FC Det Gode Liv skaber glæde og fællesskab for ældre med demens
14.1.2025 13:32:34 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Fodboldholdet FC Det Gode Liv kombinerer fysisk aktivitet og socialt samvær, hvilket er med til at skabe en mærkbar forskel for både deltagerne og deres pårørende. Holdet handler ikke kun om at være fysisk aktiv, men om at styrke livskvaliteten og fællesskabet gennem fodbolden.

FC Det Gode Liv har siden august samlet deltagere med demens til træning og samvær i trygge rammer på fodboldbanerne hos Billund IF. Initiativet er et samarbejde mellem Billund Kommune, DBU og Billund IF og er skræddersyet til at skabe både fysisk aktivitet og glæde i hverdagen for borgere med helbredsudfordringer.
Holdet tæller seks personer med demens, hvor tre af deltagerne har pårørende, som spiller med på holdet, og flere fremhæver, at træningen giver nye fælles oplevelser og samtaleemner, der rækker ud over banen.
"Det handler ikke kun om fodbold, men om at skabe glæde og et trygt rum, hvor alle føler, de hører til. Vi tilpasser træningen, så alle kan være med, og hver uge ser vi deltagerne gå herfra med smil på læben. Dem, der kommer i par, oplever, at de får en vigtig pause fra sygdommen og en fælles oplevelse, som de kan tage med hjem og tale om. Det er noget helt særligt," fortæller Preben Thomsen, træner for FC Det Gode Liv.
Personer med demens er særligt udsatte for tab af funktionsevne, og forskning viser, at fysisk aktivitet har stor betydning for helbredet og opretholdelsen af funktionsevnen. Derfor er det vigtigt at prioritere fysisk aktivitet for at vedligeholde kroppens bevægelighed, kondition, balanceevne samt muskel- og knoglestyrke.
Samtidig kan fysisk aktivitet have en afgørende positiv effekt på den mentale sundhed - især når den foregår i et fællesskab som FC Det Gode Liv.
Holdet mødes hver tirsdag, hvor de træner og efterfølgende får en kop kaffe og en god snak. Til dagens træning var der besøg af Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, udvalgsformand for Voksenudvalget i Billund Kommune, som var forbi for at opleve det særlige fællesskab.
"Det var fantastisk at være til stede under træningen og se, hvordan deltagerne støtter og motiverer hinanden, samtidig med at de deler glæden ved at spille fodbold. Det er tydeligt, hvordan holdet skaber et stærkt fællesskab, som gør en mærkbar forskel for både deltagerne og deres pårørende. Det glæder mig, at vi i Billund Kommune kan støtte op om initiativer som dette,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, udvalgsformand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
Mange borgere mødte op til borgermøde om fremtidens velfærd26.5.2026 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunens økonomi var på dagsordenen, da cirka 150 borgere mødtes til borgermøde i kulturhuset MAGION tirsdag aften. Økonomien i Billund Kommune er presset, og der er brug for prioriteringer. Men det skal ske på et oplyst grundlag, mener borgmester Stephanie Storbank: ”Vi står i en alvorlig situation, der har en stor betydning for mange borgere. Derfor er det nødvendigt at høre så mange stemmer som muligt.”
Kommunalbestyrelsen stemmer for indkøb af nødgeneratorer til plejehjem og botilbud13.5.2026 07:16:22 CEST | Pressemeddelelse
Der skal indkøbes nødgeneratorer og batteripakker til alle kommunale plejehjem og to botilbud i Billund Kommune. Det blev besluttet på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag aften. Det skal bidrage til et stærkt kriseberedskab, hvor også udsatte borgere kan klare sig i tre døgn med vand, mad, medicin og alternativ elforsyning.
Sports- og kulturgalla uddelte 8 priser og 122 hædersbevisninger8.5.2026 21:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 540 gæster var fredag d. 8. maj 2026 mødt op til en festlig aften til Sports- og Kulturgalla, hvor Billund Kommunes idrætsudøvere, hold, kulturudøvere samt talenter, frivillige og ildsjæle indenfor kultur-, fritids- og idrætslivet blev hyldet for deres præstationer og indsatser i det forgangene år.
Billund Kommune inviterer til dialog om fremtidens velfærd6.5.2026 14:58:31 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens velfærd er på dagsordenen, når kommunalbestyrelsen d. 26. maj inviterer til borgermøde. Ligesom mange andre kommuner, oplever Billund Kommune et stigende pres på økonomien. Der er derfor brug for gode beslutninger og kloge prioriteringer for at sikre et fortsat højt velfærdsniveau i kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum