Bliv akkrediteret til vinter-OL og -PL
Det er nu, at man skal tilmelde sig, hvis man som dansk sportsjournalist eller fotograf ønsker akkreditering til vinter-OL og/eller vinter-PL i Milano Cortina 2026.

Om godt et år løber vinter-OL og -PL af stablen i Milano Cortina, og det er nu, at danske sportsjournalister og -fotografer skal melde ind, hvis de ønsker at komme i betragtning til en akkreditering til det kommende vinter-OL og/eller PL.
Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF), der som olympisk komité i Danmark akkrediterer skrivende danske journalister og (still)fotografer til OL og PL.
Vinter-OL finder sted 6.-22. februar 2026, og vinter-PL finder sted 6.-15. marts 2026.
Begrænset antal akkrediteringer
Grundet Danmarks historisk set forholdsvist beskedne rolle som vintersportsnation har IOC afsat et meget begrænset antal akkrediteringer til danske journalister og fotografer ved legene i Italien. DIF har dog fået forhandlet antallet af akkrediteringer lidt op, men antallet er stadig begrænset. Skulle der være flere ansøgere end akkrediteringer, så udvælger DIF i tæt samarbejde med Danske Sportsjournalister, hvem der skal have akkrediteringerne.
Hvordan ser det danske hold ud?
Ishockeylandsholdet for herrer er allerede kvalificeret til OL for anden gang i træk. Vi ved endnu ikke, hvem ishockeyherrerne skal møde ved OL, men sikkert er det, at alle kampe spilles i Milano.
I forhold til det samlede danske hold har vi på nuværende tidspunkt ikke overblikket endnu, og vi kender først holdets endelige størrelse og sammensætning helt op til legenes begyndelse i februar 2026. Men indtil videre estimerer DIF med et dansk atletdeltagerantal på omkring 45 -60 atleter fordelt på mulige idrætsgrene som ishockey, curling, bob/skeleton, skiskydning, alpin ski, speedskating samt en række andre OL-vintersportsgrene.
I forhold til vinter-PL forventes Danmark at stille med et meget lille hold i størrelsesordenen 1-5 atleter.
Interessant logistik
En praktisk udfordring i år kan blive logistikken/transporten under legene. Der er seks timers kørsel mellem Milano og bjergområderne omkring Cortina og omegn. Generelt er der stor afstand mellem de forskellige venues
Det er som dansk journalist næppe muligt at dække to sportsgrene på en dag – eksempelvis curling i Cortina morgen og ishockey i Milano aften.
De danske atleter kommer generelt til at bo relativt spredt med baser forskellige steder i Milano og bjergområderne omkring Cortina.
Bemærk, at I som medier/freelance journalister selv står for at finde ophold under legene, og at det muligvis kan være en lidt kompliceret proces – alt afhængig af, hvor I evt. overvejer at bo. IOC udbyder mediehoteller, men der vil især i de mindre byer i alpeområderne være meget begrænsede officielle hotelmuligheder, hvorfor alternative løsninger for indkvartering bør overvejes.
DIF har ikke mulighed for at hjælpe med - eller undersøge mulighederne for indkvartering til akkrediterede danske journalister.
Hvad skal du gøre, hvis du gerne vil til vinter-OL eller -PL i Milano Cortina?
Hvis du ønsker at dække vinter-OL eller -PL i 2026 som skrivende journalist eller fotograf, så skal du sende en mail til vinter-OL-presseansvarlig i DIF, Jacob Bech Andersen (jaa@dif.dk), hvor du skriver dit navn, om du ønsker at dække OL, PL eller begge dele, om du er journalist eller fotograf, og hvilke(t) medie(r) du arbejder for eller forventer at have som kunder, hvis du er freelancer.
Der er ingen sikkerhed for, at du kan få dit ønske om akkreditering opfyldt, men i DIF vil vi naturligvis tilstræbe at hjælpe flest muligt, så vi opnår bredest mulig dækning. Deadline for at søge er torsdag den 30. januar 2025.
Spørgsmål rettes til Jacob Bech Andersen, vinter-OL-presseansvarlig, mobil 24 41 12 13.
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum