HK vinder historisk sag om inhabilitet i Retslægerådet
13.1.2025 12:48:55 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Fagforeningen HK har netop vundet en sag, der totalt har omgjort en lægefaglig vurdering for et medlem, og som også får konsekvenser for vurderingen af inhabilitet blandt lægekonsulenter i Retslægerådet fremover. ”En sejr for retssikkerheden,” kalder forbundsformand for HK, Anja C. Jensen det.
Kan det virkelig passe, at en borger skal opleve, at den samme lægekonsulent er ansat både i den styrelse, hvor en sag behandles, og samtidig i Retslægerådet, hvor sagen vurderes lægefagligt? Svaret er et rungende nej, og det er netop blevet givet i Højesteret, hvor HK er gået fra at få afvist medicinsk årsagssammenhæng i den konkrete sag til at få medhold i årsagssammenhæng efter, at en lægekonsulent med dobbeltkasket er blevet erklæret inhabil.
Det glæder forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
- HK har løftet en historisk sag om inhabilitet i Retslægerådet. Det er ikke bare en sejr for vores enkelte medlem, der nu efter en saglig vurdering af sin sag får medhold – det er et stik, vi tager hjem for alle lønmodtagere, og som forhåbentlig bliver en garant for retssikkerhed i arbejdsskadesager, der i forvejen er tunge at løfte.
Den praksis, som Retslægerådet har kørt efter, har givet en konstruktion, hvor læger ikke bare har skulle hælde fagfæller af brættet ved uenigheder - de har skulle gå i rette med nære kolleger. Det gør dem ifølge dommen i Højesteret inhabile, og det kalder ifølge HK på, at rådet fra dommens dato ændrer praksis samt revurderer sager, hvor der er risiko for inhabilitet.
- Det her er så vanvittigt vigtigt! Det siger sig selv, at lægekonsulenter med dobbeltkasketter med det samme bør fjernes fra udtalelser på sager, som kollegaer ved myndigheden selv har behandlet i andre instanser. Og hvis Retslægerådet ikke selv handler på dette, så stiller vi gerne advokater til rådighed for at få peget på de af vores medlemmers sager, som vi mener bør genvurderes. Det her skal have konsekvenser øjeblikkeligt, siger Anja C. Jensen.
Forbundsformanden er ikke i tvivl om, at det har betydning, at store fagforeninger bider sig fast, når de får afvist sager:
- Det her viser meget tydeligt, hvad en etableret og fagligt stærk fagforening kan i forhold til at forfølge sager hele vejen rundt. Vi løber ikke kun efter de små, hurtige afgørelser. Vi udforsker alle hjørner og løfter også de principielle sager, der på sigt gør en langt større forskel for vores medlemmers arbejdsliv og økonomi.
Sagen kort
Først mente Retslægerådet ikke, at der var årsagssammenhæng mellem et medlems anerkendte arbejdsskade og de fysiske og psykiske følger det medførte. Problemet var bare, at en koordinerende lægekonsulent var ansat i både Ankestyrelsen, som sagen blev ført imod, og sidder som konsulent i Retslægerådet, hvor der bliver givet udtalelse om sagen. Efter at lægekonsulenten erklæres inhabil, får HK medhold i årsagssammenhængen.
Det betyder, at alle lægekonsulenter fra Ankestyrelsen og Ankenævn for Patienterstatning potentielt er inhabile. Da inhabilitet er en stærk ugyldighedsgrund, så betyder det at gamle afgørelser hvor lægekonsulenter har medvirket i Retslægerådet muligvis skal genoptages, eller bør genforelægges.
Sagen blev rejst ved domstolene af HK i 2022, og den 10. januar 2025 stadfæster Højesteret kendelsen fra Landsretten.
Nøgleord
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK Danmark: Stress er et kæmpe samfundsproblem20.10.2026 12:01:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd slår fast, at alvorlige stresstilfælde har store konsekvenser for både mennesker og det danske arbejdsmarked. HK Danmark kalder det et kæmpe samfundsproblem og opfordrer arbejdsgiverne til at tage et større ansvar for forebyggelse.
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum