Mænd og kvinder ser forskelligt på investeringer i forsvarsindustrien
9.1.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Mens hver anden mand synes, at investeringer i forsvarsindustrien er etisk forsvarligt, så gælder det samme kun for knap hver fjerde kvinde. Kønsforskellen er formentligt blevet skærpet af krigen i Ukraine, selvom både mænd og kvinder er blevet mere positive over for investeringer i forsvarsindustrien efter krigens udbrud.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er det blevet tydeligt, at der er forskellige syn på de etiske overvejelser ved investeringer i forsvarsindustrien – særligt mellem kønnene. Mænd er generelt positive over for forsvarsinvesteringer, mens kvinderne er mere splittede. I en ny opinionsundersøgelse foretaget af Epinon på vegne af Finans Danmark siger 53 procent af mændene, at de ”meget enig” eller ”enig” i, at det generelt er etisk forsvarligt at investere i forsvarsindustrien. For kvinderne er det derimod kun 23 procent, der erklærer sig enten ”meget enig” eller ”enig” i, at det generelt er etisk forsvarligt at investere i forsvarsindustrien, mens lige så mange kvinder er ”meget uenig” eller ”uenig” i dette. Hele 55 procent af kvinderne er enten neutrale eller uafklarede.
“Det er ikke nyt, at der er kønsforskelle, når det kommer til investering. Vi har tidligere set, at mænd generelt er lidt mere risikovillige end kvinder. Der er også generelt en tendens til, at kvinder typisk vægter bæredygtighed lidt højere end mænd, når de investerer. Forskellen i holdningen til investeringer i forsvarsindustrien er dog meget stor, og det er lidt overraskende,” siger investeringschef i Finans Danmark Kåre Valgreen.
Krigen i Ukraine har flyttet mændenes holdning til forsvarsinvesteringer mest
Den store forskel mellem kønnene kan i et vist omfang hænge sammen med, at mænd i større omfang har ændret holdning til forsvarsinvesteringer som følge af krigen i Ukraine. Således siger en tredjedel af mændene, at de i høj grad eller meget høj grad har fået en mere positiv holdning til forsvarsinvesteringer siden Ruslands invasion af Ukraine, mens det samme kun er tilfældet for 16 procent af kvinderne. For begge køn gælder dog, at over halvdelen af respondenterne i et eller andet omfang har fået et mere positivt syn på investeringer i forsvarsindustrien – selvom graden af holdningsændring er større blandt mænd end kvinder.
”Flere mænd end kvinder siger, at krigen i Ukraine har ændret deres holdning til forsvarsinvesteringer i stort omfang. Det kan indikere, at flere kvinder har en mere principiel holdning til forsvarsinvesteringer, mens flere mænd måske har en mere pragmatiske tilgang til emnet. Heldigvis er der er mange investeringsmuligheder, uanset om man ønsker at investere i forsvarsindustrien eller ej. I den forstand er til- og fravalg af forsvarsinvesteringer ikke anderledes end de mange andre til- og fravalg, som man skal træffe, når man investerer, herunder i forhold til risiko og bæredygtighed. I alle tilfælde bør det sikres, at ens investeringer er i overensstemmelse med ens præferencer,” siger Kåre Valgreen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
Pengeuge 2026 er åbnet - en hel uge med finansiel forståelse på skoler i hele landet9.3.2026 09:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag startede Pengeuge 2026 for 13. gang. Denne gang med et særligt råd til de unge om ikke ukritisk at stole på de ”gode råde”, der florerer online og være på vagt overfor nemme penge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum