Studerende vinder million i Lotto - vil indfri gammel drøm
9.1.2025 08:50:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Ung københavner vinder 1.000.000 kroner i Lotto og planlægger at tage på den store rundrejse, som han og kæresten aldrig nåede, før de begyndte på studiet – bare med lidt mere luksus...

Når man er studerende på SU, så er det ikke så skidt, når der lige dumper en hel million kroner – skattefrit – ind på kontoen. Det kan en ung mand fra København snakke med om, efter at han første juledag var heldig at vinde den store gevinst i Det Store Jule Lotto.
”Det er helt vildt. Bare hvaaad!? Det er jo sådan noget, man hører om, men som ikke sker for en selv,” fortæller manden om gevinsten.
”Jeg ved godt, at en million ikke er lifechanging money på den måde… ” siger han og trækker så lidt i land alligevel. For når man er studerende, så ER det faktisk præcist det: Penge, der kan ændre resten af livet – eller i hvert fald begyndelsen på det.
”Det er stadig mange penge at få. De gør, at vi på en måde kan få et forspring. Min kæreste har snakket om alle mulige fremtidsplaner, men vi har hele tiden tænkt, at nu skal vi jo først lige være færdige med uddannelsen,” siger han.
I første omgang, så vil parret dog bruge en del af gevinsten på at indhente et forspring, som mange andre unge har haft:
”Vi har aldrig været på den der store rejse efter gymnasiet, som så mange har, og det har vi begge drømt om,” fortæller den unge millionær.
Så det er planen lige nu: Et par flybilletter til langt-herfra, og så står den ellers på store – og måske livsforandrende – oplevelser.
Det skulle der i hvert fald være penge nok til nu.
”Jeg tror, at gevinsten vil gøre, at vi vil tage os friheden til at få nogle flere oplevelser, mens vi er af sted. Vi vil måske tage på en finere restaurant, eller tjekke ind på et finere hotel, eller en mere fancy flyvetur. Og så vil vi nok også rejse i lidt længere tid. Vi kunne godt tænke os at tage af sted en måned,” afslører han.
Udover den luksuriøse rejse, så har den unge mand naturligvis også andre planer for, hvad pengene skal gå til, men dem vil han ikke lige fortælle alt for konkret om.
”Neej, for min kæreste sidder jo lige ved siden af mig, så jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg tænker da, at der skal falde lidt af til nogle af dem, jeg har kær,” siger han.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum