Ny aftale sikrer TDC Erhverv adgang til AURAs fibernet: Dækker nu over 2,6 millioner fiberadresser i hele landet
Ny aftale mellem TDC Erhverv og AURA sikrer østjyske virksomheder flere valgmuligheder og bedre forbindelser. Med aftalen har TDC Erhverv nu samlet adgang til over 2,6 millioner fiberadresser i hele landet.
TDC Erhverv og energi- og fiberkoncernen AURA har indgået en ny aftale, der giver adgang til over 110.000 fiberadresser i Østjylland. Dermed får erhvervskunder flere udbydere at vælge imellem, og TDC Erhverv bliver den første udbyder med et dedikeret erhvervsfokus på AURAs fiberinfrastruktur.
Med denne aftale udvider TDC Erhverv sit fibernetværk til over 2,6 millioner adresser, hvilket betyder, at antallet af adresser med mulighed for fiber nu overgår antallet med kobber. Det giver TDC Erhvervs kunder bedre muligheder for at levere ensartede løsninger baseret på fiber i en større del af landet.
"Vores mål er at tilbyde danske virksomheder de bedste digitale erhvervsløsninger med lynhurtigt, stabilt og driftssikkert internet via fiber. Vi er derfor rigtig glade for aftalen med AURA, som styrker vores position i Østjylland og giver virksomhederne flere valgmuligheder og bedre forbindelser," siger John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv.
Hos AURA er der også stor tilfredshed med samarbejdet.
"Vi er rigtig glade for aftalen med TDC Erhverv, da vi ønsker at give vores kunder adgang til de bedste løsninger på markedet. Med TDC Erhverv som første udbyder med et dedikeret erhvervsfokus på vores net, kan vi tilbyde endnu flere valgmuligheder og understøtte virksomhedernes behov for hurtige og stabile internetforbindelser," siger Claus Frank Sørensen, direktør for AURA Fibernet.
Aftalen giver også mulighed for, at kunder kan skifte fra langsomme kobberforbindelser til lynhurtig fiber. Løsningen er blevet gennemtestet, og virksomheder kan fra i dag få installeret en fiberløsning fra TDC Erhverv via AURAs infrastruktur.
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Nøgleord
Kontakter
Claus Frank SørensenDirektør AURA Fiber
Tlf:42 55 20 50Mikkel PoulsenKommunikationschefTDC Erhverv
Tlf:41169286Billeder
Vedhæftede filer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA har fået ny formand og ny bestyrelse20.12.2024 09:52:41 CET | Pressemeddelelse
I efteråret havde den østjyske energi- og fiberkoncern AURA valg til repræsentantskabet, og det nyvalgte repræsentantskab har været samlet for at vælge de 11 medlemmer til den nye a.m.b.a.-bestyrelse. Bestyrelsen har nu konstitueret sig selv, og resultatet blev, at AURA har fået ny formand.
40 lokale foreninger får tidlig julegave fra AURA12.12.2024 13:00:29 CET | Pressemeddelelse
To gange årligt uddeler den lokale østjyske energi- og fiberkoncern midler fra AURAs Lokalværdipulje, og derfor har knap 40 foreninger kunnet dele 350.000 kr. fra puljen. Foreningerne har hver modtaget mellem 5.000 og 25.000 kr.
AURA stiger mest på kundetilfredshed19.11.2024 14:46:52 CET | Pressemeddelelse
Tilliden til energiselskaberne stiger, og det samme gør kundetilfredsheden. Det er konklusionen i den netop offentliggjorte brancheanalyse af elmarkedet fra analyseinstituttet EPSI. Østjyske AURA står for den største stigning i kundetilfredshed blandt samtlige selskaber.
Mange nye ansigter i AURAs repræsentantskab11.11.2024 08:01:44 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har afholdt valg til repræsentantskabet, og navnene på de 94 medlemmer i koncernens øverste myndighed er nu på plads. Og der bliver brug for navneskilte på det første møde, for hele 41 medlemmer er nyvalgte, hvilket svarer til 45%.
Ny koncernmarketingchef i AURA7.11.2024 09:16:22 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har omstruktureret marketingfunktionen og samlet alle aktiviteter indenfor brandingstrategi, CVI, e-commerce og digital marketing i én afdeling og i samme forbindelse ansat Line Bering Larsen som ny koncernmarketingschef (CMO).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum