Telefonrobotten vender tilbage med en række forbedringer
10.1.2025 12:19:15 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Efter en række justeringer er Esbjerg Kommunes telefonrobot fra mandag igen klar til at tage telefonen, når borgerne ringer.

Med telefonrobotten slipper borgerne for telefonkø og kan få hjælp døgnet rundt. Robotten er designet til hurtigt at finde svar på de fleste spørgsmål. Hvis robotten ikke kan hjælpe, bliver borgerne nu automatisk stillet videre til en medarbejder.
”Da vi lancerede telefonrobotten i første omgang, havde især vores ældre og borgere med særlige behov svært ved at bruge den, derfor fjernede vi den, og i samarbejde med Ældrerådet, Ældresagen og Handicaprådet har vi nu gennemgået telefonrobotten på ny og lavet en række nye tiltag og justeringer, så telefonrobotten nu kan vende tilbage og give en endnu bedre service til borgerne,” fortæller Jens Erik Morthensen, borgerservicechef i Esbjerg Kommune.
De nye muligheder
Med relanceringen får borgerne mulighed for at fravælge robotten fra starten af opkaldet og i stedet komme i kø til at tale med en medarbejder. Så hvis man ikke ønsker at tale med en robot, så kan man i kommunens normale åbningstid vælge telefonkøen. Nye justeringer sikrer også, at borgerne altid bliver viderestillet til en medarbejder, hvis robotten ikke forstår deres henvendelse.
”Vi genindsætter telefonrobotten, fordi den er med til at give borgerne en ekstra service, for den kan svare på en række spørgsmål uden man behøver vente i en lang telefonkø. Den kan også svare på spørgsmål om aftenen og natten, hjælpe med at booke tid til fx nyt pas og så hjalp den allerede første gang over 60 procent af borgerne, den fik i røret uden de behøvede tale med en medarbejder,” fortæller Jens Erik Morthensen.
Et godt samarbejde
Den tætte dialog med Handicaprådet, Ældrerådet og Ældresagen fortsætter også efter telefonrobotten igen er tilbage på pinden.
”Samarbejdet fortsætter med løbende møder og justeringer, så vi hele tiden sikrer den bedste service for vores borgere og vi glæder os til at høre borgernes oplevelser med den opdaterede løsning, ” siger Jens Erik Morthensen.
Telefonrobotten svarer igen på borgernes opkald fra mandag 13. januar 2025.
Kontakter
Jens Erik Morthensen, borgerservicechef, mail: jenmo@esbjerg.dk , mobil: 23279878
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune og SOSU Esbjerg går forrest: Sammen om styrket sprogindsats11.11.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nye samarbejder skal bane vejen for flere faglærte medarbejdere i ældreplejen.
Esbjergs deltagelse i globalt energinetværk skaber nye muligheder for lokale virksomheder11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Esbjerg Kommune deltager i årsmøde i det globale energibynetværk, World Energy Cities Partnership (WECP) i Australien, styrkes ikke blot det internationale samarbejde om den grønne omstilling. Besøget giver også lokale virksomheder adgang til nye kontakter, markeder og forretningsmuligheder.
Fra hoppepude til nye mødesteder: Lokale idéer får støtte11.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
En hoppepude i Gørding, bedre rammer for musiklivet i Ribe og nye muligheder for fællesskab i lokale forsamlings- og kulturhuse. Det er nogle af de initiativer, der nu får økonomisk støtte fra Esbjerg Kommune. Samtidig får borgere i fire lokalområder mulighed for selv at bestemme, hvilke lokale idéer der skal føres ud i livet.
Hvem er Esbjerg Kommunes bedste holdkammerat?10.11.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny pris, Årets Kammerat, får premiere på Sportslørdag Esbjerg den 23. januar. Indstil din favorit til prisen nu – sammen med de seks andre idrætspriser, der uddeles i forbindelse med Sportslørdag Esbjerg den 23. januar.
Esbjerg har løftet samarbejdet blandt verdens førende energibyer10.11.2026 08:00:10 CET | Pressemeddelelse
Efter fire år som præsident for World Energy Cities Partnership (WECP) er det nu tid for Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen at give stafetten som leder af det globale netværk af energibyer videre. Under Esbjergs præsidentskab er samarbejdet i WECP om erhvervsudvikling, uddannelse og grøn omstilling styrket markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum