Stor stigning i antallet af indbrud i varebiler
Hvert år er indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler skyld i tab for millioner af kroner. Sidste år skete det over 4000 gange, hvilket var en stigning på knap 20 procent i forhold til året forinden. Tre politikredse er særlig udsat. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

4.235 gange modtog landets politikredse i 2024 en anmeldelse om, at der havde været tyveri fra en vare- eller lastbil. Det er en stigning på godt 20 procent sammenlignet med året forinden.
Det svarer til over 11 anmeldelser dagligt.
Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Og de mange indbrud og tyverier fra vare- og lastbiler har ofte store økonomiske konsekvenser for den enkelte, der i mange tilfælde er mindre erhvervsdrivende, fortæller Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
"Vi oplever kunder, der får tømt deres varebil for værktøj. Og her handler det ikke kun om, at vi skal hjælpe med at erstatte værktøjet. De får også store problemer med at lave deres arbejde, og derfor fører de her tyverier ofte til store omkostninger for de ramte," siger hun.
I tallene fra Rigspolitiet står det klart, at selvom problemerne med indbrud og tyverier sker over hele landet, så er politikredsene omkring København særlig hårdt ramt.
Samtidig fremgår det, at der sker en mindre stigning i antallet af anmeldelser i vinterhalvåret.
Ifølge Lene Rasmussen hænger det med geografien formentlig sammen med, at mange af tyverierne er organiserede, hvor de forsøger at lave indbrud i mange biler på kort tid, mens stigningen i vintermånederne skyldes, at det er lettere at arbejde uset i mørket.
Derfor opfordrer hun til, at ejere af vare- og lastbiler forsøger at være ekstra opmærksomme og tage sig en række forholdsregler i den her tid.
"Det kan være svært at gardere sig fuldstændigt, men det er altid godt at parkere et sted med belysning, og meget gerne tæt på beboelse. Og så oplever vi, at tyverimærker og DNA-spray både har en afskrækkende virkning og gør det svært at afsætte de stjålne varer," siger hun.
*Tallene er opgjort per 18 december 2024.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum