Glem Trofast: Her er Danmarks mest populære hundenavne
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.

Vil du lave en helgardering for at være sikker på, at der overhovedet kommer en hund, når du kalder i hundeparken, bør du kalde din hunhund for Molly og din hanhund for Eddie. Det er nemlig de to navne, der topper hitlisten over de mest populære hundenavne i 2024.
Det viser en opgørelse fra Agria Dyreforsikring:
Hvert år i januar dykker forsikringsselskabet ned i det forgangne års nytegnede hundeforsikringer og undersøger, hvilke hundenavne der hitter blandt de danske hundeejere.
Hotte hundenavne
- Det er med hundenavne som med menneskenavne: Der går mode i dem. Derfor er det ikke længere Lassie, Fido, Perle og Bon Bon, der topper hitlisterne, og Trofast er for længst overhalet af andre navne, der ser ud til at blive hængende lidt endnu – i hvert fald når vi skal navngive vores nye firbenede familiemedlemmer, forklarer Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
- Præcis som med børnenavne er der i de senere år en række navne, der er gået hen og er blevet nutidige klassikere, og det betyder, at der kun er få nye navne at finde på Top 20-listerne over 2024´s mest populære hanhunde- og hunhunde-navne.
Lotte Evers forklarer, at i 2024 har navne som Aya og Theo sneget sig ind på danskernes hundenavne-hitliste, ligesom ”unisex-navnet” Bailey er tilbage på Top20-listen – endda hos begge køn – efter at have været dømt ude i en periode.
Det ideelle navn
Nærstuderer vi opgørelserne, viser der sig – i øvrigt fuldstændigt ligesom sidste år - to helt klare tendenser:
- De 40 mest populære kaldenavne til hunde i 2024 er – næsten uden undtagelse - alle menneskenavne på to stavelser, og det giver god mening, forklarer marketingchefen:
- Hvis du f.eks. skal kalde på din hund i en nødsituation, vil du ikke stå med en mundfuld af ord. Et hundenavn på to stavelser er derfor ideelt, når du skal fange din hunds opmærksomhed.
Lotte Evers forklarer desuden, at hunde er bedre i stand til at opfange højfrekvente lyde, f.eks. lyde, der skiller sig ud i miljøet og er lettere at opfatte over længere afstande, hvilket kan være en fordel, når du kalder på hunden.
- Hunde er mere tilbøjelige til at reagere på lyde, der ligner dem, de ville høre i naturen, såsom skarpe og høje lyde, der indikerer opmærksomhed eller advarsel. Derfor reagerer de godt på ”skarpe” vokaler som ”i” og ”y”, så alt i alt giver det god mening, at det er navne som Molly, Ellie og Daisy samt Eddie, Milo og Louie, der ligger højt på hundenavne-hitlisterne. Men uanset hvilket navn du vælger til din firbenede ven, handler det altid om træning, hvis du vil have hunden til at komme, når du kalder, understreger hundeeksperten.
Her får du Agrias to Top 20-lister over de mest populære han- og hunhundenavne i 2024 – og så er det op til dig, om du vil bruge listen som inspiration eller til at se, hvad du skal gå udenom, inden du bestiller hvalpens navneskilt:
De 20 mest populære navne til hunhunde i 2024 (nummeret i parentes angiver navnets placering i 2023):
1. Molly (2)
2. Luna (1)
3. Bella (3)
4. Ellie (16)
5. Maggie (4)
6. Alba (5)
7. Wilma (9)
8. Karla (7)
9. Coco (8)
10. Mille (6)
11. Nala (10)
12. Daisy (17)
13. Lulu (Ny)
14. Ella (18)
15. Frida (11)
16. Alma (15)
17. Aya (Ny)
18. Sally (13)
19. Bailey (Ny)
20. Freja (14).
De 20 mest populære navne til hanhunde i 2024 (nummeret i parentes angiver navnets placering i 2023):
1. Eddie (2)
2. Milo (3)
3. Carlo (5)
4. Charlie (1)
5. Balder (4)
6. Otto (12)
7. Hugo (11)
8. Ludvig (7)
9. Alfred (14)
10. Simba (8)
11. Buster (9)
12. Cody (17)
13. Max (6)
14. Viggo (13)
15. Theo (Ny)
16. Anton (10)
17. Baloo (Ny)
18. Louie (Ny)
19. Loui (16)
20. Bailey (Ny).
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Kæledyrenes luksusliv30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne elsker deres kæledyr: En ny undersøgelse fra Agria viser, at et klart flertal af landets hunde- og katteejere lader deres dyr sove i sengen, og mens der flere katte end hunde, der får lov til at spise med ved bordet, er der flere hunde- end katteejere, der kokkererer mad fra råvarer til deres dyr. Tendensen er dog klar: De yngste kæledyrsejere menneskeliggør og forkæler deres kæledyr mest.
Forbered din hund på årets "mest gyselige" højtid28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halloween betyder huse og haver pyntet med græskar, spøgelser og andre skræmmende dekorationer og gader, der vrimler med højrøstede børn (og voksne) i kreative udklædninger. Det kan være en virkelig uhyggelig oplevelse – specielt for hvalpe og unge hunde, advarer hundeekspert. Her får du derfor 13 tip til, hvordan du bedst forbereder din hund på den ”gyselige” højtid.
Når alle hunde og katte går i sort24.10.2025 10:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterår og vinter betyder dårlig sigtbarhed og større risiko i trafikken. Hos Agria ses en stigning i sager med påkørte hunde og katte, når vi træder ind i den mørkere tid. En simpel refleks kan redde liv – også dit kæledyrs.
Når parasitterne flytter ind … i hunden23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af danske hundeejere samler deres hunds efterladenskaber op. Er du blandt dem, der lader lorten ligge, bidrager du til at øget et smittepres, der i værste fald kan slå en anden hund ihjel. Charlotte Busk måtte kæmpe for, at hendes kun halvandet år gamle hollandske hyrdehund, Bobby, overlevede, da parasitter flyttede ind i dens krop – parasitter, der nu findes i hele landet:
Katteejere går velgørenheds-catwalk22.10.2025 12:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Selv om katten i dag er det næstmest populære kæledyr i Danmark, kun overgået af hunden, er tusindvis af katte hjemløse. Med sit tilbagevendende digitale velgørenhedsevent, Agria Kattegåtur, sætter dyreforsikringsselskab fokus på problemet og bidrager økonomisk til Dyreværnet, så flere katte kan få hjælp til et bedre liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum