DIF og Dansk Skoleidræt finder fem finalister til ’Danmarks Sejeste Idrætslærer 2024’
Finalisterne til prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærer 2024’ er offentliggjort. Årets vinder kommer fra enten Brøndby, Fanø, Horsens, Nykøbing Sjælland eller Sæby.

Elever, forældre, kollegaer og skoleledere har lagt mærke til idrætslærerne: ”Unikke idrætsoplevelser, ”skaber et trygt rum” og ”fællesskab i særklasse”.
Det er nogle af de ord, der står i indstillingerne på de finalister, der er udvalgt til prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærer 2024’, som DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt står bag.
Prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærer’ er et led i indsatsen om at skabe større anerkendelse af idrætsfaget og understrege betydningen af idræt for børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Idrætsfaget er afgørende for elevernes trivsel og fællesskab
I Danmarks Idrætsforbund ønsker man at fremhæve den vigtige betydning af idrætsundervisningen, som et centralt element i skolelivet.
”Idrætsfaget med fokus på trivsel, fællesskab og bevægelse er vigtigere end nogensinde. Det er med til at skabe sunde og glade børn. Det vil vi gerne være med til at understøtte med prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærer´, så vi kan vise værdien af det vigtige arbejde som idrætslærerne udfører hver dag,” siger Hans Natorp, formand i DIF.
I Dansk Skoleidræt er man ikke mindst begejstret over kvaliteten i indstillingerne.
“Det skinner tydeligt igennem i ansøgningerne, at idrætsfaget er fyldt med engagerede ildsjæle, der brænder for faget. Vi har særligt set efter idrætslærere, som sikrer den høje didaktiske kvalitet, som favner alle elever og som giver dem gode og meningsfulde oplevelser med idræt. Og det formår alle fem finalister på flotteste vis,” siger Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt.
Finalisterne er:
Prisen gives i år til den idrætslærer eller det idrætslærerteam, som mestrer at gøre idrætsfaget til et fag, hvor fællesskabet er i højsædet og hvor alle elever inkluderes i bevægelsesfællesskabet.
- Idrætslærerteamet: Margrethe Højbo, Ingemann Petersen, Dannie Pedersen, Sanne Magnusson, Thomas Nielsen, Helle Højbjerre, Per Pedersen og Lone Møller fra Sæby Skole i Sæby.
- Idrætslærerteamet: Frederik Juul Espensen, Henrik Secher Humle Christensen, Karoline Højgaard Nielsen, Nikolai Viig Nørkjær og Louise Ravn fra Bankagerskolen i Horsens.
- Idrætslærer: Kit Aagesen Goth fra Nykøbing Sj. Skole i Nykøbing Sjælland.
- Idrætslærer: Lena Moeskjær fra Fanø Skole på Fanø.
- Idrætslærer: Britt Ørtoft Jensen, Brøndbyøster Skole i Brøndby.
Læs mere om de fem finalister her.
Ny jury er med i år
Som noget nyt er en jury bestående af personer inden for skole, idræt, bevægelse og trivsel med til at udvælge deres favorit blandt finalisterne. I juryen sidder tidligere fodboldspiller og nuværende efterskolelærer William Kvist, formand for Danske Skoleelever Caroline Hermansen, formand for DIF Hans Natorp, formand i Dansk Skoleidræt Finn Kristensen og forkvinde for idrætsfagligt udvalgt i Dansk Skoleidræt Malene Vissing Tønder.
Alle kan stemme
Alle kan nu stemme på deres favorit blandt de fem finalister. Afstemningen findes her.
Der kan kun stemme én gang, og man kan stemme fra d. 14. januar til d. 27. januar. Afstemningen tæller 50% af vurderingen og det samme gør juryens vurdering.
Om prisen
Der venter vinderen af prisen 25.000 kroner til idrætsudstyr sponsoreret af A-Sport og kurser fra Dansk Skoleidræt til alle skolens idrætslærere til en værdi af 7.500 kroner. Desuden modtager vinderen en kæmpe hyldest på skolen sammen med alle lærere og elever. Det er syvende gang, at DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt uddeler prisen.
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkJanni Johanne ThraneProjektleder, DIF Skole OL
Tlf:28868402jat@dif.dkNiels Henrik SørensenDansk Skoleidræt
Tlf:29732599nhs@skoleidraet.dkBilleder

Links
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Ole Kirk’s Fond og Københavns Kommune. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen henter forstærkning i udvidet partnerskab14.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen, Danmarks største medaljefest, tager endnu et skridt mod at levere en uforglemmelig sommeroplevelse i Aalborg. Spar Nord udvider sit partnerskab med DM-ugen ved at bringe VISA ombord – en forstærkning, der skaber nye muligheder og øger den landsdækkende synlighed.
Stor fremgang blandt unge indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne12.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af indvandrere og efterkommere under 15 år i fodboldklubberne er næsten tredoblet på drengesiden og femdoblet på pigesiden på blot 5 år. Der er tale om en ketchupeffekt og resultatet af en lang indsats i foreningerne i særligt udsatte boligområder, fortæller DBU og DIF.
Presseinvitation: Gør dig klar til DM-ugen 202511.4.2025 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Sæt et stor kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2025. Det hele foregår i Aalborg 23. juni til 29. juni 2025.
Idrætshaller skal have nyt liv10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af den klassiske idrætshal skal hjælpes på vej. Det er formålet med en ny kampagne, Idrætshaller til tiden, hvor I kan få op til 10 millioner kroner til udvikling og realisering af jeres idrætshal.
Udvekslingsstuderende løser frivillighedsudfordring i BK Skjold9.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fodboldklubben BK Skjold har internationale frivillige været afgørende for, at pigeafdelingen er vokset eksplosivt de seneste år. Og netop udvekslingsstuderende og expats kan være en stor resurse i særligt de større studiebyer, mener DIF.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum