Nu åbner nye pladser i Ringe Fængsel
Kriminalforsorgen åbner 50 nye pladser i Ringe Fængsel. De nye pladser er fordelt på i alt cirka 4.400 nye kvadratmeter.

Den 16. januar 2025 åbner 50 nye pladser i Ringe Fængsel.
Udvidelsen af Ringe Fængsel er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-2025, hvor den samlede kapacitet udvides med flere fængsels- og arrestpladser i hele landet.
Ringe Fængsel får med de nye pladser en samlet kapacitet på 141.
- Der er sat rigtig mange tiltag i søen for at skabe mere plads i kriminalforsorgen, og jeg er meget tilfreds med, at resultaterne løbende viser sig. Udvidelsen af Ringe Fængsel er sådan et resultat, og vi kommer også fremover til at arbejde på højtryk for at sikre flere fængselspladser og flere kolleger til vores dygtige ansatte i kriminalforsorgen, der yder en kæmpe indsats i en presset tid, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen, ser også frem til at tage de nye pladser i brug:
- Kriminalforsorgen har et historisk højt belæg, og vi har brug for ekstra pladser. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan åbne 50 nye pladser i Ringe Fængsel. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Pladserne vil blive åbnet løbende hen over de kommende måneder, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
De nye pladser er fordelt på i alt cirka 4.400 nye kvadratmeter inkl. fællesfaciliteter. Den nye belægsbygning består af 10 celleafsnit samt en isolationsafdeling.
For at sikre den bedste opstart vil der gradvist blive overflyttet indsatte til de nye pladser. De indsatte vil bestå af udvisningsdømte, som det også er tilfældet i de resterende afdelinger af Ringe Fængsel i dag.
Kriminalforsorgen arbejder fortsat løbende på at rekruttere fængselsbetjente på landsplan, og de første medarbejdere er allerede startet i Ringe. Dehar løbende trænet, testet og simuleret hverdagen, så de er bedst muligt klædt på, når de nye pladser tages i brug.
Ringe Fængsel blev oprindeligt tegnet af Alex Poulsen Arkitekter A/S i midten af 1970'erne, og det er samme arkitektfirma, der nu har designet kapacitetsudvidelsen i tæt samarbejde med kriminalforsorgen.
Der er lagt stor vægt på at skabe en god sammenhæng med det eksisterende fængsel. Eksempelvis er der etableret en forbindelsesgang, så det ikke er nødvendigt at gå udenfor, en genkendelig opbygning af belægsafdelingerne og en arkitektur, hvor man har taget udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse i forhold til bl.a. farve- og materialevalg.
Åbningen af de nye bygninger og pladser markeres den 16. januar fra klokken 10.00.
Presse er velkommen, men bedes melde sin ankomst til presse@krfo.dk.
Planen for markeringen er som følger:
- Ankomst
- Korte velkomsttaler ved entreprenør + byggerådgiver
- Overrækkelse af byggeriet til kriminalforsorgen
- Tale fra kriminalforsorgen
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Aftale om strafreform indgået – historisk løft af kriminalforsorgen25.6.2025 11:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er i dag opnået enighed om en strafreform for Danmark og dermed de økonomiske rammer for kriminalforsorgen frem til 2030.
Åbent hus i Maribos nye udslusningsfængsel16.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. maj inviterer kriminalforsorgen til officiel åbning samt åbent hus i det nye udslusningsfængsel i Maribo.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler kan blive genoptaget12.5.2025 10:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. august 2024 fastslog Højesteret, at kriminalforsorgen uberettiget havde optaget telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig, der var juridisk rådgiver for den pågældende. Afgørelsen betyder, at flere sager nu kan blive genoptaget.
Nyuddannede betjente fejres ved to dimissioner på samme dag1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre bliver fejret samme dag på skolerne i Birkerød og Møgelkær ved Horsens. Justitsminister Peter Hummelgaard deltager begge steder, hvor han vil overrække eksamensbeviser sammen med kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen.
Nye fængselsafdelinger får særligt fokus på terrordømte og radikaliserede29.4.2025 15:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingerne kommer på baggrund af en anbefaling fra den tværministerielle indsatsgruppe og blev besluttet som en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2023-25.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum