Ny uddannelse i statskundskab på Aalborg Universitet
7.1.2025 07:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Godkendelse af en ny uddannelse statskundskab er en blåstempling af det faglige miljø omkring studiet, siger dekan Rasmus Antoft. Det er en styrkelse af universitetet og dermed en styrkelse af det omgivende samfund.

Aalborg Universitet kan næste år udbyde en uddannelse i statskundskab. Den nye uddannelse blev godkendt kort før jul og vil optage studerende fra efterårssemesteret 2025.
”Vi er stærkt tilfredse med at kunne tilbyde en uddannelse i statskundskab til studiesøgende unge. Statskundskab er et krævende og højt respekteret fagområde, så godkendelsen er en klar blåstempling af det faglige miljø omkring den nye uddannelse”, siger Rasmus Antoft, dekan for det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
Universitetet har hidtil udbudt en lignende uddannelse i forvaltning og politologi med titlen Politik og administration. Rasmus Antoft påpeger, at godkendelsen af den nye uddannelse i statskundskab betyder, at det tilknyttede forskningsmiljø rykker op i en anden liga med hensyn til anseelse.
”Det vil betyde, at vi kan tiltrække endnu større kapaciteter inden for området til at undervise de studerende og forestå den forskning, som uddannelsen er baseret på. En styrkelse af Aalborg Universitet, som også vil styrke det omgivende samfund – ikke mindst Region Nordjylland og de studerendes fremtidige arbejdsgivere”, siger Rasmus Antoft.
Godkendelsen gælder både en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen vil optage studerende fra efterårssemesteret 2025. Der er ansøgningsfrist 15. marts via kvote 2 og 5. juli via kvote 1.
Det er endnu ikke afklaret, hvornår den nye kandidatuddannelse i statskundskab åbner for optag.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Institutleder Ane Bislev, tlf. 99 40 28 59, e-mail abislev@dps.aau.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
Klimaforandringer truer vores satellitforbindelser27.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere regn og ekstremt vejr kan afbryde kommunikationen med vores satellitter, der i dag er vitale i alt fra forsvar til landbrug og klimaovervågning. Aalborg Universitet vil med nyt tværfagligt projekt klimasikre kommunikation med satellitter.
Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum