Nye officielle tal: Rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer
14.1.2025 06:17:00 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
GEUS har netop offentliggjort de nyeste tal for fund af pesticidrester i vandboringerne, som viser rekordhøje forekomster i 2024. Alarmerende tal, som bør få regeringen til at handle og indføre et stop for anvendelse af pesticider oven på de sårbare grundvandsdannende arealer, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening og DANVA.

GEUS har netop offentliggjort de nyeste tal for pesticidrester i aktive drikkevandsboringer, som viser en rekordhøj forekomst af pesticidrester i 2024. Her blev der fundet rester af pesticider i 55,7 procent af de undersøgte boringer. Til sammenligning var der tale om 50,9 procent i 2023.
Sidste år blev der desuden fundet pesticidrester OVER grænseværdien for pesticider i næsten hver syvende boring.
Tallene stemmer godt overens med GEUS og Miljøstyrelsens opgørelse over pesticidrester i det øvre grundvand, som blev offentliggjort i slutningen af 2024. Vi ser ind i en fremtid, hvor der bliver fundet flere og flere pesticider i grundvandet, viser tallene. Og det kalder på handling, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening:
– Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Og når vi ser store forekomster af pesticidrester i de øvre grundvandslag, så viser det med al tydelighed, at det vil blive endnu værre i fremtiden. Hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, er den eneste vej at stoppe med at sprøjte oven på de sårbare grundvandsområder, siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding.
DANVA: Vi skal være bekymrede på lang sigt – men drik trygt dit vand fra hanen
Hos DANVA, som er brancheorganisation for landets vandselskaber, er der ligeledes bekymring over de nye tal. Organisationen har i årevis kæmpet for at få etableret sprøjtefrie områder oven på de vigtigste grundvandsforekomster, hvorunder fremtidens drikkevand dannes – de såkaldte grundvandsparker.
Administrerende direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, siger:
– Når vi år efter år oplever, at der er stadig flere pesticidrester og kemikalier i vandboringerne, så er der selvfølgelig grund til at være bekymret. Vi risikerer i fremtiden ikke længere at kunne levere rent drikkevand fra undergrunden til forbrugerne uden først at skulle rense det, hvilket er dyrt for samfundet og forbrugerne. Ud over de øgede omkostninger, så er der det alvorlige problem, at der er nogle pesticidrester, som ikke kan fjernes med de rensemetoder, man kender i dag, siger Carl-Emil Larsen og fortsætter:
– Hvis der skal være rent drikkevand i fremtiden, er den bedste og billigste vej for samfundet at beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes.
Til trods for den stadig mere alvorlige situation for tilstanden i grundvandet, så understreger DANVA og Danmarks Naturfredningsforening, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da vandselskaberne håndterer grundvandet på en måde, så alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.
_____________
FAKTA
- 2024 blev rekordår for pesticidfund i vandboringerne, hvor der blev fundet pesticidrester i 55,7 procent af vandboringerne. 14,1 procent af drikkevandsboringer blev der fundet pesticidrester over grænseværdien for pesticider.
- Selvom fundværdien er høj, skal forbrugerne ikke være utrygge. For vandselskaberne sender ikke vand ud til forbrugerne, som ikke overholder kravværdierne. Det kan fx betyde, at vandboringer, som overskrider kravværdier, bliver blandet med vand fra rene kildepladser, før det ender hos forbrugerne.
- I Grundvandsovervågningen fra 2024 blev der fundet pesticidrester i de øvre lag af grundvandet i 65 procent af boringerne. (s. 73).
- Sammen med Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Danske Vandværker har DANVA og Danmarks Naturfredningsforening lavet en alliance for at få etableret grundvandsparker på 200.000 hektar landbrugsjord, som i dag sprøjtes med pesticider. Målet er at lave store sprøjtefrie områder, hvor fremtidens drikkevand kan dyrkes, imens der skabes bedre muligheder for natur, friluftsliv og økologisk jordbrug. Læs mere her.
_____________
Fundandele i danske aktive drikkevandsboringer
|
kilde |
antal boringer |
antal fund |
>0,1µg/l |
andel fund i % |
> 0,1 µg/l i % |
|
2024 GEUS * |
2000 |
1114 |
282 |
55,7 |
14,1 |
|
2023 GEUS |
2072 |
1056 |
277 |
50,9 |
11,9 |
|
2022 GEUS |
2405 |
1208 |
317 |
50,2 |
13,2 |
|
2021, GEUS |
2393 |
1198 |
321 |
50,1 |
13,4 |
|
2020, GEUS |
2219 |
1131 |
323 |
51 |
14,6 |
|
2019, GEUS |
2494 |
1130 |
317 |
45,3 |
12,7 |
|
2018, GEUS |
2556 |
1043 |
284 |
40,8 |
11,1 |
Fundandele i danske aktive drikkevandsboringer i perioden 2018 til 2024. * GEUS tal fra 2024 stammer fra kvartalsopgørelse 1/1-2024til 31/12-2024, mens de øvrige GEUS-tal stammer fra Grundvandsmoniteringsrapporterne fra GEUS.
Nøgleord
Kontakter
Emil NielsenPressechef, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:31 19 32 46emil@dn.dkKarsten BjørnoKommunikationschef, DANVA
Tlf:20 14 35 42kbj@danva.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
160.000 børn skal på opdagelse i naturen i uge 3626.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturens Uge skydes i gang på mandag, bytter mange skoleelever og børnehavebørn for en stund klasseværelset og børnehavestuen ud med den lokale natur, hvor de blandt andet skal på jagt efter dyr og planter. Hos Danmarks Naturfredningsforening, der står bag Naturens Uge, håber man, at ugen giver flere børn lyst til at tilbringe mere tid i naturen.
DN klager over Miljøstyrelsen: Giver grønt lys til udledning af spildevand til Aarhus havn med lukkede øjne21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge Miljøstyrelsen selv mangler der viden om, hvad spildevandet fra virksomheden AAK indeholder. Alligevel har styrelsen givet virksomheden grønt lys til at udlede det forurenede vand til havnen. Danmarks Naturfredningsforening mener, at tilladelsen er i strid med lovgivningen.
Oplev Peter Tanev og Anders Kofoed til Havets Folkemøde i Solrød13.8.2026 14:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 22. august inviterer Køge Bugt Alliancen og Danmarks Naturfredningsforening til Havets Folkemøde ved Strandens Hus i Solrød – en folkefest i vandkanten med debatter, oplevelser og aktiviteter for hele familien.
Tilladelse til udledning af tungmetaller i Nyborg fjord trækkes tilbage12.8.2026 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Natur- og Fødevareklagenævnet har netop givet Danmarks Naturfredningsforening medhold i en klage over Miljøstyrelsens tilladelse til, at tjærefabrikken Koppers kan udlede spildevand til Nyborg Fjord.
DN: Regeringen svigter den kritisk truede ål2.7.2026 20:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indfører ny national ålekvote, der reducerer den samlede fangst til 40 ton. I Danmarks Naturfredningsforening kritiserer man dog, at aftalen overhovedet tillader, at en kritisk truet art bliver fanget og aflivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum