50 mio. kr. skal hjælpe flere SMV’er med den bæredygtige omstilling
Under 10 pct. af de danske SMV’er dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange fortsat tøver med at kaste sig over arbejdet med dokumentation, fordi det er svært at få overblik over lovgivning og krav. Derfor sætter Erhvervshusene bredt ind for at understøtte SMV’erne og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder vi få smag for mere fra den bæredygtige buffet.
CSRD, ESG, CSDDD, CØ, SDG, CO2, LCA og EPD…... De bæredygtige forkortelser flyver om ørerne på SMV’erne i øjeblikket. Men langt størstedelen af dem er slet ikke gået i gang med hverken klimaregnskab eller andre former for afrapportering af deres aftryk.
“Selvom mange små og mellemstore virksomheder endnu ikke er underlagt lovkrav omkring deres bæredygtighed, så oplever vi alligevel en stigende interesse for at arbejde mere strategisk med ESG. Det skyldes især, at flere store virksomheder stiller større krav til dokumentation af bæredygtighed ned i deres leverandørkæder. Så vi ser ind i et marked, hvor bæredygtighed er et stigende konkurrenceparameter, som er vigtigt at arbejde med, hvis man vil stå stærkt som virksomhed,” siger Anja Christophersen, kommunikationschef i Erhvervshus Sjælland.
Ifølge forskellige barometre, som tager temperaturen på virksomhedernes arbejde med bæredygtig omstilling, er fokus på bæredygtighed stigende. Men de viser også, at under en femtedel af SMV’erne er i gang med afrapportering, og kun ca. 10 pct. har for nuværende lavet konkret dokumentation i form af et klimaregnskab eller en fuld ESG-rapport.
Det har Erhvervshusene tænkt sig at lave om på. Med uvildig sparring og et spritnyt tilbud om økonomisk støtte til at få udarbejdet hele eller dele af ESG-dokumentationen er det nemlig ambitionen at få mange flere SMV’er til at tage de første eller næste skridt på deres bæredygtige omstillingsrejse.
“Vi ved, at ESG er en stor størrelse, og det er meget forskelligt hvor langt SMV’erne er på deres bæredygtighedsrejse. Nogen har først lige taget en beslutning om at ville i gang. Andre har arbejdet med det i årevis. Det nye tilbud gør, at vi i nu i højere grad kan imødekomme virksomhedernes behov, uanset hvor de er på den skala,” siger Anja Christophersen.
En af de virksomheder, som har haft stor glæde af sparring og tilskud gennem Erhvervshusene er Møn Bolcher i Nykøbing Falster.
“Vi oplever en stigende interesse for vores arbejde med bæredygtighed fra blandt andre kunder og samarbejdspartnere. Derudover kigger vi ind i en fremtid med stadig flere krav og standarder fra de større kæder vi leverer til. Så for os er det et vigtigt konkurrenceparameter, hvor hjælpen fra Erhvervshus Sjælland har været en kæmpe hjælp og givet os en mere struktureret tilgang til ESG,” siger Thomas Harms Krøll, CEO og ejer af Møn Bolcher.
De 50 mio. kr. bevilget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner et stort vindue af muligheder for SMV’er, der ligesom Møn Bolcher ønsker at få et bedre overblik og styrke deres virksomheds bæredygtighed.
Fakta:
- Det er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der har bevilget 50 mio. kr. til den forstærkede indsats, der sætter særligt fokus på afrapportering og dokumentation af ESG.
- Virksomhederne har mulighed for at søge 50.000 eller 150.000 til en rådgiver, hvortil de skal medfinansiere et tilsvarende beløb
- Fra 9. januar bliver det muligt at ansøge om midler specifikt til hele eller dele af ESG-afrapporteringen (Rådgivning til indsamling, udarbejdelse, håndtering eller dokumentation af ESG-data) gennem Erhvervshusene.
ESG-dokumentation | Virksomhedsprogrammet - Bæredygtighedsbarometrene er udarbejdet af AM Research, og tager temperaturen på virksomhedernes arbejde med bæredygtig omstilling. Se dem her:
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkAnja Nyvold ChristophersenKommunikationschefErhvervshus Sjælland
Tlf:41886628ach@ehsj.dkBilleder
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland: 2025 byder på gode forudsætninger og stor uforudsigelighed for de sjællandske SMV’er7.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
“Tallene vidner om et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv, der står stærkt og har gode forudsætninger for yderligere vækst og udvikling i 2025.” Nytårshilsen af Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
Suztain vil gøre en forskel for klima, miljø og mennesker3.12.2024 07:00:00 CET | Nyhed
Bæredygtighed er i fokus hos Suztain i Vig, der med internationalt udsyn vil sætte Odsherred Kommune på landkortet.
Sjællands Udviklingsalliance styrker ledelsen3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland, træder ind i ledelsen for Sjællands Udviklingsalliance. Her skal hun være med til at løfte erhvervsudviklingen i regionen med fokus på bæredygtig vækst og partnerskaber.
Dynelectro sætter Danmark på verdenskortet for lagring af grøn energi8.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
De seneste seks år har Dynelectro udviklet, testet og produkt-modnet verdens mest kost-effektive Power-to-X -løsning til at gemme grøn energi. Med deres elektrolyse-løsning konverteres op mod 90 procent af den tilførte elektricitet til brint, uden at man går på kompromis anlæggets levetid. Næste år går de i kommerciel skala og bliver dermed en afgørende spiller i Danmarks udvikling af grøn energi.
Materialepladsen i kraftig fremgang og klar på 2025: “Hos os går intet til spilde”7.11.2024 06:00:00 CET | Nyhed
Det startede som en idé om at udnytte materialer til fulde til gavn for både private og erhverv. I dag, ti år senere, er Materialepladsen at finde fem forskellige steder på Sjælland. Men med stort fokus på digitalisering og bæredygtighed er ambitionerne fortsat tårnhøje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum