Stærke danske aktører er valgt til at stå bag kulturprogram under Danmarks EU-formandskab
Med et tilskud på 2,5 mio. kr. fra et open call skal en række danske kulturaktører med Kulturmødet Mors i spidsen stå for kulturprogrammet under Danmarks EU-formandskab i 2025.

Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har afsat 2,5 mio. kr. til et kulturprogram under det kommende danske EU-formandskab, der løber fra den 1. juli til den 31. december 2025.
Gennem ansøgning til et open call er valget til udmøntning af kulturprogrammet faldet på et konsortium bestående af Kulturmødet Mors, Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde, Dansk Kulturinstitut, Ung Kult og Grundtvigsk Forum. Sammen har de skabt et ambitiøst og bredt kulturprogram med fokus på unge og samspillet mellem dansk og europæisk kultur.
Kulturprogrammets hovedaktiviteter finder sted under Kulturmødet Mors den 21-23. august og Ungdommens Folkemøde den 3-4. september 2025. Begge platforme vil have et særskilt europæisk fokus og skabe rammer for at lade kunsten og kulturen inspirere og invitere til fællesskab, refleksion og oplysning mellem europæiske unge.
Foruden aktiviteter under Kulturmødet Mors og Ungdommens Folkemøde vil der være en lang række andre aktiviteter rundt i hele landet. De vil bl.a. omfatte små festivaler med ”kunstøjeblikke” i det offentlige rum; fx operasang fra en altan, digtoplæsning i busser og performativ kunst foran supermarkeder.
Om open call til kulturprogram
Kulturprogrammet er støttet af Udenrigsministeriet og Kulturministeriet med et tilskud på 2,5 mio. kr.
Kulturprogrammet skal understøtte det danske EU-formandskab ved at sætte fokus på det europæiske kulturelle fællesskab og styrke relationerne mellem danske og europæiske unge.
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon(modtager ikke SMS)
Tlf:22 61 19 95Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
209 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt7.4.2025 10:13:15 CEST | Pressemeddelelse
Slots- og Kulturstyrelsen har i dag udbetalt bibliotekspenge til 10.226 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl. Der er i år afsat i alt 209 millioner kroner i bibliotekspenge på finansloven.
Tidligere entreprenørskole i Ebeltoft fredes4.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen truffet afgørelse om at frede den tidligere entreprenørskole i Ebeltoft.
Seks særlige bøger til børn og unge er nomineret til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris6.2.2025 10:02:59 CET | Pressemeddelelse
Årets nominerede til Kulturministeriets Forfatter- og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger sætter ord på og illustrerer mange af de følelser, der går igen gennem i livet – om man er barn, ung eller voksen.
De 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i 202429.1.2025 07:01:20 CET | Pressemeddelelse
Årets Top 10 over arkæologiske fund byder blandt andet på sjældne grav- og hustyper i Østdanmark fra den yngre stenalder, vigtige depot- og gravfund fra jernalderen og vikingetiden samt genstandsrige lossepladslag, der giver et unikt indblik i hverdagslivet i 1700-tallets København.
Forsker på Rigsarkivet modtager Kulturministeriets Forskningspris, Julius Bomholt-prisen2.12.2024 12:56:04 CET | Pressemeddelelse
Silvia Goldbaum Tarabini, forsker og ph.d. på Rigsarkivet, hædres for sin forskning om danske jøders liv og død i Theresienstadt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum