DTD Concerts

Oplev storroste Elias Rønnenfelt live i Konservatoriets Koncertsal

10.1.2025 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse

Del

Kunstneren bag ’det bedste danske album fra 2024’ spiller i koncertsalens unikke rammer den 1. november 2025.

Da kulturmediet Soundvenue sagde farvel til musikåret 2024 ved at kåre årets bedste danske album, lå Elias Rønnenfelts solodebut Heavy Glory nummer ét. Og med 5/6 hjerter fra Politiken, ordene ”et forrygende soloalbum” fra Informations Ralf Christensen og svært begejstrede anmeldelser fra udenlandske medier som Pitchfork og The Line of Best Fit, stod albummet frem som en af de største musikalske gaver fra 2024.

Den danske kunster har i mere end et årti været kendt som sanger og sangskriver i punkrockbandet Iceage, som han har opnået stor succes med både nationalt og internationalt. På sangene fra Heavy Glory viser Rønnenfelt sig dog i højere grad som historiefortæller og landevejstroubadour end som punkprovokatør, mens musikken læner sig op ad traditioner fra Americana og Country. Det vidner om den store musikalske bredde, Rønnenfelt råder over og nu altså præsenterer i et nyt univers.

På en scene er Elias Rønnenfelt en af landets mest erfarne og hyldede artister, som allerede har turneret verden rundt. Nu står han over for at skulle spille i eget navn, hvor fans endelig kan høre sangene og kærlighedsfortællingerne fra Heavy Glory udfolde sig live. Den 1. november 2025 venter der en helt unik mulighed for at gøre netop dét, når Elias Rønnenfelt og band giver koncert i de smukke omgivelser i Konservatoriets Koncertsal i København.

Billetsalget starter mandag den 13. januar klokken 10.00 via Ticketmaster.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Efter stor efterspørgsel: Kaizers Orchestra tilføjer ekstrakoncerter i Aarhus og København16.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

I sidste uge offentliggjorde Kaizers Orchestra en omfattende europæisk jubilæumsturné, som bringer bandet til Train i Aarhus den 17. oktober og VEGA i København den 19. oktober 2026. Kort efter det officielle billetsalg startede i fredags, kunne TRAIN melde om kun få billetter tilbage – og nu følger VEGA trop. På grund af den store efterspørgsel tilføjes der derfor nu ekstrakoncerter i både Aarhus og København. De nye koncerter finder sted 16. oktober på Train i Aarhus og 18. oktober i VEGA i København og bliver en del af bandets omfattende europæiske jubilæumsturné. Her fejrer den norske sekstet 25 år på scenen, og publikum kan se frem til et stort anlagt show med sange fra hele bandets karriere – fra debutalbummet Ompa til du dør til nyere fanfavoritter. Billetsalget til ekstrakoncerterne er i gang nu via dtdconcerts.dk. Kaizers Orchesta – 25 års jubilæum 16. oktober – TRAIN, Aarhus (ekstrakoncert) 17. oktober – TRAIN, Aarhus (få billetter) 18. oktober – VEGA, København (ekstrakoncer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye