Ny national strategi skal styrke samarbejdet om håndteringen af epidemier i fremtiden
8.1.2025 11:30:00 CET | Sundhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Tæt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling er hovedelementer i en ny national strategi for håndtering af fremtidige epidemier. Strategien bygger på vigtig læring fra covid-19 og peger på samarbejde og fleksible arbejdsgange som centrale elementer for at styrke håndteringen. Strategien beskriver ikke aktørernes præcise handlinger eller planer, men er en fælles ramme, og det kompas, som myndigheder og sundhedsvæsenet vil styre efter ved en ny epidemi.
Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem. Den kommer Sundhedsstyrelsen med nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud. Samtidig indeholder den en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde. Den beskriver også centrale principper for håndtering af sygdomsudbrud. Det er for eksempel principper om, at tiltag for at hindre smittespredning skal stå i rimeligt forhold til risikoen, og at det er vigtigt med hurtig, koordineret og målrettet kommunikation til befolkningen og sundhedsvæsenet.
”Vi ved fra andre sygdomsudbrud, at det er vigtigt, at myndigheder og sundhedsvæsen mødes så hurtigt som muligt, så vi i fællesskab kan få sat gang i tiltag, der kan forebygge, at smitten breder sig. Vi har lært rigtig meget af covid-19, eksempelvis at der under et udbrud kommer et kæmpe behov for information og koordination imellem aktørerne. Erfaringer viste også, at regioner og kommuner var gode til at omstille sig og til at håndtere de syge, så strategien er ikke en samlet plan for, hvad alle skal gøre ned i detaljen, men en plan for, hvordan vi i fællesskab håndterer og koordinerer arbejdet.” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe.
”Selv om vi har gjort os mange erfaringer fra covid-19, ved vi også, at det ikke er muligt at lægge en fast plan for det næste sygdomsudbrud, fordi det kan opføre sig meget anderledes og fx ramme andre målgrupper.” siger Kirstine Moll Harboe.
Covid-19 pandemien viste, at man som myndighed skal sætte ind med forebyggende indsatser hurtigt, og at der skal tages kontakt til en meget bred vifte af aktører for at komme på forkant med udviklingen.
Strategien beskriver de pejlemærker og hensyn, som myndighederne arbejder efter, og at disse skal afvejes – fx skal man tage hensyn til, hvor alvorlig eller smitsom sygdommen er, men også til om tiltag har negative langsigtede konsekvenser eller særligt påvirker udsatte grupper. Strategien beskriver også, at civilsamfund, patientorganisationer og eksperter inden for forskellige områder skal inddrages i vurderingen.
Om strategien:
Strategien erstatter Sundhedsstyrelsens nuværende publikation ”Beredskab for Pandemisk Influenza” (”Pandemiplanen”) fra 2013. Modsat den tidligere plan, som kun var til større udbud med influenza, er den nye strategi målrettet mange forskellige sygdomme.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet strategien med bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed og med bidrag fra andre relevante ministerier og styrelser, regionerne, Danske Regioner, KL samt civilsamfundsorganisationer og sundhedsfaglige selskaber. Desuden bygger den på internationale erfaringer og viden fra håndteringen af tidligere større sygdomsudbrud.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Det faglige oplæg til en national sundhedsplan skal ruste sundhedsvæsenet til flere ældre, flere med kronisk sygdom og bidrage til færre overgange18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Befolkningens behov for indsatser i sundhedsvæsenet ændrer sig, og vi skal være på forkant med udviklingen for at have et robust sundhedsvæsen, der både matcher udviklingen i befolkningen og nye muligheder inden for forebyggelse, behandling og teknologi. Sundhedsstyrelsen har som led i sundhedsreformen udarbejdet et fagligt oplæg til en national sundhedsplan, der markerer et paradigmeskift i det danske sundhedslandskab.
Sundhedsstyrelsen skærper indsatsen mod opioider: Ny indsats skal gøre risikoen ved opioider tydelig for unge9.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Risikoen ved at tage opioider er tårnhøj, og det skal unge vide. Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen en ny kampagne målrettet 13-20-årige. Kampagnen beskriver nogle af de alvorlige konsekvenser, der er ved at tage opioider. Samtidig understreges det, at forældre kan spille en vigtig rolle for at forebygge unges brug af bl.a. opioider.
Sundhedsstyrelsen skruer op for festivalindsats med endnu flere ’nej tak’ til stoffer19.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen udvider sin indsats mod stoffer til 13 festivaler. Kampagnens første stop er i denne uge på Jelling Musikfestival og Aalborg Karneval – med nej-tatoveringer, musikbingo og konkrete måder at sige nej til stoffer på.
Andes hantavirus er kategoriseret som alment farlig sygdom8.5.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har kategoriseret Andes hantavirus, som er en særlig art af hantavirus, som en alment farlig sygdom. Det sker for at sikre, at der er mulighed for at sikre passende foranstaltninger for at hindre smittespredning, hvis sygdommen påvises hos personer i Danmark. Sygdommen skal desuden anmeldes af læger telefonisk og skriftligt.
Nu kan gravide igen blive vaccineret mod RS-virus1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide tilbydes vaccination mod RS-virus fra maj 2026 til og med januar 2027. Erfaringer fra sidste år viser, at vaccinen er meget effektiv til at forebygge indlæggelse blandt de mindste spædbørn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum