Stort år for internationale kongresser i hovedstaden: 85.000 globale eksperter på vej – til stor værdi for danske virksomheder
Over 85.000 eksperter fra hele verden kommer til Danmarks hovedstad i det nye år. Det gør de i forbindelse med, at de deltager i en fagspecifik videnkongres inden for eks. medicinalområdet eller grønne løsninger. Og det er områder, hvor danske virksomheder og danske forsknings- og videnmiljør har en stærk international position, som de kan styrke med ny viden, nye investeringer og nye samarbejder i forbindelse med kongresserne.
”Det er altid positivt, når vi tiltrækker videnkongresser til vores hovedstad. Det er ikke kun en gevinst for hovedstaden, det er en motor for erhvervsturismen i hele Danmark og et vigtigt bidrag til hele vores samfund. Det gælder selvfølgelig for omsætningen, som kongresserne genererer i Danmark, og kongresserne virker også som globale platforme for danske virksomheder inden for dansk erhvervslivs vigtigste styrkepositioner. Det skal vi være stolte af, for det er vigtigt for dansk turisme,” siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
Ny rekord for tiltrækning i 2024
Kongresserne vindes til den danske hovedstad i en benhård global konkurrence, hvor Wonderful Copenhagen samler de private partnere fra turismen og aktører fra de enkelte kongressers fagområde. På den baggrund laver Wonderful Copenhagen det officielle bud og følger op med den nødvendige internationale branding og lobbyindsats, indtil værtskabet endelig vindes.
I 2024 lykkedes det Wonderful Copenhagen sammen med erhvervet, herunder Bellagroup og de store hoteller, at sætte ny rekord for tiltrækning af nye kongresser til afholdelse i hovedstaden de kommende år, både målt på antallet af deltagere, antal hotelovernatninger og den omsætning, de samlet vil bidrage med.
”Vi har over 30 års erfaring med at tiltrække kongresser i samarbejde med offentlige myndigheder og ca. 150 private turismevirksomheder, i foreningen Meetingplace, samt videnmiljøerne. Og derfor kan vi som et lille land bokse i den tungeste liga i den globale konkurrence om værtskabet af videnkongresser. Gennem benhårdt arbejde er vi i 2024 lykkedes med at tiltrække 54 nye kongresser, som vil resultere i over 438.000 hotelovernatninger og en omsætning på 1,7 mia. de kommende år, og det er ny rekord,” siger Søren Tegen Pedersen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.
15.000 eksperter på vej til dansk vindenergi i 2025
De kongresser, Wonderful Copenhagen byder på og vinder, ligger typisk inden for fagområder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrkepositioner, så kongresserne kan fungere som strategiske platforme for danske virksomheder. Det gælder særligt Life-science, It og clean-tech.
En af de danske brancher, der ser en særlig værdi ved kongresserne i år, er vindmøllebranchen. I 2025 afholdes nemlig verdens vigtigste kongres for vindenergi, WindEurope, i Bella Center i København for 7. gang.
Det udnytter Green Power Denmark til at skabe en masse nye muligheder for dansk vindenergi.
”Konferencen er en fremragende anledning til at sætte fokus på Danmarks førende position inden for vindmølleteknologi. I forbindelse med konferencen arrangerer vi ture rundt i landet for virksomhedernes globale kunder, politiske beslutningstagere og journalister, så de med egne øjne kan se, hvordan virksomhederne konstant flytter grænserne for vindteknologien og de grønne energisystemer. På selve konferencen bygger vi bro til fremtidens arbejdskraft ved at invitere 1.000 studerende inden for, så de kan udforske og udfordre vindmølleindustrien,” siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Wonderful Copenhagen har de seneste år intensiveret arbejdet med at skabe endnu bredere værdi ud af kongresser gennem Copenhagen Legacy Lab. Her har Wonderful Copenhagen udviklet en ny model til, hvordan danske virksomheder, dansk forskning og videnmiljøer og civilsamfundet kan skabe større og varig værdi, når de store, internationale kongresser kommer til Danmarks hovedstad og samler den globale elite inden for vigtige fagområder.
Med 85.000 deltagere er 2025 kun overgået af 2016, der var et historisk godt år for afholdelse af kongresser, og 2023, hvor der bl.a. blev afholdt kongresser, der var blevet udskudt under corona.
Eksempler på internationale videnkongresser, der kommer til hovedstaden i 2025:
- Europæisk kongres for øjenkirurgi – med 12.000 deltagere
- Global IT-kongres – med 3.500 deltagere
- Verdens største management-kongres (for første gang uden for USA) – vundet i samarbejde med CBS – med 10.000 deltagere
- Verdens største kongres for vindenergi, WindEurope – vundet i samarbejde med bl.a. Green Power Denmark, med 15.000 deltagere
Kontakter
Uffe HartmannWonderful Copenhagen
Tlf:21 73 98 90ufh@woco.dkOm Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.
Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen
Nyt navn og udvidet formål: Krydstogtnetværk styrker fokus på hele landet og bæredygtig udvikling24.5.2024 10:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Krydstogtturismen i Danmark, der har sine rødder i Københavns mangeårige succes, er i disse år ved at udvikle sig til at omfatte hele landet. Denne udvikling kommer fra en stigende popularitet hos de danske destinationer uden for hovedstaden. For at støtte denne vækst har netværket for den danske krydstogtbranche besluttet at ændre sit navn fra CruiseCopenhagen til Cruise Denmark – Copenhagen and beyond. Ønsket om et styrket nationalt fokus, samt netværkets opgave med bæredygtig omstilling, blev samtidig indskrevet i vedtægterne. Beslutningerne blev taget på netværkets årlige generalforsamling, som netop er blevet afholdt på Home of Carlsberg i København. ”I en tid, hvor krydstogtturismen vokser markant over hele landet, er det glædeligt, at vi nu får et navn, der mere tydeligt afspejler vores identitet som hele Danmarks krydstogtnetværk. Det er unikt, at hele værdikæden, der er involveret i et krydstogtanløb i Danmark, er samlet i vores netværk. Det skaber unikke, effektive og mindevæ
Milliard-potentiale i vintermånederne: Wonderful Copenhagen vil samle erhvervet om at skabe helårsturisme i hovedstaden12.3.2024 07:22:26 CET | Pressemeddelelse
To milliarder kr. mere i omsætning og flere jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det er, hvad hovedstadens turisme kan bidrage med yderligere, hvis turismen i årets tre kolde og mørke måneder, januar og februar og marts, kommer op på gennemsnittet for resten af året. Det viser nye beregninger fra Wonderful Copenhagen. Beregninger, som er foretaget i lyset af, at turismen i hovedstaden nu er stærkt tilbage på vækstsporet efter corona og samtidig har fået et historisk stort antal nye hotelværelser. Helt konkret er der kommet over 8.700 nye hotelværelser til siden 2017, en stigning på 58 pct. En investering fra erhvervets side på ca. 12 mia. kr. Flere jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet Den øgede omsætning i første kvartal kan i sig selv betyde 2.250 nye fuldtidsjob og kan hjælpe grupper af borgere i fast beskæftigelse, som ellers kan have sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I 2023 analyserede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskæftigelsen i hovedstadens turism
Nye tal for 2024: Krydstogtturismen spredes nu ud over hele året i København og bliver samtidig mere populær over hele landet3.1.2024 10:11:09 CET | Pressemeddelelse
Når krydstogtturismen i Danmark tager hul på et nyt år, tager den samtidig hul på en ny sæson, der allerede begynder i januar. I 2024 har København nemlig for første gang en krydstogtsæson, hvor der forventes anløb i kalenderen i alle 12 måneder af året. Samtidig ligger en større andel af anløbene i København uden for højsæsonen i det nye år i forhold til tidligere. I 2024 ligger 46% af krydstogtskibenes besøg således uden for de tre sommermåneder. Et tal, der har været stigende de seneste år. ”Vi er rundt i verden hele tiden for at sælge Danmark som krydstogtdestination. Og når det handler om København, sælger vi vores hovedstad som en helårsdestination med medblik på at få flere anløb uden for højsæsonen. Tallene viser, at der er en klar bevægelse i den retning, og det er vi rigtig glade for, da det både er til gavn for de lokale og for erhvervets aktører,” siger Klaus Bondam, direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen, hvor netværket for den danske krydstogtbranche, Cruise
Ny analyse: Turismen i hovedstaden er Danmarks effektive vej til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse1.11.2023 07:30:57 CET | Pressemeddelelse
Uanset om man er ung og mangler erfaring, er ufaglært eller har udenlandsk baggrund, og det er en udfordring i forhold til at finde et fast job, så er turismeerhvervet i Danmarks hovedstad det mest oplagte sted at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Her fremgår det, at andelen af beskæftigede i hovedstadens turisme, der har anden etnisk baggrund, er næsten dobbelt så stor som i turismen i resten af landet. Og næsten tre gange så stor som på det øvrige arbejdsmarked i Danmark. Når det gælder unge under 30, er andelen, der er beskæftiget i turismeerhvervet i København, dobbelt så stor som gennemsnittet på det danske arbejdsmarked. Hvis de beskæftigede grupperes efter uddannelsesniveau, skaber turismen job til markant flere ufaglærte end andre brancher – særligt i København, hvor 40 pct. er ufaglærte, hvilket er næsten det dobbelte i forhold til øvrige brancher. Samtidig er der generelt flere tidligere kontanthjælpsmodtagere, d
Unik mulighed for møde- og kongresbranchen i Danmark: Flere hundrede internationale kunder samles i København21.9.2023 08:24:46 CEST | Pressemeddelelse
Det er både amerikanske og europæiske kunder, der i stort antal indtager hovedstaden i disse dage, hvor København er vært for stor global vides- og netværks-konference for omkring 500 aktører fra den internationale møde- og kongresbranche. Ud af de mange deltagere er et stort antal potentielle kunder fra internationale organisationer, som løbende afholder møder og kongresser. Derfor griber Wonderful Copenhagen muligheden for at sælge hovedstaden som møde- og kongresby og sætter fokus på en række vigtige danske styrkepositioner, som eks. bæredygtighed, digitalisering og arkitektur. Det er Professional Convention Management Association (PCMA) – en amerikansk forening for hele værdikæden omkring kongresser, der står bag konferencen. Her er målgruppen både leverandører og kunder i form af underleverandører, destinationer og ikke mindst corporate beslutningstagere og kongresejere, som er særligt interessante gæster for hovedstaden. ”Møde- og erhvervsturismen bidrager markant til turismeomsæ
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum