Demokraterne - hele Danmark skal leve

Trumps våde drøm om Grønland er farlig for Grønland. USA's ambassadør bør indkaldes til samtale.

Del

Den kommende amerikanske præsidents søn Donald Trump Jr. er taget til Grønland. Donald Trump har også gentaget ønsket om, at Grønland bliver amerikansk og delt en video med en grønlænder (Timmy Toz Zeeb), som ønsker, at Grønland skal blive amerikansk. 

Det nye danske parti Demokraterne - hele Danmark skal leve værner om Rigsfællesskabet og opfordrer den danske regering til at indkalde den amerikanske ambassadør til en samtale, hvor det bliver slået fast, at Danmark ikke ser Trumps fremfærd som passende for en allieret stats kommende præsident. "Nu er nok nok" siger Theis Kaas Nielsen fra partiet. 

Demokraterne - hele Danmark skal leve værner om Rigsfællesskabet. "Det vil være en gigantisk fejltagelse, hvis vi lader Trump ødelægge Rigsfællesskabet. Vi skal udvikle og forbedre Rigsfællesskabet og ikke afvikle det" udtaler Lave K. Broch fra det nye danske parti Demokraterne - hele Danmark skal leve og cand.scient.pol. med speciale i Rigsfællesskabet. På billedet ses Lave K. Broch i Østgrønland.
Demokraterne - hele Danmark skal leve værner om Rigsfællesskabet. "Det vil være en gigantisk fejltagelse, hvis vi lader Trump ødelægge Rigsfællesskabet. Vi skal udvikle og forbedre Rigsfællesskabet og ikke afvikle det" udtaler Lave K. Broch fra det nye danske parti Demokraterne - hele Danmark skal leve og cand.scient.pol. med speciale i Rigsfællesskabet. På billedet ses Lave K. Broch i Østgrønland.

"Donald Trump taler om ejerskab og kontrol over Grønland. Nu er hans søn i Grønland. Selv om sønnen påstår, at der er tale om en turistrejse, så må denne adfærd tages meget alvorligt. I det nye parti Demokraterne - hele Danmark skal leve vil vi kæmpe for Rigsfællesskabet - og vi opfordrer den danske regering til at indkalde den amerikanske ambassadør til en samtale, hvor det bliver slået fast, at Danmark ikke ser dette som en passende adfærd for en kommende præsident for en allieret stat. Nu er nok nok", udtaler Theis Kaas Nielsen (Fyn), hovedbestyrelsesmedlem i Demokraterne - hele Danmark skal leve

"Trumps våde drøm om Grønland er farlig for Grønland - og for Rigsfællesskabet. Trumps interesse i Grønland drejer sig utvivlsomt om undergrunden og Grønlands militærstrategiske placering. Intet af dette vil føre noget godt med sig. I tider med krig og konflikt er sammenhold inden for Rigsfællesskabet og Norden afgørende. I Demokraterne værner vi om Rigsfællesskabet og det vil være en gigantisk fejltagelse, hvis vi lader Trump ødelægge Rigsfællesskabet. Vi skal udvikle og forbedre Rigsfællesskabet og ikke afvikle det" udtaler Lave K. Broch (Bornholm/Hovedstaden), hovedbestyrelsesmedlem i Demokraterne - hele Danmark skal leve og cand.scient.pol. med speciale i Rigsfællesskabet. 

"I 1916 forud for salget af Dansk Vestindien lovede USA, at USA altid ville stå på Danmarks side angående Grønland. Det vil også af den grund være et brud på et langt venskab, hvis Trump svigter den aftale" udtaler Jørgen Carlsen (Nordjylland), medstifter af Demokraterne - hele Danmark skal leve. 

Link ang. USA's erklæring fra 1916 angående Grønland: USA's declaration on Danish sovereignty of Greenland, 1916

Kontakter

Om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"

Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt. 

Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu

Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Efter USAs bombninger i Iran: Danmark bør bakke op om folkeretten og lytte til FNs generalsekretær22.6.2025 11:34:19 CEST | Pressemeddelelse

USA har i nat udført luftangreb mod tre atomanlæg i Iran. FN’s generalsekretær - António Guterres- betegner USA’s angreb som en farlig eskalering i Mellemøsten. Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" slår fast, at det er vigtigere end nogensinde, at Danmark og andre lande bakker op om folkeretten og FN-pagten samt lytter til FN’s generalsekretær. Partiet - der støtter et stærkt dansk beredskab og forsvar samt NATOs musketered - er klar modstander af ulovlige angrebskrige.

Demokraterne holder gademøde på Store Torv i Rønne dagen før hele Danmarks Folkemøde!10.6.2025 12:32:26 CEST | Pressemeddelelse

Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" afholder et gademøde på Store Torv i Rønne i morgen onsdag kl 11 til 14 - dagen før hele Danmarks Folkemøde. Formålet med gademødet er at komme i dialog med borgerne om hvordan vi kan skabe et bedre Bornholm, et bedre Danmark og en bedre verden. Derudover vil partiet også uddele løbesedler, hvor man kan læse om partiets mærkesager. Det vil også være muligt at få hjælp med at give en vælgererklæring til partiet.

Parti med bornholmske rødder laver seks events på Folkemødet6.6.2025 14:51:04 CEST | Pressemeddelelse

Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve", der har rødder i Hasle på Bornholm, kommer til at afholde seks events på Folkemødet. Partiet vil fremlægge et forslag til en nordisk forsvarsunion, afholde en event, der ser på hvordan Danmark kan bidrage til fred i verden samt komme med forslag til et forbedret og styrket Rigsfællesskab. Partiet har ogdså fået støtte af Europa-nævnet til tre events, der sætter fokus på EU. Bl.a. et om hvordan demokratiet har det i EU. På Folkemødet vil medlemmer fra partiet bl.a. fortælle om hvordan partiet ønsker, at styrke velfærden i hele landet herunder på Bornholm. En af partiets mærkesager er offentlig betalt tandpleje - og partiet har også et bud på hvor pengene skal findes.

Demokraternes landsmøde: Tre amerikanske baser i Jylland kan føre til 9. april om igen28.5.2025 09:37:24 CEST | Pressemeddelelse

Det nye parti Demokraterne holdt landsmøde i går tirsdag den 27. maj. På landsmødet blev der vedtaget en landsmødeudtalelse, der opfordrer politikerne på Christiansborg til at udskyde beslutningen om amerikanske baser i Jylland, så der ikke begås en historisk fejl, der kan føre til et nyt 9. april. Partiet opfordrer til, at der først træffes en beslutning om baseaftalen om fem år, så vi er på den anden side af det næste amerikanske præsidentvalg. Folketingets andenbehandlingen af forsvarsaftalen med USA er sat til den 4. juni, og tredjebehandlingen bliver formentlig den 11. juni. Nedenunder er hele landsmødeudtalelsen samt kildehenvisninger herunder til lovforslaget.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye