Boligmarkedet overraskede i 2024: det var sælgers marked
10.1.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2024 havde huskøbere flere muligheder at vælge imellem, mens der var færre valgmuligheder for dem, der var på udkig efter en ejerlighed. Alle købere skulle dog være klar til at betale mere for det nye hjem end året før. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Året 2024 er gået på hæld, og for dem, der er på jagt efter deres nye drømmehjem, er der både gode og dårlige nyheder – alt efter, om man er på jagt efter et hus eller en ejerlejlighed. Ved udgangen af 2024 var der nemlig 37.442 boliger til salg – 31.132 huse og 6.310 ejerlejligheder, der ventede på nye ejere. Det er knap 4 pct. flere huse, men 14 pct. færre lejligheder sammenlignet med udgangen af 2023.
”Ved indgangen til 2025 trækker udbuddet på boligmarkedet i flere retninger. På den ene side har vi set en stigning i antallet af huse til salg i forhold til indgangen til 2024, hvilket bør give købere flere valgmuligheder og potentielt bedre muligheder for at forhandle prisen. På den anden side har lejlighedskøberne færre valgmuligheder end for et år siden, hvilket kan gøre jagten efter drømmehjemmet sværere. Fælles for begge boligformer er dog, at udbudspriserne er steget hen over det meste af 2024,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Stigende udbudspriser igennem størstedelen af 2024
Året 2024 var sælgers marked. Udbudspriserne for både huse og ejerlejligheder steg igennem det meste af 2024. Ved udgangen af 2024 udbød hussælgerne deres bolig til salg for 3 pct. højere priser, mens ejerlejlighedernes udbudspris var steget med knap 5 pct. siden samme tidspunkt året før. Det betyder, at et gennemsnitligt hus på 140 kvm stod udbudt til knap 2,9 mio. kr., mens udbudsprisen på en ejerlejlighed på 80 kvm var 3,4 mio. kr.
”Boligmarkedet har i løbet af 2024 vist sin styrke og overrasket positivt. Udbudspriserne for både huse og ejerlejligheder har stort set været stigende igennem hele året. Særligt lejlighedsmarkedet, som er drevet af Hovedstaden, forventedes at opleve faldende priser på grund af det nye boligskattesystem. Men efterspørgslen har været der på trods af det nye boligskattesystem, siger Peter Jayaswal og forsætter:
”Den positive udvikling i priserne for både huse og ejerlejligheder kan forklares med fremgangen i Danmarks og danskernes økonomi samt de løbende rentenedsættelser i 2024. Det har til sammen været med til at øge sælgernes forventningerne til, hvilke priser boligkøberne har mulighed for at matche”.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Nyt rekordår: 167.000 danskere åbnede en aktiesparekonto i 202523.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med en aktiesparkonto voksede i 2025 med rekordhøje 167.000. Den store stigning betyder, at der ved udgangen af året var 658.000 ejere af en aktiesparekonto, svarende til lidt flere end 1 ud af 10 danskere. Finans Danmark peger på to tiltag, der vil kunne få endnu flere med.
Gode elementer i bankudspil – men vigtigt at undgå unødvendige byrder19.2.2026 07:09:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag fremlagt et udspil med fokus på konkurrence, transparens og regelforenkling på det danske bankmarked. Finans Danmark hilser flere af initiativerne velkommen, men kan ikke genkende billedet af, at konkurrencen i sektoren er udfordret, og frygter, at flere af forslagene kan øge andelen af byrder i en tid, hvor målet er det modsatte.
Trenden fortsætter: Danske investorer køber fortsat stort op i europæiske aktier16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at købe danske investeringsfonde har været stor i starten af 2026. Det gælder ikke mindst for fonde med europæiske aktier, hvor der blev købt for netto 1,9 mia. kr. i januar. Det er markant mere end i de øvrige store regionale aktiekategorier.
Boligejere holder lidt igen med låneomlægninger i årets første måned13.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for januar 2026.
Færre ejerlejligheder til salg: Udbuddet er faldet med mere end en fjerdedel9.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for januar 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum