Alm. Brand: Farlig vejrcocktail kan give store skader på dit hus og sommerhus
Årets første snestorm er drevet over, og husejerne skal derfor være særligt opmærksomme på de store mængder smeltevand fra tøsne, samt meget kraftig vind der giver risiko for oversvømmelser langs store dele af den jyske vestkyst.
Det voldsomme vejr fra søndag fortsætter det kommende døgns tid. De store mængder sne, som især er faldet i Øst- og Nordjylland, giver stor risiko for vandskader på dit hus eller sommerhus fra de store mængder smeltevand efter det massive snevejr søndag aften, som forventes at komme på grund af de mildere temperaturer.
Samtidig varsler DMI, at det kommer til at blæse meget kraftigt langs store dele af den jyske vestkyst, som giver øget risiko for oversvømmelser, da vandstanden kan blive over to meter højere end normalt.
Masser af sne kombineret med kraftig vind kan blive dyrt for dig som husejer, hvis du ikke er særligt opmærksom på sne, der ligger sig op af huset eller sommerhuset. For når sneen smelter, kan de store mængder vand gøre store skader på huset eller sommerhuset.
Mandag eftermiddag har forsikringsselskabet Alm. Brand allerede modtaget de første anmeldelser om vandskader efter snevejret.
”Vi ved af erfaring at med de mængder sne og den vind, som forventes at komme, er der stor risiko for, at det kan give skader på dit hus eller sommerhus. Så opfordringen fra os er, at du især skal tjekke loftet for sne eller vand, fjerne sne fra tag eller sne der ligger op ad huset,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bolig i Alm. Brand og uddyber:
”Det er overraskende, hvor lidt fygesne der skal til for at lave vandskader på et hus. Som husejer skal man derfor være ekstra opmærksom efter en snestorm som denne, hvor store mængder sne kan være fyget ind på husets loft eller gennem andre sprækker,” siger Jan Graversgaard.
Med den seneste varsling fra DMI om kraftig blæst, er der også risiko for oversvømmelser langs store dele af den jyske vestkyst. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler, hvis du bor i lavtliggende områder eller tæt på kysten.
”Vi opfordrer til, at du tjekker din bolig fra kælder til kvist. Bor du tæt på vand, og har dit hus kælder, er huset udsat for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet,” siger Jan Graversgaard.
Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer her med en række gode råd til, hvordan man kan forebygge skader efter en snestorm, når der er varslet kraftigt blæsevejr eller hvis skaden allerede er sket.
Her er en række gode råd, som du kan bruge, når du tjekker huset ind- og udvendigt.
- Skovl sneen omkring dit hus væk, så dit hus ikke får frostsprængninger
- Fjern sne fra tag, udhæng, skur og drivhus med en kost
- Tjek loftet for fygesne, hvis det både har blæst og sneet
- Fygesneen kan komme ind ad selv de mindste revner og sprækker i taget eller mure og kan give vandskader, hvis sneen ikke fjernet
Det kan du gøre før det kraftige blæsevejr
- Gennemgå dit hus fra kælder til kvist. Tjek, om tagsten ligger, som de skal, og om der er revner, sprækker eller utætheder i husets tag eller mure.
- Beskær træer, der står tæt på huset.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Fastgør trampolinen. Fjern eventuelt dugen, og vend trampolinen på hovedet, så den ikke kan blive taget af vinden.
- Tjek, at alle vinduer og døre er lukkede.
- Bor I tæt på vand, og har dit hus kælder, er huset udsat for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.
Hvis skaden sker
Hvis skaden er sket, kan du gøre en række ting:
- Dæk ituslåede vinduer med træplader, plastik eller andet materiale, der kan holde vind og regn ude.
- Luk huller i taget eller få dem dækket over med en presenning.
- Har der været strømsvigt, så tjek din fryser. Flyt evt. varer over til venner og bekendte.
- Hvis taget er skadet, så fjern de ting fra dit hjem, der kan blive ødelagt, hvis det begynder at regne eller sne.
- Husk først og fremmest at passe godt på dig selv. Begynd ikke at afdække et skadet tag, mens det stormer – det kan være farligt.
- Meld så hurtigt som muligt skaden til Alm. Brand. Bed også om praktiske instrukser, f.eks. om du selv skal kontakte et bestemt skadeservicefirma.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand ser stor stigning i påkørsler af dyr2.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der sker hvert år tusindvis af påkørsler af dyr på danske veje. Nye tal fra Alm. Brand viser, at selskabet har oplevet en stigning fra knap 2.800 påkørsler i 2021 til omkring 3.200 i 2024. Det svarer til en stigning på cirka 14 procent på blot tre år.
Risiko for kraftig vind og masser af regn: Fem gode råd til boligejere24.10.2025 13:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Et stormlavtryk har kurs mod Danmark, og DMI har udsendt varsel om vindstød af stormende kuling samt risiko for kraftig regn i Syddanmark. Forsikringsselskabet Alm. Brand kommer derfor med fem konkrete råd til at sikre boligen mod fredagens blæsende og våde vejr.
Nye vinterdækregler: 16 pct. skifter ikke til vinterdæk – og det kan koste dig dyrt14.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at 16 pct. af danskerne ikke skifter til vinterdæk. Fremover kan det resultere i bøder på 1.000 kr. per dæk.
Ny undersøgelse: Mange danskere risikerer ekstraregning i efterårsferien10.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er en af de mest populære ferier blandt danskerne, hvor mange søger mod sol, varme og gode oplevelser i udlandet. Men næsten 30 pct. har ikke en rejseforsikring, og henholdsvis 35 pct. og 12 pct. kunne finde på at rejse på efterårsferie uden afbestillings- eller rejseforsikring, viser en ny undersøgelse.
Landbrugskunder får hjælp til at forebygge kostbare skader8.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker for mange skader i danske landbrug. Derfor går forsikringsselskabet Alm. Brand nye veje for at vende tendensen og giver hjælp til hver femte af deres større landbrugskunder med at forebygge skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum