Midttrafik

Lokalruter oplever passagerstigning på 46 procent

8.1.2025 14:28:30 CET | Midttrafik | Pressemeddelelse

Del

Siden 1. oktober 2024 har det været gratis at hoppe på en lokalrute i Herning. Tilbuddet har især været populært i december, hvor passagertallet er steget med 46 procent i forhold til året før. Herning Kommune har indført tiltaget med gratis lokalruter som et pilotforsøg for at få flere borgere til at rejse med bus som et grønnere alternativ til bilen.

Gratis lokalruter i Herning tiltrækker 46 procent flere kunder i december
Gratis lokalruter i Herning tiltrækker 46 procent flere kunder i december

Flere herningensere valgte at tage turen til julehygge og juleindkøb med en af de gratis lokalruter i Herning. Det viser Midttrafiks opgørelse af passagertallene for december 2024. De fem lokalruter 140, 150, 160, 168 og 169 har tilsammen oplevet en stigning på 46 procent i forhold til december 2023 - svarende til 3.346 ekstra kunder.

Tiltaget med gratis lokalruter er et pilotforsøg, der løber i perioden 1. oktober 2024 til 1. marts 2025. Målet er at få flere borgere til at få øjnene op for, at der er en lokalrute i nærheden, som de kan bruge som et godt og grønnere alternativ til bilen.

Herning Kommune har i samme periode indført et pilotforsøg med HerningUNG, som er en billig billet til alle mellem 16-26 år i Herning Kommune. Billetten kan bruges i alle Midttrafiks busser inden for Herning Kommune.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Midttrafik

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.

Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye