SMVdanmark roser nye regler for fritidsjob: Flere unge kan nu få deres første arbejde
9.1.2025 15:01:02 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Nye og mere fleksible regler giver nye muligheder for at ansætte unge i fritidsjob. SMVdanmark roser ændringerne og håber på yderligere modernisering af reglerne i løbet af 2025.

Fra årsskiftet er en række regler på fritidsjobområdet blevet lempet som følge af regeringens fritidsjobudspil og en række efterfølgende aftaler indgået af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen. Det vækker begejstring hos SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, udtaler:
"Det er glædeligt, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og Folketingets partier nu lemper reglerne, så flere unge kan få deres første arbejde. Fritidsjobs er ikke kun en måde for unge at tjene deres egne penge på. Det er også en vej ind i arbejdslivet, hvor de lærer at tage ansvar, får praktiske færdigheder og får en vigtig forståelse for arbejdsmarkedet. Den mulighed giver vi nu til flere.”
En mere moderne tilgang til arbejdssikkerhed
Den nye tilgang, hvor man tydeligt understreger, at unge fritidsjobbere gerne må arbejde i nærheden af værkstedsmaskiner – eksempelvis som fejedrenge eller -piger – er særligt vigtig. Tidligere har der været usikkerhed om reglerne, og en række afgørelser fra 2024 betød, at mange værksteder ikke kunne tage unge ind til simple opgaver som at feje gulvet.
"Vi er enige med regeringen i, at den teknologiske udvikling har gjort arbejdspladser som værksteder markant mere sikre. Det er derfor fornuftigt, at man flytter vægten fra lange lister med detaljerede regler til en vurdering baseret på faktiske forhold, instruktion og tilsyn. Den tilgang vil gøre det lettere for både unge og virksomheder," siger Jesper Beinov.
Ser frem til yderligere lempelser
Fra 1. juli 2025 vil yderligere ændringer træde i kraft, herunder en kritisk gennemgang af, hvilke maskiner der stadig bør betragtes som farlige.
"Vi ser frem til, at reglerne moderniseres yderligere. Især gennemgangen af maskinlisterne er afgørende for, at flere unge kan få adgang til relevante arbejdsopgaver. Når sikkerheden er i orden, er der ingen grund til at afskære unge fra at hjælpe til på værksteder og landets i virksomheder," siger Jesper Beinov.
SMVdanmark roser også den klare kommunikation, som Arbejdstilsynet nu vil sikre til virksomheder og tilsynsførende:
"Klare regler og effektiv kommunikation er helt centralt for at undgå unødige misforståelser. Vi hører fra mange af vores medlemmer, at det kan være svært at navigere i regeljunglen, og derfor er det positivt, at Arbejdstilsynet vil styrke vejledningen og i højere grad lægge vægt på skønsprincipper og lokale forhold," siger Jesper Beinov.
Yderligere info
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum