ELFORSK genopstår som særpulje ved EUDP
7.1.2025 10:43:12 CET | Energistyrelsen | Nyhed
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har for nyligt åbnet for ansøgninger om tilskud til ny energiteknologi. Med i indkaldelsen er også særpuljen for Smart Energy og Digitalisering – en kendt pulje i nye klæder.

I den nyeste indkaldelse fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram fremgår særpuljen Smart Energy og Digitalisering, der for nogen nok vil virke en smule velkendt. Den nye pulje for Smart Energy og Digitalisering udspringer nemlig af det tidligere ELFORSK-program.
Særpuljen for Smart Energy og Digitalisering
Formålet med puljen er at støtte nye innovative projekter, der kan bidrage til nye teknologiske løsninger og værktøjer inden for Smart Energy, digitalisering og øget dataanvendelse i energisektoren. Puljen understøtter innovative projekter, som fremmer omkostningseffektive, bæredygtige og sikre løsninger på tværs af energisystemets sektorer, herunder elektricitet, fjernvarme, transport og industri.
”Vi er rigtig glade for, at puljen for Smart Energy og Digitalisering er landet hos EUDP. Forventningen er, at særpuljen vil bidrage med vigtige teknologiske løsninger, der blandt andet kan skabe bred samfundsmæssig værdi og danne grundlag for flere fremtidige udviklings- og demonstrationsprojekter – med fokus på Smart Energy og Digitalisering. Vi ser et oplagt potentiale i de synergier, særpuljen kan afstedkomme i samspil med EUDP’s generelle udbud,” fortæller Kim Lehmann, forperson for EUDP’s bestyrelse.
Der er 24,75 millioner kroner til rådighed i puljen for Smart Energy og Digitalisering. Hvis man vil have del i puljen, skal der søges senest den 3. marts 2025 kl. 12:00.
Læs mere i indkaldelsesmaterialet.
Det tidligere ELFORSK
I juli 2024 kunne Energistyrelsen meddele, at ansvaret for administrationen af tilskudspuljen ELFORSK overgik til Energistyrelsen. Tidligere blev ELFORSK administreret i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark. Nu er puljen blevet strategisk placeret hos Energistyrelsens støtteprogram EUDP, hvor den har fået nyt navn og (delvist) nye rammer.
”Det giver rigtig god mening at kunne administrere puljen i samspil med Energistyrelsens andre puljer til udvikling af ny teknologi,” udtalte Energistyrelsens vicedirektør Iben Møller Søndergård, da puljen overgik til Energistyrelsen.
Igangværende ELFORSK-projekter administreres naturligvis videre under de rammer, der var ansøgt under.
Alle projekter, der har modtaget tilskud fra ELFORSK gennem tiden, kan findes på det fælles projektgalleri for offentligt støttede danske energiprojekter. Her vil projekter under den ”nye” særpulje også fremgå fremover.
Vil du vide mere?
Den 16. januar 2025 holder EUDP fælles informationsmøde sammen med Energy Cluster Denmark, Innovationsfonden og Energistyrelsen (EU’s Innovationsfond). Her kan du høre om programmernes fokusområder samt dine muligheder for at søge offentlig medfinansiering til energiprojekter inden for forskning, udvikling, test og demonstration. Her kan du også høre mere om den nye særpulje. Tilmeld dig her.
Du er også altid velkommen til at kontakte EUDP, hvis du vil vide mere om programmet og dets puljer.
Kontakt
Sekretariatschef for EUDP, Claus Meineche, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum