Prisloft fjernet: En milepæl for den grønne omstilling
Med Folketingets beslutning om at fjerne prisloftet på overskudsvarme bliver det lettere at bruge overskudsvarme fra datacentre i fjernvarmenettet.

Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling, at et bredt flertal i Folketinget i dag har besluttet at fjerne det udskældte prisloft, som gør det vanskeligt at udnytte overskudsvarmen fra blandt andet de mange datacentre, der skyder op i Danmark.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, der glæder sig over, at det nu bliver langt lettere at integrere grøn overskudsvarme i fjernvarmenettet.
”Klimamæssigt er det tåbeligt, at vi på den ene side har tilladt udbygning af voldsomt energislugende datacentre med rekordfart, mens vi på den anden side har blokeret for, at forsyningsselskaberne kan udnytte overskudsvarmen effektivt”, siger Jens Dahlstrøm, der er chefkonsulent for klima og energi i IDA.
Han påpeger, at datacentre ifølge Energistyrelsen vil være ansvarlige for en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug om få år. Samtidig er Danmark et af de få lande, der har et udbygget fjernvarmenet, som er en forudsætning for at udnytte overskudsvarmen effektivt.
”Overskudsvarme fra industri og datacentre har potentiale til at opvarme hundredtusinder af parcelhuse. Derfor har det været absolut magtpålæggende for os at få fjernet de barrierer, der forhindrer, at vi udnytter overskudsvarmen maksimalt”, siger Jens Dahlstrøm, der understreger, at EU også presser på for, at medlemslandene i højere grad udnytter potentialet i overskudsvarme.
Prisloftet blev indført i 2018 for at forhindre energiselskaber i at udvikle urentable projekter, der vil give højere varmeudgifter for forbrugerne. Men det rammer i høj grad datacentre, hvor temperaturen på overskudsvarmen er forholdsvis lav, og hvor der derfor skal investeres i varmepumper, som booster temperaturen op til et passende niveau for at indgå i fjernvarmenettet.
Prisloftet har blandt andet stået i vejen for at udnytte overskudsvarmen fra Apples datacenter ved Viborg, selv om Apple tilbød varmen gratis ved åbningen i 2020.
Nøgleord
Kontakter
Jens Dahlstrøm, chefkonsulent for klima og energi, telefon 21 52 97 65
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Vigtig fastholdelse af diplomingeniøruddannelsen26.3.2025 12:38:43 CET | Pressemeddelelse
Det er glædeligt, at ny politisk aftale om en reform af professionsbacheloruddannelserne sikrer, at de velfungerende ingeniøruddannelser ikke forkortes.
Turbo-oprustning skal fremtidssikre Europa19.3.2025 07:19:26 CET | Pressemeddelelse
De geopolitiske spændinger kalder på en hurtig militær oprustning, men gøres det klogt vil den europæiske forskning og innovation også kunne få et tiltrængt løft og på sigt sikre mere europæisk produceret forsvarsteknologi.
It-kriminelle ligger på lur i kulissen når årsopgørelsen kommer16.3.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bør være ekstra opmærksomme på falske mails og sms’er fra SKAT, advarer it-sikkerhedsekspert
Ingeniøruddannelserne hitter hos de unge15.3.2025 17:08:58 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til ingeniøruddannelserne fortsætter med at stige
Kvinder er mindre it-sikre end mænd8.3.2025 07:38:00 CET | Pressemeddelelse
Ligestillingen er endnu ikke i mål på det digitale område. Ny undersøgelse viser, at kvinder er markant dårligere end mænd til at følge anbefalinger om it-sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum