Danskernes interesse for boligkøb har fået comeback i 2024
15.1.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Danskernes interesse for at låne til boligkøb var større i 2024 end i 2023. I 2024 blev der indhentet 53.026 lånetilbud til boligkøb. Det var særligt i tredje kvartal, at danskerne havde stor appetit for boligkøb. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I 2024 indhentede danskerne 53.026 lånetilbud til boligkøb. Det er knap 9 pct. flere end i 2023. Udviklingen var særligt drevet af danskernes interesse for køb af bolig i tredje kvartal. Her blev der indhentet 15.541 lånetilbud til boligkøb. Det er næsten 25 pct. flere end samme kvartal i 2023 – og det højeste siden 2021.
”Nationalbanken sænkede første gang renten i juni 2024, efterfølgende to gange i tredje kvartal og en sidste gang i december måned. Samtidig har vi i løbet af 2024 oplevet en stigende beskæftigelse i Danmark. Dét kan have gjort det mere attraktivt for danskerne at låne til boligkøb – og givet flere mod på at undersøge mulighederne for at komme på boligmarkedet eller skifte den eksisterende bolig ud. Men interessen for boligkøb lå i 2024 lidt lavere end i 2022 og væsentligt under niveauet i 2020 og 2021, hvor der under Corona-pandemien blev handlet rigtig mange boliger,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Interessen steg i regionerne uden for hovedstaden
I fire ud af fem regioner steg danskernes appetit på boligkøb i 2024, og der blev indhentet 14-15 pct. flere lånetilbud sammenlignet med 2023. Kun i Region Hovedstaden er antallet lånetilbud til boligkøb faldet en anelse i 2024, idet der blev indhentet 3 pct. færre lånetilbud til køb af ejerboliger end i 2023.
”I Region Hovedstaden så vi ekstraordinært mange lånetilbud i de sidste måneder af 2023. Der var i 2023 mulighed for at få skatterabat, hvis boligskatten ville stige som følge af overgangen til de nye boligskatteregler, der trådte i kraft 1. januar 2024. Det gjorde det mere attraktivt at købe og sælge bolig i 2023, hvis der fulgte en skatterabat med, da boligskatten ville være højere for den nye ejer, hvis handlen først blev gennemført i 2024. Især boliger i Region Hovedstaden, fik en højere boligskat med det nye ejendomsskattesystem, og det kan forklare, at vi i Region Hovedstaden ser lidt færre lånetilbud til boligkøb i 2024 end i 2023,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskerne forsøgt svindlet for over en halv milliard i 20253.4.2026 08:51:38 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle forsøgte at stjæle 548 millioner fra danskernes konti i 2025. Det er det højeste tal i tre år. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Dog lykkedes det blot de kriminelle at slippe afsted med godt halvdelen takket være en indsats fra både kunder og banker – men tabene er stadig over 50 mio. kr. større end i 2024.
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum