Brug parkeringshusene fremover hvis du skal i bil til Middelalderbyen
Omdannelsen af 525 almindelige gadeparkeringspladser i Middelalderbyen er nu udført. Bilister opfordres til at være opmærksomme på de nye parkeringsregler og benytte de omkringliggende parkeringshuse.

Som første skridt til at virkeliggøre Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen, der skal skabe bedre plads til at gå og cykle, til lokalt byliv og grønne pauser mellem de historiske huse, er størstedelen af gadeparkeringspladserne i Middelalderbyen omlagt.
De fleste af de tilbageværende p-båse er reserveret til særlige formål, blandt andet erhvervskøretøjer, handicappede og ambassader. Områdechef Henriette Hall-Andersen har derfor en opfordring til folk, der vil i bil til Middelalderbyen:
”Det er en markant ændret parkeringssituation, så hvis man ikke har mulighed for at komme derind med offentlig transport, til fods eller på cykel, vil jeg opfordre til, at man benytter et af de parkeringshuse, der ligger rundt om Middelalderbyen,” siger hun.
Med beboerlicens til Indre By kan man benytte de fire private p-anlæg på Israels Plads, Vognmagergade 9, Øster Farimagsgade 5 og Nyropsgade 43, hvor kommunen har reserveret et antal p-pladser.
Max. 30 km/t i det meste af Middelalderbyen
Der er samtidig indført lavhastighedszoner i det meste af Middelalderbyen, hvor man fremover højst må køre 30 km/t. Enkelte af de større veje i området får efter planen sænket fartgrænsen til 40 km/t i 2025.
Fakta
Biler må kun parkere i afmærkede p-båse
De fleste p-båse er reserveret til særlige formål, bl.a. erhvervskøretøjer, handicappede og ambassader.
150 p-båse er reserveret til erhvervskøretøjer på hverdage kl. 7.00-17.00. Øvrig tid må alle benytte disse p-båse.
Lastbiler over 18 ton må fortsat hverken standse eller parkere i området
Der kan være særlige p-regler i enkelte gader, fx lokale standsnings- og parkeringsforbud.
I alt skal 600 p-pladser på gadeplan omdannes – de sidste pladser i Nørre Kvarter afventer en evaluering af projektet.
Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090presse@tmf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Nu tages næste skridt på vejen mod lokalt forankrede julemarkeder28.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julemarkeder og vinteraktiviteter i København skal i højere grad afspejle byen og involvere københavnske producenter og lokale aktører. Med det udgangspunkt inviterer tre københavnske borgmestre nu en række aktører til en ny juleworkshop om fremtidens julemarkeder og vinteraktiviteter i byen.
Stor analyse: Uden massive investeringer sander hovedstaden til i trafik27.1.2025 09:02:13 CET | Pressemeddelelse
Stor regional mobilitetsanalyse taler sit tydelige sprog: Der er brug for investeringer i kollektiv transport, cykelinfrastruktur og vejnet, hvis man skal imødekomme de voksende udfordringer med trængsel og støj i hovedstadsområdet og fremtidssikre mobiliteten.
Flere ladestandere på vej til de københavnske elbilister14.1.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan københavnerne lade deres elbiler ved yderligere godt 500 nye ladestandere. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning har netop indgået en aftale med fem ladeoperatører om opsætning af de nye ladestandere.
Dit gamle juletræ kan blive til kompost27.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når gaverne er åbnet, julemaden er indtaget og juletræets grønne top er blevet tør og brun, så er det tid til at sige farvel til årets juletræ. I Københavns Kommune opfordrer man københavnerne til at aflevere træet til genanvendelse, så det kan blive til kompost.
Ny plantevæg skal reducere luftforurening18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune indleder nu et banebrydende forsøg, hvor det undersøges om en særlig plantevæg på husfacaden kan nedsætte luftforureningen inde i lejlighederne i København. Forsøget sker i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum