Antallet af danske bryggerier falder
Der blev færre danske bryggerier i 2024. Høje omkostninger presser branchen, og 2025 kan byde på flere bryggerilukninger. Men samtidig har udvalget af øl næppe været større – og måske heller ikke bedre.

I 2024 slukkede flere danske bryggerier for blusset under øl-kedlen, end der var bryggerier, som tændte op under kedlen.
Sidste år kunne man nyde øl fra 220 bryggerier i Danmark, hvilket er 17 færre end i 2023, viser en optælling foretaget af Bryggeriforeningen.
Dermed fortsætter nedgangen i antallet af danske bryggerier, der toppede i 2022 med 261 bryggerier efter en konstant stigning siden årtusindeskiftet.
Størst er faldet i Østjylland og på Fyn.
”Vi er presset af høje priser på råvarer, emballager og energi. Samtidig er konkurrencen øget, og tilsammen har det sat gang i et udskilningsløb, der formentlig vil fortsætte i 2025”, siger Philip Hulgaard, der er stifter og direktør i bryggeriet ÅBEN samt repræsentant for de små og mellemstore bryggerier i Bryggeriforeningens forretningsudvalg.
I flere medlemsundersøgelser i løbet af 2024 svarede knap hvert femte bryggeri i Bryggeriforeningen, at der er middel eller høj risiko for at måtte lukke bryggeriet.
”Det kan synes paradoksalt, at nedgangen i antallet af danske bryggerier sker i en tid, hvor interessen for at besøge ølbarer med spændende øl er markant stigende, og hvor øllet aldrig har være bedre”, siger Philip Hulgaard.
Hittepåsomheden blandt bryggerierne vokser også. De bryggede flere forskellige øl i 2024 end nogensinde før i nyere tid. Hele 1870 forskellige øl kunne danskerne plukke ned fra hylderne eller få skænket i fadøl-krusene, viser en sammentælling af øl fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Dermed overgår udvalget af øl opgørelserne fra både 2022 og 2023, da der var henholdsvis 1794 og 1847 øl at vælge imellem.
”Det er meget positivt, at medlemmerne udvider deres sortiment af øl i et år med færre bryggerier. Det vidner om fortsat stort gåpåmod i branchen”, siger Kristian Olesen, direktør for Skanderborg Bryghus og den anden udvalgsrepræsentant for de små og mellemstore bryggerier i Bryggeriforeningen.
Nøgleord
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
Skal Danmark ofre sin ølkultur for EU-bureaukrati?24.9.2025 14:54:00 CEST | Pressemeddelelse
27 danske mikrobryggerier vedtog onsdag en skarp udtalelse med opfordring til politisk handling over for EU’s emballagetvang.
Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet7.4.2025 11:59:50 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har i dag annonceret oprettelsen af et nævn med fokus på etiske retningslinjer blandt influenter. Fødevarebranchen støtter initiativet og er selv ved at afdække mulighederne for et influentcertifikat med særligt fokus på ansvarlig markedsføring.
Frygt for lukning af bryggerier stiger4.3.2025 09:37:53 CET | Pressemeddelelse
Kun en tredjedel af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at lukke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum