'Streaming i Danmark': Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024
I denne Streaming i Danmark-rapport kan du læse om tre af de vigtigste forbrugstendenser på det danske streamingmarked i 2024 med afsæt i data fra Nielsen Seerundersøgelsen.

Streamingrapportens vigtigste pointer
- Public service-tjenesterne driver fremgangen i markedet: I 2024 streamer hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det er en fremgang på 6 minutter svarende til 8 procent siden 2023. Hermed fortsætter streamingforbruget i Danmark sin opadgående kurve, selvom farten er aftaget lidt siden sidste år, hvor forbruget voksede med 8 minutter svarende til 13 procent.
- Flere tjenester melder sig på banen med alsidige indholdsporteføljer: Selvom TV 2 Play og DRTV henter de største fremgange i markedet, er der også bevægelser i det øvrige marked, hvor flere aktører bevæger sig ind på nye indholdsarenaer.
- Danskerne samles om alt fra sport til aktualitet og underholdning: At streamingtjenesterne generelt går efter alsidige indholdsudbud giver god mening, når man ser på de programmer, der har samlet danskerne over året. På toplisten over det mest sete indhold på tværs af broadcast- og streamingforbrug finder man nemlig en bred pallette af indholdskategorier, der spænder over fiktion såvel som dokumentarer, sport, reality og underholdning.
Fremgangen er i år drevet af de to public service-streamingtjenester, TV 2 Play og DRTV. De er ikke blot markedets to største tjenester, men også de indholdsudbydere, der henter den største minutfremgang siden 2023. Hver dansker streamer i gennemsnit 14 minutter på TV 2 Play i 2024, mens de bruger 13 minutter på DRTV, og de to tjenester vokser med henholdsvis 3 og 2 daglige minutter siden sidste år.
Selvom TV 2 Play og DRTV henter de største fremgange i markedet, er der også bevægelser i det øvrige marked, hvor flere aktører bevæger sig ind på nye indholdsarenaer. HBO Max og Discovery+ er fusioneret og har lanceret streamingtjenesten Max, der samler indholdsporteføljen på tværs af kanaler og international fiktion. I perioden fra lanceringen 21. maj til årets udgang har Max et dagligt forbrug på 4 minutter per dansker, og tjenesten skiller sig særligt positivt ud i forbindelse med OL, hvor alle OL-transmissioner er frit tilgængeligt blandt alle abonnementstyper, og hvor tjenesten i gennemsnit ses i 5 minutter per dansker, 2 minutter over de foregående uger.
At streamingtjenesterne generelt går efter alsidige indholdsudbud giver god mening, når man ser på de programmer, der har samlet danskerne over året. På toplisten over det mest sete indhold på tværs af broadcast- og streamingforbrug finder man nemlig en bred pallette af indholdskategorier, der spænder over fiktion såvel som dokumentarer, sport, reality og underholdning. I den absolutte top ligger dokumentaren ’Den sorte svane’ om muldvarpen Amira Smajic, der afslører, hvordan den kriminelle underverden er tæt forbundet med førende advokater og store erhvervsdrivende, og som med et gennemsnitligt seertal på 2,2 millioner seere sprænger rammerne for, hvor bredt en dokumentar kan nå ud i befolkningen.
Se tallene og læs mere i rapporten 'Streaming i Danmark' her.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 er klar med helt ny sommerunderholdning til danskerne14.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 skruer op for sommerens weekendunderholdning med to nye programmer for hele familien - fra kongelig underholdning til benhård konkurrence i boksen.
'Streaming i Danmark': Dansk public service øger afstanden til internationale konkurrenter3.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne dedikerer en stadig større andel af deres seertid til de danske public service-tjenester, og det indikerer, at dansk relevans fortsat har en stor værdi hos de danske seere.
Ny sæson af 'Først til verdens ende' byder på vilde eventyr og nære relationer16.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med fem eventyrlystne par på et ekstraordinært ræs, når 'Først til verdens ende' er tilbage med en helt ny sæson mandag 14. juli på TV 2 Play og TV 2.
Rolf Sørensen forventer en sen afgørelse i Tour de France på TV 22.6.2025 09:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en sommer med højdramatisk cykelsport på TV 2, hvor Jonas Vingegaard skal have is i maven, hvis han skal slå Tadej Pogacar i Tour de France. Det siger Rolf Sørensen forud for det kommende Critérium du Dauphiné, hvor de to Tour-favoritter også mødes.
Nye afsnit af 'Den sorte svane' kommer på TV 2: Politiets arbejdsmetoder i fokus27.5.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortsættelsen til dokumentarserien 'Den sorte svane' er i produktion. De nye afsløringer vil blandt andet omfatte, hvordan politiet har samarbejdet med Amira Smajic og ført hende som meddeler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum