Folkekirkens Nødhjælp

Unikke værker skal sikre økonomisk ligestilling for kvinder i verden

15.1.2025 07:10:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

Nu kan du få fat i helt unikke værker doneret af anerkendte kunstnere, når Folkekirkens Nødhjælp holder eksklusiv auktion. Al overskud går til at sikre kvinders økonomiske ligestilling i verden.

En af de værker, der bliver solgt på auktionen er 'Malicious Gaze' af Mie Olise Kjærgaard. Størrelsen er 60x80 cm og maleriet er akryl på lærred.
En af de værker, der bliver solgt på auktionen er 'Malicious Gaze' af Mie Olise Kjærgaard. Størrelsen er 60x80 cm og maleriet er akryl på lærred.

Folkekirkens Nødhjælp er stolte af at kunne præsentere en eksklusiv auktion med donerede værker fra nogle af Danmarks mest anerkendte kunstnere og iværksættere. 

Formålet er at rejse penge til Folkekirkens Nødhjælps initiativ, Invest in Women. Initiativet har til formål at investere i kvinder i lande ramt af krige, konflikter, sult og undertrykkelse, og årsagen til netop at investere i kvinder skyldes, at når kvinder har nok at spise, har deres familier det også, og når kvinder tjener penge, går deres børn i skole. En investering i kvinder er derfor en investering i fremtiden.

Invest in Women vil ikke kun have en langvarig indvirkning på den enkelte kvinde, men vil også bidrage til et mere bæredygtigt og retfærdigt samfund som helhed. En investering i kvinder giver ’empowerment’, som er afgørende for at opnå rettigheder og ligestilling.

12 talentfulde kunstnere har valgt at bakke op om sagen ved at donere et unikt værk, der spænder fra malerier og fotografier til designobjekter og kunsthåndværk.

Blandt de donerede værker finder man bidrag fra anerkendte navne som Mie Olise Kjærgaard, Julie Nord, Ditte Ejlerskov, Malene Birger, Trine Søndergaard og Gudrun Hasle.

"Stærke kvinder er et gennemgående tema i mine værker. Mange steder i verden har kvinder ikke mulighed for at udleve deres potentiale. Derfor er jeg så taknemmelig for at kunne være med til at sætte fokus på det og samle penge ind, så flere kvinder får den mulighed. Jeg glæder mig til en smuk aften i Moltkes Palæ, hvor vi har fokus på håb og muligheder for verdens kvinder," siger Mie Olise Kjærgaard.

Auktionen tilbyder en enestående mulighed for at få fingrene i unik kunst og samtidig støtte en god sag. Al overskud fra auktionen går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at støtte kvinders økonomiske rettigheder og sikre lighed mellem kønnene rundt om i verden.

______________________________________________________________________________________

Hvordan kan du deltage i auktionen?

Du kan deltage i auktionen online på https://uk.givergy.com/InvestInWomen/ fra onsdag den 15. januar kl. 12.00 til og med torsdag den 6. februar kl. 22.00. Du kan også købe billet til vores velgørenhedsaften på Moltkes Palæ, hvor værkerne bliver præsenteret, og du kan deltage i en fysisk auktion under arrangementet – dertil hører en 3-retters menu og drinks, underholdning, inspirerende taler mm. 

Den fulde liste over kunstnere, der har doneret et værk:

  • Mie Olise Kjærsgaard
  • Gudrun Hasle
  • Julie Nord
  • Henriette Hellstern
  • Ditte Ejlerskov
  • Malene Birger
  • Krista Rosenkilde
  • Line Busch
  • Trine Søndergaard
  • Tanja Nis-Hansen
  • Anna Jacobina Jacobsen
  • Agnete Brinch

Auktionen og velgørenhedsaftenen er en del af initiativet Invest in Women, der støtter kvinders rettigheder og økonomiske muligheder i udsatte regioner.

Vær med til at gøre en forskel – byd på et kunstværk og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde!

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp er tilstede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn

Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse

Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye