Grønland ER allerede ’GREAT’: Fodboldtrøje skaber global hype
Mens USA har vist interesse for at købe Grønland, er der én ting, som Donald Trump Jr. næppe får med hjem fra sit besøg på verdens største ø; Grønlands nye fodboldlandsholdstrøje. Trøjen blev udsolgt på under 24 timer ved lanceringen kort før jul, og den enorme internationale efterspørgsel har nu fået hummel til at producere et nyt oplag for at imødekomme den globale interesse.

Verdens øjne hviler i disse dage på Grønland, som har besøg af Donald Trump Jr. Formålet med besøget er endnu ukendt, men hvis han er rejst afsted for at få fingrene i den grønlandske landsholdstrøje, må han tage slukøret hjem igen.
Kort før jul lancerede hummel nemlig landets nye landsholdstrøje, som blev udsolgt på under 24 timer. Den massive internationale efterspørgsel har nu fået hummel til at producere et nyt oplag, der lander på hylderne denne fredag for at imødekomme den store globale interesse.
”Vi er blevet blæst bagover af den enorme interesse for den grønlandske landsholdstrøje. Grønland er måske ikke verdens største fodboldnation, men til gengæld er det en af de mest unikke – og lanceringen af den nye landsholdstrøje har vist, at Grønland ikke behøver nogen til at gøre dem ’Great Again’. Grønland ER allerede ’Great’, og det er vi enormt stolte af at være en del af,” udtaler hummels marketingdirektør, Morten Lund.
På trods af Grønlands barske vejrforhold er fodbold et vigtigt samlingspunkt for hele nationen. Med mere end hver tiende indbygger som aktiv spiller er sporten et fællesskab, der styrker både identitet og samhørighed blandt det grønlandske folk.
Grønlandsk fodbold er i rivende udvikling, og sidste år tog det grønlandske fodboldforbund et historisk skridt ved officielt at ansøge om medlemskab i CONCACAF. Et medlemskab vil åbne døren for, at Grønland på sigt kan spille kvalifikationskampe mod fodboldnationer i Nord- og Mellemamerika.
"Vi er utrolig stolte over at være en del af Grønlands spændende rejse, og vi håber at kunne bidrage positivt til deres udvikling i de kommende år. Grønland er et helt unikt sponsorat for os, og vi ser frem til et tæt samarbejde med det grønlandske fodboldforbund, hvor vi sammen vil vi vise verden, at Grønland – og ikke mindst grønlandsk fodbold – allerede er ’GREAT’," slutter Morten Lund.
Foruden et nyt oplag af hjemmebanetrøjen, oplyser hummel, at den nye grønlandske udebanetrøje bliver lanceret fredag d. 17. januar 2025.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkBilleder
Om Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
hummel og DBU relancerer ikonisk landsholdstrøje efter 37 år13.3.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
For første gang i 37 år genoptrykker hummel og DBU den ikoniske landsholdstrøje fra EM 1988 i Tyskland. En trøje, der ikke blot vækker nostalgi, men også symboliserer begyndelsen på en ny æra for dansk landsholdsfodbold.
Dansk modebrand designer ny spillertrøje til kvindelandsholdet6.3.2025 09:59:57 CET | Pressemeddelelse
Det københavnske modebrand ROTATE har indgået et eksklusivt partnerskab med sportsbrandet hummel og Dansk Boldspil-Union (DBU) for at skabe en ny, moderne fortolkning af kvindelandsholdets spillertrøje. Partnerskabet forener mode og sport med en fælles vision om at fremme kvindefodboldens position i både Danmark og på den internationale scene.
Fra isen til grønsværen: Grønland og hummel lancerer unik landsholdstrøje inspireret af indlandsisen17.1.2025 10:00:07 CET | Pressemeddelelse
Midt i en global politisk kamp om verdens største ø præsenterer det danske sportsbrand hummel og Grønlands Fodboldforbund (KAK) nu landets nye 2025 udebanetrøje. Trøjen er designet som et symbol på styrke, fællesskab og stolthed og henter sin inspiration fra den enestående indlandsis, der præger både naturen og kulturen i Grønland.
En hyldest til det øde fodboldfællesskab: hummel lancerer unik grønlandsk landsholdstrøje13.12.2024 10:00:20 CET | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel præsenterer i samarbejde med Grønlands Fodboldforbund (KAK) en helt ny og eksklusiv landsholdstrøje, der indfanger ånden, kulturen og styrken hos det grønlandske folk. Med designet ønsker hummel at fejre det unikke fodboldfællesskab, der samler Grønland på tværs af landets enorme afstande og traditionsrige kultur.
hummel og EHF forlænger samarbejdet til 20285.12.2024 12:00:45 CET | Pressemeddelelse
Det danske sportsbrand hummel og det Europæiske Håndforbund (EHF) har netop forlænget deres succesfulde partnerskab til udgangen af 2028. Den nye fire-årige aftale forstærker hummels position som en førende leverandør inden for håndboldsporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum