Mere end 900 ledige stillinger på højkant – Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob indtager Billund Idrætscenter
15.1.2025 10:52:54 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse
Lørdag d. 25. januar fra kl. 09.30 – 14.30 er mere end 900 ledige stillinger på højkant, når LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel, Billund inviterer til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter.

Der er rig mulighed for at blive klogere på Billunds mange forskellige muligheder for et sæson- eller fritidsjob, når LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel, Billund slår dørene op til fælles jobmesse i Billund Idrætscenter. Faktisk er det tredje år i træk, at succesen med jobmessen gentager sig.
- Vi glæder os virkelig over, at vi igen i år er lykkedes med at stable Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob på benene sammen med vores gode venner fra byens andre attraktioner. Med jobmessen ønsker vi at give kommende kollegaer et godt indblik i de mange forskellige og spændende jobmuligheder, vi kan tilbyde på kryds og tværs, og så håber vi selvfølgelig også, at rigtig mange af de ledige stillinger bliver besat, siger Claus Jeppesen, der er HR direktør i LEGOLAND Billund.
Formålet med jobmessen er også at gøre det nemt for de jobinteresserede at møde de fem forskellige arbejdspladser ét samlet sted, og arrangørerne opfordrer alle interesserede til at komme og høre mere om mulighederne for et sæson- eller fritidsjob – uanset erfaring og baggrund.
Der er brug for medarbejdere i alle aldre
Det er ikke kun unge mennesker, som de fem arrangører har i kikkerten til de mange sæson- og fritidsjobs, når jobmessen løber af stablen. Tværtimod er det alt fra de unge, som skal ud at have sit første job, til pensionister, der søger nye udfordringer til hverdagen.
- Det er ikke afgørende, hvor meget eller hvilken erfaring man kommer med. Så længe man er klar på at møde vores danske og internationale gæster med et smil og give dem årets bedste oplevelse, når de besøger vores attraktioner, så glæder alle fem virksomheder sig til at tage en snak om de forskellige jobmuligheder, de kan tilbyde hos dem, siger Lene Stejnicher, der er HR Manager i Lalandia Billund.
På jobmessen er der mulighed for at tale med både ledere og medarbejdere fra LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel, Billund, der kan svare på alle de spørgsmål, man måtte have. Ligesom det er muligt at møde kommende kollegaer i alle aldre, der kan fortælle mere om arbejdsdagen, opgaverne og ikke mindst fællesskabet hos de enkelte attraktioner.
- Det er jo fantastisk, hvis mødet med arbejdspladsen og de kommende kollegaer på jobmessen bliver begyndelsen på et nyt og spændende jobeventyr og fællesskab for mange af de fremmødte. Så er vi virkelig lykkedes med jobmessen, siger Claus Jeppesen.
Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjobs afholdes lørdag den 25. januar fra klokken 09.30 til 14.30 i Billund Idrætscenter på Kærvej 501, 7190 Billund. Tilmelding er ikke nødvendig.
Praktisk info til pressen:
Pressen er meget velkommen til at overvære eller deltage i jobmessen, hvor også Claus Jeppesen fra LEGOLAND® og Lene Stejnicher fra Lalandia vil stå til rådighed for interviews. Kontakt PR & Social Media Coordinator i LEGOLAND, Bolette Aarhus Enghave på tlf. 20308184 for yderligere oplysninger og interviewaftaler.
Nøgleord
Kontakter
Bolette Aarhus EnghavePR & Social Media Coordinator
Tlf:+45 2030 8184Bolette.AarhusEnghave@LEGOLAND.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
Gæsterne i LEGOLAND® slår græskarrekord5.11.2025 13:15:30 CET | Pressemeddelelse
Takket være de mange gæster, der har besøgt LEGOLAND® under Halloween, er der i år blevet bygget 6864 LEGO® græskar i Pumpkin Gallery.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
















