Iskerneboring skriver historie: Forskere når ned i 1,2 million år gammel is og rammer grundfjeldet i Antarktis
Et internationalt forskerhold har netop gennemført en 2800 meter dyb iskerneboring ned til grundfjeldet under iskappen i Antarktis. Det forventes, at målinger på denne iskerne for første gang vil afsløre afgørende detaljer om Jordens klima og atmosfærens historie for mere end 800.000 år siden. Kernen forventes at give en uafbrudt optegnelse over klimabegivenheder og drivhusgasserne, som når 1,2 millioner år tilbage i tiden – og muligvis endnu længere.
Ved det afsides borested, Lille Dome C (tæt ved positionen 75 S, 123 Ø) i Antarktis, har et internationalt forskerhold netop nået en historisk milepæl i klimaforskningen. I det europæiske projekt “Beyond EPICA – oldest ice” har holdet, som repræsenterer tolv forskningsinstitutioner fra ti europæiske lande, netop gennemført en iskerneboring, som når gennem 2800 meter is ned til klippeunderlaget under iskappen i Antarktis.
“Dette er et stort øjeblik for klimaforskningen. Det er den længste sammenhængende optegnelse af tidligere tiders klima fra en iskerne, og vi håber at den kan afsløre sammenhængen mellem Jordens temperatur og drivhusgasserne,” siger Dorthe Dahl-Jensen, som er professor ved Københavns Universitet og ved Manitobas Universitet og leder af forskningen på iskernen.
Forskerne forventer således for første gang at kunne få afgørende detaljer om klimaets og atmosfærens historie, der rækker længere end 800.000 år tilbage i tiden.
“De foreløbige målinger på iskernen ved Lille Dome C viser stærke indikationer af, at de øverste 2.480 meter af kernen indeholder en uafbrudt klimaoptegnelse, som når 1,2 millioner år tilbage i tiden, og hvor op til 13.000 årlag er presset sammen i en meter is”, fortæller den videnskabelige chef på stedet, Julien Westhoff, som er postdoc ved Københavns Universitet.
De nederste 210 meter is er muligvis endnu ældre; men her bærer isen præg af at være deformeret og opblandet og kan indeholde genfrosset vand. Studier af denne is kan kaste lys over historien bag nedisningen af Antarktis for millioner af år siden.
At kunne se over en million år tilbage gør en vigtig forskel i klimaforskningen. For omkring en million år siden ændrede istidsperioderne nemlig deres cyklus fra 41.000 års varighed til 100.000 år varighed. Dette skift i varighed er en af klimaforskningens store mysterier, og hypotesen er, at drivhusgasserne CO2 og metan spiller en rolle i skiftet. Dette kan nu efterprøves ved at analysere den gamle luft i de luftbobler, som iskernen indeholder.
Gennemførelsen af boreprojektet kom i stand ved et tæt samarbejde mellem europæiske forskningsinstitutioner, forskere og logistisk personale gennem ti års feltarbejde.
“Danmark, sammen med Tyskland og Frankrig, har leveret boreudstyret, som gjorde denne boring mulig, og vi er vældigt stolte af den vellykkede boring. Boringen er gået over forventning, og vi ser frem til at trække al den klimainformation, vi kan, ud af iskernen i samarbejde med alle i “Beyond EPICA – Oldest Ice”-teamet”, slutter Dorthe Dahl-Jensen.
Deltagere i 2024/2025-feltarbejdet:
Université Libre de Bruxelles (BE): Lisa Ardoin; Universität Bern (CH): Barbara Seth and Lison Soussaintjean; Alfred Wegener Institut (DE): Matthias Hüther, Manuela Krebs, Gunther Lawer, Johannes Lemburg, Martin Leonhardt, and Frank Wilhelms; Københavns Universitet (DK): Julien Westhoff; CNRS (FR): Marie Bouchet and Ailsa Chung; IPEV (FR): Inès Gay; ENEA (IT): Danilo Collino and Michele Scalet; Cnr-Isp (IT): Federico Scoto.
“Beyond EPICA (European Project for Ice Coring in Antarctica) - Oldest Ice”-projektet er koordineret af Institute of Polar Sciences of the National Research Council of Italy (Cnr-Isp), har fået støtte fra den Europæiske Kommission og er støttet af nationale partnere i Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Sverige, Schweiz, Nederlandene og Storbritanien
Hvis man vil vide mere om “Beyond EPICA Oldest Ice” projektet: https://www.beyondepica.eu/en/
Foto and video fra feltarbejdet:
Download nyeste billeder: https://drive.google.com/drive/folders/1YHkb2L5MmKQ9Me8kISWvIaBwTNBrjqIA?usp=sharing
Beyond EPICA-galleri fra feltarbejdet: https://www.beyondepica.eu/en/gallery/field-seasons/
Yderligere information:
Dorthe Dahl-Jensen, leder at iskerneforsknings-konsortiet, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, telefon: +45 2289 4537, e-mail: ddj@nbi.ku.dk
Videnskabelige nationale kontakter:
- Ledende Partner - ISP-CNR -The Institute of Polar Sciences of the National Research Council of Italy (Italy) – Projektkoordinering - Carlo Barbante (Ca’ Foscari University of Venice and Cnr-Isp, e-mail: barbante@unive.it
- AWI - The Alfred-Wegener Institute (Germany) - Frank Wilhelms (AWI and Göttingen University), e-mail frank.wilhelms@awi.de
- UKRI-BAS - The British Antarctic Survey (UK) - Robert Mulvaney, e-mail: rmu@bas.ac.uk
- IPEV - The French Polar Institute (France) – Yan Ropert-Coudert, e-mail: Yan.Ropert-Coudert@ipev.fr
- ENEA - The National Agency for New Technologies, Energy and Sustainable Economic Development (Italy) – Gianluca Bianchi Fasani, e-mail: gianluca.bianchifasani@enea.it
- CNRS - The National Scientific Research Centre (France) – Fréderic Parrenin, e-mail: frederic.parrenin@univ-grenoble-alpes.fr
- UU - The Utrecht University (Netherlands) – Roderik van de Wal, e-mail: r.s.w.vandewal@uu.nl
- NPI – Norsk Polarinstitut (Norge) – Elisabeth Isaksson, e-mail: elisabeth.isaksson@npolar.no
- SU – Stockholms Universitet (Sverige) – Margareta Hansson, e-mail: margareta.hansson@natgeo.su.se
- UBERN - The University of Bern (Switzerland) – Hubertus Fischer, e-mail: hubertus.fischer@climate.unibe.ch
- UCPH – Københavns Universitet (Danmark) – Dorthe Dahl-Jensen, e-mail: ddj@nbi.ku.dk
- ULB - The Brussels University (Belgium) – Frank Pattyn, e-mail: fpattyn@ulb.ac.be
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Dahl-Jensen
Professor
Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
2289 4537
ddj@nbi.ku.dk
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
22 95 42 83
maho@science.ku.dk
Billeder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Saving the Asian Unicorn – If It Still Exists5.5.2025 17:00:00 CEST | Press release
The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.
Bakterier bruger gammelt krigstrick til at overliste vira: Kan hjælpe med at bekæmpe ’superbugs’30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget en ny type immunforsvar i coli-bakterier, der vender en virusinfektion mod vira selv. Systemet er opkaldt efter den kinesiske militærstrateg Kongming som var berømt for at bruge fjendens våben til at besejre dem. Opdagelsen kan bruges i udviklingen af fremtidige bioteknologiske værktøjer og måske som et alternativ til antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier.
Nyt forskeruddannelsesprogram skal udklække fremtidens kvantespecialister29.4.2025 10:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet og DTU et nyt forskeruddannelsesprogram, der skal være med til at sikre, at Danmark kan bevare sin styrkeposition inden for kvanteforskning i fremtiden.
Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release
Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.
Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum