Guidet Fælleslæsning for alle hos Kræftrådgivningen i Næstved
3.2.2025 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Hver mandag i uge 9 – 14 kl. 11:00 – 12:30 inviterer Næstved Bibliotek til guidet fælleslæsning hos kræftrådgivningen i Næstved. Fælleslæsningen er for alle, uanset om man er berørt af kræft eller ej.

Hvad går guidet fælleslæsning ud på? Kort fortalt: at lytte til en god historie sammen og snakke om den undervejs.
Historier og digte læses højt af en læseguide, som er kulturformidler på Næstved Bibliotek og Borgerservice, hvorefter vi kan dele vores tanker med hinanden. Der er intet rigtigt eller forkert, og du må gerne blot lytte til historien, hvis du har brug for det.
Alle har deres egen oplevelse af det læste, og netop derfor bliver samtalerne spændende. Man lærer noget om sig selv og andre.
Ved at tale om, hvad vi oplever, giver vi hinanden adgang til erfaringer, som vi ellers aldrig ville opleve. Det er selve magien.
Man behøver ikke kende til litteratur i forvejen, og det kræver ingen forberedelse eller særlige forudsætninger at deltage.
Hvad kan guidet fælleslæsning give dig?
Fælleslæsning har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression.
Deltagelse modvirker også ensomhed, da du for en stund indgår i et fællesskab med udgangspunkt i litteraturen. Og så bliver du selvfølgelig også introduceret til et varieret udvalg af skønlitteratur.
Fælleslæsningen foregår hver mandag i uge 9-14 kl. 11:00-12:30 hos Kræftrådgivningen i Næstved, Ringstedgade 71, 4700 Næstved.
Der er ingen tilmelding til arrangementerne. Mød blot op på dagen, hvis du har lyst til at være med. Fælleslæsningen er for alle, uanset om du er berørt af kræft eller ej. Alle er velkomne til at deltage.
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkNæstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Sommerbogen – læsning og konkurrence for børn22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske børnebiblioteker inviterer alle børn i alderen 6-15 år til at deltage i Danmarks største læsekonkurrence, Sommerbogen 2026. Børnebibliotekerne i Næstved Kommune er selvfølgelig med igen i år.
’En bog for dig, der…’ - få Næstved Biblioteks anbefalinger til gode læseoplevelser.18.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 2. juni kl. 16:00 – 16:45 inviterer kulturformidlerne Asla, Erik og Martin på fyraftens-læsefristelser. Kom og bliv inspireret!
Grundlovsfest for børn12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at fejre grundloven på Næstved Bibliotek, når vi lørdag den 30. maj kl. 10.00-14.00 åbner dørene til en festlig formiddag for hele familien. Dagen vil være fyldt med kreative, lærerige og sjove aktiviteter for børn fra 5-10 år.
1700-tallet som tegneserie – Karoline Stjernfelt fortæller om danmarkshistorisk trilogi på Næstved Bibliotek.11.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med sit prisbelønnede trebindsværk ’I morgen bliver bedre’ om trekantsdramaet mellem Caroline Mathilde, Struensee og kong Christian d. 7 formidler tegneserieskaber Karoline Stjernfelt et spændende stykke Danmarkshistorie. Onsdag d. 27/5 kl. 19:00 - 20:30 holder hun foredrag på Næstved Bibliotek om trilogien, der har begejstret både anmeldere og læsere.
Krea-café for unge8.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer alle unge til hygge og kreative syslerier på biblioteket. Det sker fredag den 29. maj kl. 14.00-16.45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum