Millioner til forskning i dyrevelfærd i 2025
13 forskningsprojekter har i 2025 fået bevilget støtte fra Agria og SKK Forskningsfond. I alt uddeles 8,3 mio. svenske kroner, blandt andet til projekter, der forsker i vira, der forårsager hjernebetændelse hos hunde og mennesker, smertelindring ved kejsersnit hos katte samt antibiotikaresistens. To af projekterne gennemføres på Københavns Universitet.

Hvert år øremærker Agria Dyreforsikring en del af virksomhedens indtægter til støtte til forskningsprojekter, der fremmer sundheden og trivslen hos dyr. Projekterne fokuserer på både veterinærmedicinske emner og forholdet mellem mennesker og dyr.
Med hovedfokus på hunde og katte støttes forskningsprojekter i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. I 2025 støtter Agria Forskningsfond fem nye og otte igangværende forskningsprojekter med i alt 8,3 mio. svenske kroner.
- Antibiotikaresistens er en af de ting, der står højt på hele samfundets dagsorden, og hvis der er noget, vi har lært af coronapandemien, så er det at have respekt for risikoen for, at mennesker bliver smittet med alvorlige sygdomme fra dyr. Jeg er stolt over, at Agria kan bidrage til at skabe mere viden, der gavner både dyrs og menneskers sundhed på samme tid, siger Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
Hund i fokus i København
To af de fem nye forskningsprojekter udføres i Danmark:
På Københavns Universitet støttes et 2-årigt projekt, der skal undersøge det genetiske aftryk af hofteledsdysplasi og vægt hos hunde. Forskningsprojektet ledes af Maja Arendt, som skal udføre en dybdegående analyse af genetiske risikofaktorer forbundet med udvikling af hofteledsdysplasi hos hunde.
Det andet dansk-forankrede forskningsprojekt, som Agrias Forskningsfond støtter i 2025, gennemføres også på Københavns Universitet. Her skal et 1-årigt forskningsprojekt undersøge, hvordan hundeejere drager fordel af hundens mentalitetsvurderinger. Først studeres det, hvor godt hundeejeren kan forudsige hundens adfærd, og dernæst identificeres områder, hvor hundeejeren har brug for mere information. Projektet ledes af Roi Mandel Biefer.
Smerter og sårbehandling
Yderligere tre nye forskningsprojekter har fået bevilget støtte fra Agria Forskningsfond for 2025:
”Infektion og antibiotikaresistens i hornhindesår hos kæledyr i Sverige”, som har til formål at kortlægge, hvilke bakterier der forårsager smertefuld og synstruende infektiøs ulcerøs keratitis (infektion i hornhindesår) hos hunde, katte og kaniner. Projektet er 3-årigt, ledes af Lena Ström og gennemføres på Sveriges Lantbruksuniversitet.
”Hjernebetændelse hos hunde – årsager og sygdomsmønstre i den svenske hundepopulation”, som har til formål at udvide viden om virusinducerede sygdomme i centralnervesystemet hos hunde samt at identificere almindelige sygdomsmønstre ved hjernebetændelse hos hunde og mennesker. Projektet er 3-årigt, ledes af Cecilia Ley og gennemføres på Sveriges Lantbruksuniversitet.
”Smertebehandling af hunkatte under kejsersnit og diegivning”, som har til formål at forbedre dyrevelfærden for hunkatte under kejsersnit og diegivning ved at identificere effektive og sikre smertelindringsmetoder for moderkatten, som har ringe indvirkning på killingerne. Projektet er 3-årigt, ledes af Anneli Rydén og gennemføres på Sveriges Lantbruksuniversitet.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Vælg hvalp med både fornuft og følelse10.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere går rundt med hvalpe-drømme i forårsmånederne, men for at få et livslangt og vellykket hundeforhold, er der nogle faktorer, der er vigtige at vurdere, f.eks. valg af hunderace, lyder det fra Agria Dyreforsikring: En ny undersøgelse viser, at cirka 17 procent af alle voksne hunde må finde nye hjem – fordi hunde-forholdet viste sig ikke at leve op til (menneskets) forventninger.
Profilryttere øger fokus på hestevelfærd7.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Agria lancerer et nyt partnerskab med elitedressurrytterne og søskendeparret Jessica von Bredow-Werndl og Benjamin Werndl. Fremadrettet vil de være en del af Agrias hold af internationale profilryttere, der skal fungere som brobyggere og øge forståelsen for hestevelfærd blandt andre ryttere og hesteejere.
Forskning skal øge etik og hestevelfærd25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Agrias Forskningsfond, skal uddanne fremtidige hesteejere og trænere i at forstå hestens kognitive evner og individuelle behov. Målet er at øge hestes velfærd igennem en mere etisk og videnskabeligt funderet håndtering og træning.
Opdag hestens tandproblemer i tide20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste af vores rideheste lever på en helt anden måde end hestene i naturen. Det betyder, at hestens tandsæt ikke bliver slidt på samme måde, som det ellers ville. Men hos heste betyder tandproblemer ikke kun smerte – det kan føre til sygdom og vægttab, fordi hesten kan have svært ved at tygge og optage sit foder, advarer Agrias dyrlæge.
Mæt af kærlighed: Overvægt truer danske hunde14.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fordi kiloene sniger sig på gradvist, kan det være svært for hundeejeren at opdage, hvis hunden er blevet for tyk. En ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring viser, at kun 10 procent af danske hundeejere anser deres hund for at være overvægtig, hvilket ikke helt harmonerer med den fremherskende opfattelse blandt dyrlæger, der anslår, at mindst 20 procent af de danske hunde er overvægtige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum