Danmark står til sejr: EU skal blande sig uden om danske lønninger
14.1.2025 13:02:25 CET | 3F | Pressemeddelelse
EU-domstolens generaladvokat giver Danmark og danske lønmodtagere og arbejdsgivere medhold i, at EU ikke må blande sig i national løndannelse, organisering og den danske model for at sikre et trygt arbejdsmarked
EU kommer formentlig til at lave sin lovgivning om mindsteløn afgørende om, så EU’s regler ikke kan gribe ind i lønnen i EU’s medlemslande. Det står klart, efter at EU’s generaladvokat i dag har givet Danmark medhold i et søgsmål ved EU-domstolen om EU’s direktiv om mindsteløn. Udtalelsen vækker glæde i 3F:
"I dag er en sejrens dag for både Danmark, lønmodtagere i Danmark, danske arbejdsgivere og vores fælles fantastiske danske model for arbejdsmarkedet. For der lægges op til, at EU skal blande sig uden om, hvilken løn man tjener i Danmark,” siger Jan Villadsen, EU-politisk ansvarlig i 3F og formand for 3F Transport.
Siden EU-Kommissionens forslag til direktiv om mindsteløn kom på banen i 2019 har 3F sammen med de øvrige fagforeninger og arbejdsgiverforeninger i Danmark påpeget, at EU ikke har kompetence til at lovgive om hverken national løndannelse og organisering.
På den baggrund anlagde den danske regering i januar 2023 en historisk retssag ved EU-domstolen for at få direktivet om mindsteløn annulleret. Søgsmålet blev bakket op af både arbejdsgivere og lønmodtagere og af den svenske regering, der lige som den danske regering ønsker at få erklære direktivet om mindsteløn ugyldigt og i strid med EU’s traktater.
”Nu har vi det sort på hvidt fra EU-domstolens generaladvokat, at EU ikke må blande sig i hverken løndannelse eller organisering i de 27 medlemslande. EU skal holde fingrene væk fra vores velfungerende arbejdsmarked," siger Jan Villadsen.
Selvom Generaladvokatens vurdering peger i Danmarks retning, er intet helt sikkert, før den endelige dom i sagen falder 6. maj 2025.
Men 3F er optimistisk og håber på, at den musketer-ed mod EU-regler om mindsteløn, arbejdsgivere, fagforeninger, regering og Folketing gennem fem år har stået bag, kan vise vejen frem i forhold til at styrke den model, der i mere end 125 år har bragt vækst, velstand og stabilitet på det danske arbejdsmarked.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 8892 8892.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny og uvildig rådgivningslinje åbner for lærlinge i byggeriets uddannelser, hvor de nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum