Ny visionsplan balancerer det nære og det svære på Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospitals rolle som spydspids for sundhedsvæsnet i Vestdanmark cementeres med ny visionsplan.

En omfattende visionsplan, der sætter retning for udviklingen af Aarhus Universitetshospital de kommende år, bliver nu sendt til endelig politisk behandling i regionsrådet.
Planen skal styrke hospitalets rolle som et af landets førende universitetshospitaler og samtidig bidrage til at udvikle sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
- Med visionsplanen sikrer vi et stærkt fundament for Aarhus Universitetshospitals fremtid. Den understreger, hvordan vi kan fastholde og videreudvikle hospitalets styrkepositioner inden for både patientbehandling og forskning. Samtidig sætter planen fokus på det nære sundhedsvæsen, så vi kan sikre gode og effektive løsninger for borgerne tæt på deres hjem, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Visionsplanen er et resultat af flere års arbejde med at konkretisere ambitionsniveauet for Aarhus Universitetshospital, der både skal fastholde sin førerposition inden for klinik, forskning og uddannelse og samtidig være en drivkraft i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.
Balance mellem nære og højt specialiserede opgaver
Et centralt fokusområde i planen er balancen mellem hospitalets rolle i det nære sundhedsvæsen og dets ansvar for højt specialiserede funktioner.
- I et fremtidigt sundhedsvæsen med større fokus på nære sundhedsopgaver er det afgørende, at vi samtidig bevarer og styrker Aarhus Universitetshospitals ekspertise inden for sjældne og højt specialiserede behandlinger. Samtidig skal hospitalet fortsat spille en central rolle i at udvikle løsninger, der kan understøtte sundhedsindsatser tæt på borgernes hjem. Med visionsplanen skaber vi et solidt grundlag for netop denne balance, siger hospitalsudvalgsformand Purnima Erichsen.
Visionsplanen lægger vægt på, at Aarhus Universitetshospital skal kunne tilbyde næsten alle tænkelige behandlinger, samtidig med at hospitalet udvikler nye specialiserede funktioner og understøtter hele det regionale sundhedsvæsen.
Ikke kun et spørgsmål om Aarhus
Hospitalsudvalgsformanden understreger i den forbindelse, at planen har betydning langt ud over Aarhus Universitetshospital:
- Det her handler ikke kun om Aarhus Universitetshospital. Det handler om sundhedstilbud og udviklingen af sundhedsvæsenet i hele Region Midtjylland – ja, faktisk i hele Vestdanmark, siger hun.
Nu skal planen ud at leve, og Aarhus Universitetshospital står klar til at gribe og konkretisere visionen:
- Med visionsplanen for AUH sættes en tydelig retning for udviklingen af hospitalet i de kommende år, og det er vi rigtigt glade for. Med visionsplanen er det tydeligt, at AUH både skal favne det højt specialiserede og sundhed tæt på borgeren, ligesom vi i de kommende år skal bidrage til at skabe gode betingelser for samarbejdet med andre sundhedsaktører som kommuner og praktiserende læger til gavn for patienter og borgere. Visionsplanen understreger, at AUH’s kerneopgaver er høj faglig kvalitet, forskning i tæt samarbejde med Aarhus Universitet, innovation og stærke uddannelsesmiljøer til gavn for alle borgere i regionen, siger lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Michael Braüner Schmidt.
Politisk bagtæppe
Politisk slutter arbejdet med planen ikke ved, at den forventerligt bliver godkendt i regionsrådet, lover Anders Kühnau:
- Visionsplanen kommer til at fungere som et bagtæppe for vores politiske beslutninger. Med visionsplanen ønsker regionsrådet at understrege, at Aarhus Universitetshospitals rolle, udvikling og bidrag til et velfungerende sundhedsvæsen har højeste prioritet – både i ord og handling, siger Anders Kühnau.
Visionsplanen bliver behandlet endeligt af regionsrådet den 22. januar 2025.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Purnima Erichsen (K)
Formand for Hospitalsudvalget og medlem af Udvalg for lighed i sundhed
Michael Bräuner Schmidt,Lægefaglig direktørAarhus Universitetshospital
Tlf:2728 1196mischm@rm.dkKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland sætter turbo på udvikling af kulturelle sundhedstilbud27.3.2025 12:50:36 CET | Pressemeddelelse
Region Midtjylland lancerer ny pulje til sundhedsfremmende kulturprojekter og udvikler den første politik for området.
Nyt tilbud skaber mere lighed for udsatte patienter og borgere i Region Midtjylland26.3.2025 09:26:31 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i Region Midtjylland får nu et helt nyt socialmedicinsk team. Det nye team skal bistå patienter og borgere i udsatte situationer og herunder hjælpe dem med at navigere i sundhedsvæsenet og kommunikere i øjenhøjde.
Region Midtjylland har løst it-nedbrud13.3.2025 15:50:09 CET | Pressemeddelelse
Et stort netværksnedbrud ramte torsdag eftermiddag Region Midtjylland. Problemet er løst og normal drift ventes genoprettet inden for kort tid.
Mere end 100.000 patienter har talt: Stor tilfredshed med de midtjyske hospitaler13.3.2025 06:38:14 CET | Pressemeddelelse
Næsten alle midtjyske patienter er enten i høj eller i meget høj grad tilfredse med deres ophold og personalet på hospitalerne.
Forårsfokus på samkørsel i Region Midtjylland: Flere skal ind i hver bil12.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Samkørsel kan bidrage til at løse udfordringer med trængsel på vejene. I foråret sætter regionen derfor skub i de bæredygtige transportvaner, hvor ambitionen er mere samkørsel blandt regionens egne medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum