Begynd året med en stemningsfuld jazzkoncert på Hovedbiblioteket i Viborg
16.1.2025 10:00:00 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Oplev Red Gazelle Trio featuring Ned Ferm og Jakob Sørensen onsdag d. 29. januar kl. 19.00

Red Gazelle Trio har med to internationalt anmelderroste albums og et hav af koncerter over hele landet sat sit præg på den nordiske jazzscene. Deres sidste album, ’IN THE MIDST OF IT ALL’, blev spillet i radioen i udlandet, kom i rotation på P8 herhjemme og blev udvalgt til Spotify-playlisterne Jazz X-Press, Jazz Today og Destination: Jazz.
Den 31. januar 2025 udkommer den tredje udgivelse ’ON A HUMAN LEVEL’ fra trioen, bestående af Kristoffer Vejslev (guitar), Peter Price (bas) og Simon Forchhammer (trommer), som i den anledning har udvidet sig til en stjernespækket kvintet, med den herboende amerikanske saxofonist, Ned Ferm og trompetisten, Jakob Sørensen.
I samarbejdet med Sørensen og Ferm bevæger gruppen sig for første gang ud over trioformatet. De to gæstemusikere har været fremtrædende inspirationer på pladen, hvor alt musik er nøje valgt og arrangeret med deres unikke lyd i tankerne.
Almenmenneskelige temaer
’ON A HUMAN LEVEL’ udforsker store almenmenneskelige temaer som liv, død, kærlighed, glæde og sorg. "Materialet til albummet skrev jeg over en fireårig periode, der startede i corona-tiden med eftertænksomme og alvorlige numre som 'Murky Waters' og sluttede med mit kommende faderskab gennem sjæleglade naivistiske numre som 'Punktum'," fortæller Kristoffer Vejslev.
Med smukke melodier og inciterende grooves fører de lyriske kompositioner på ’ON A HUMAN LEVEL’ lytteren gennem jazzens mange afkroge. Fra åbne landskaber med atmosfærisk storladenhed til stramt orkestreret ensemblespil med vilde solistiske udskejelser.
Koncerten finder sted på Hovedbiblioteket i Viborg onsdag d. 29. januar kl. 19.00. Billetter à 70 kr. + gebyr og inkl. et glas vin købes på viborgbib.dk eller på dit lokale bibliotek i Viborg Kommune.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Træernes hemmelige liv - børnekunst i Gudenåhuset30.3.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udstilling med børnekunst i Gudenåhuset er klar og kan ses til og med 25. april
Livserfaringer fra en Salling-bonde26.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Markfoged kommer til Stoholm for at fortælle om sin livsrejse fra Skive til England og tilbage igen. En fortælling om de valg, man tager gennem livet
Foredragsrække i Gudenåhuset - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag med lektor Jakob Engberg fra Aarhus Universitet på en fascinerende rejse tilbage til antikkens Grækenland og Lilleasien
”MusikMandag – de nye fra den blå". Kom og syng med24.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sæsonens anden MusikMandag afholdes d. 13. april på Hovedbiblioteket i Viborg, hvor vi dykker ned i en håndfuld nyere sange fra Højskolesangbogen
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 9. april17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum