Danske virksomheder skal være verdensmestre i 3D-print
Dansk AM Hub har de seneste syv år løftet brugen af industriel 3D-print i dansk erhvervsliv. Nu bevilger Industriens Fond yderligere 30,5 mio. kr., der skal sikre, at endnu flere virksomheder anvender 3D-print i produktionen til gavn for både bæredygtighed og bundlinjer.

Bevillingen sikrer en forlængelse af Dansk AM Hub og kommer oveni i de knap 90 mio. kr., som Industriens Fond tidligere har givet i støtte. Dansk AM Hub er en erhvervsdrivende fond, som udspringer af visionen om at gøre Danmark og danske produktionsvirksomheder til verdens bedste i at anvende industriel 3D-print/additive manufacturing (AM) til at skabe en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion.
3D-print er et vigtigt værktøj til smartere og mere bæredygtig produktion, og metoden rummer potentiale til at styrke den enkelte fremstillingsvirksomhed såvel som dansk erhvervslivs konkurrenceevne generelt.
“Dansk AM Hub har gang på gang bevist, at det med 3D-print er muligt at få et mere bæredygtigt produktionsdanmark. Med den nye bevilling sikrer vi, at Danmark og de danske produktionsvirksomheder også i fremtiden vil stå stærkt, når det handler om både grøn omstilling og en sund bundlinje,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
Skarp konkurrence mod USA og Kina
Konkurrencen bliver i disse år skærpet for danske virksomheder, hvor både Kina og USA rykker kraftigt på produktionsområdet. Derfor er et øget kendskab til nye teknologier og forretningsmodeller afgørende, hvis danske virksomheder skal være i front, når det gælder udvikling, bæredygtig produktion og værdiskabelse.
”Danske virksomheder skal være mere bæredygtige, end de er i dag. Med den nye bevilling til Dansk AM Hub er vi med til at give produktionsvirksomhederne endnu bedre muligheder for at blive netop det,” siger Thomas Hofman-Bang.
Dansk AM Hub har de senere år hjulpet mere end 400 danske virksomheder med viden, inspiration, innovation og hjælp til produktion af 3D-printede produkter. Det hele er nu kogt ned i forløbet AM Sustain, der styrker de danske produktionsvirksomheder.
CO2-beregner skal guide til nye produktionsmetoder
I forløbet indgår Dansk AM Hubs CO2-beregner, der hjælper virksomheder med at se muligheder og gevinster ved at bruge 3D-print i dele af produktionen.
Med beregneren og viden fra de sidste syv års udbredelse af 3D-print i dansk industri har Dansk AM Hub allerede skabt afgørende resultater.
Blandt andet har en køle- og varmepumpeproducent, der 3D-metalprinter en manifold sænket CO2-aftrykket på hver af deres kølepumper med 20.000 kg. (mere info her), mens en underleverandør til vindmølleindustrien med en nyudviklet 3D-printet såkaldt busbar (samleskinne) gør alle fremtidige vindmøller mere effektive.
“Vi ser frem til at skalere indsatsen og sikre, at endnu flere af vores dygtige og innovative producenter kan anvende 3D-print til en mere bæredygtig produktion. Med den nye bevilling får vi i endnu højere grad mulighed for at sikre et bæredygtigt erhvervsliv,” siger Frank Rosengreen Lorenzen, adm. direktør i Dansk AM Hub.
Om Dansk AM Hub
- Dansk AM Hub arbejder for at gøre de danske produktionsvirksomheder til verdens bedste i at anvende 3D-print, så virksomhederne får mindre spild, bruger mindre materiale, mindre transport og samtidigt skaber mere optimerede og effektive produkter. Ambitionen er, at danske virksomheder skal producere de mest bæredygtige produkter i verden.
- Dansk AM Hub formidler nyeste viden til danske produktionsvirksomheder og hjælper desuden med alt fra inspiration og innovation til produktion af 3D-printede produkter.
- Dansk AM Hub har udviklet en banebrydende CO2-beregner, der hjælper virksomhederne med at vurdere hvilken produktionsmetode og -materiale, der er mest bæredygtigt over hele produktets livscyklus.
Nøgleord
Kontakter
Anders BrandtoftPresse- og kommunikationschef
Tlf:31 12 27 43ab@industriensfond.dkIndustriens Fond
Industriens Fond er en privat uafhængig fond, som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Fond
Ny undersøgelse: Social bæredygtighed er en nødvendighed for mange yngre medarbejdere10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diversitet og inklusion er i høj kurs blandt unge på det danske arbejdsmarked, viser ny undersøgelse fra Tænketanken EQUALIS og Industriens Fond. Et faktum, der stiller krav til arbejdsgiverne, hvis de vil rekruttere og fastholde unge talenter, siger adm. direktør i EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder i gang med takeback-løsninger3.4.2025 09:50:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks produktionsklynge MADE og Industriens Fond sætter nu gang i udviklingen af værktøjet ’Takeback strategier’, som skal hjælpe virksomheder med at tage brugte produkter retur for at reparere og genanvende dem. Startskuddet lyder 26. maj, hvor MADE inviterer til læringsdag om cirkulær produktion.
Nu skal rustfrit stål ikke gensmeltes – men genbruges direkte fra skrotbunken27.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange danske produktionsvirksomheder omsmelter rustfrit stål i udlandet. Det vil nyt projekt ændre på, så rustfrit stål i højere grad genbruges. Virksomheder som blandt andre Grundfos skal være med til at bane vejen for et gennembrud ved at udvikle nye metoder og konkrete råd til at overkomme de største barrierer.
Female Leadership Academy modtager millionstøtte til at accelerere unge kvinder ind på ledelsesgangene10.3.2025 11:24:57 CET | Pressemeddelelse
Flere unge kvinder skal nudges til at forfølge en ledelseskarriere, og det skal ske tidligere og i hele landet. Det er afsættet for en ny bevilling på 4,4 mio. kr. fra Industriens Fond og Tietgenfonden til Female Leadership Academy.
Trecifret millionbeløb skal gøre Danmark til epicenter for cirkulær produktion4.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, historisk stor bevilling på over 125 mio. kr. vil Industriens Fond gøre danske virksomheder førende inden for cirkulær produktion. Det er nu, vi skal foretage det nødvendige gearskifte og gøre danske virksomheder mere bæredygtige - og dermed modstands- og konkurrencedygtige, siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum