LB Foreningen i Region Nordjylland giver en million kroner til sunde fællesskaber for udsatte borgere
7.1.2025 07:02:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kroner inviterer LB Foreningen i Region Nordjylland nu organisationer, der sætter fokus på sunde fællesskaber for udsatte borgere, til at bringe deres indsatser i spil.

I Region Nordjylland oplever man som i så mange andre steder i landet komplekse udfordringer for udsatte borgere. Mange er enten udsatte på grund af sundhedsproblemer – ofte mentale – eller er plaget af sundhedsproblemer som følge af deres udsathed.
LB Foreningen i Region Nordjylland ønsker derfor med en mio. kroner i hånden at sætte fokus på de sundhedsproblemer – mentale som fysiske - som opleves blandt udsatte borgere, og som mange frivillige organisationer har gode eksisterende løsninger til. LB Foreningen er særligt interesseret i indsatser med fokus på fællesskaber som udgangspunkt for deres arbejde:
” Vi tror på, at fællesskaber kan være den helt rigtige løftestang for mange af de mennesker, der af den ene eller anden årsag er på kanten af samfundet eller føler sig uden for fællesskaberne,” siger Britta Bastholm Vistisen, repræsentant for LB Foreningens uddelingsråd i Region Nordjylland.
”Der kan være mange årsager til, at det mentale helbred kan være under pres hos den enkelte: ensomhed, misbrug, mental mistrivsel, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller andet, kan alle være årsager til en negativ indflydelse på det mentale helbred. Det kan også være fysiske udfordringer eller handicaps, som skaber en følelse af at stå udenfor fællesskabet. Uanset hvad, så vil vi gerne hjælpe de mennesker og de organisationer, som gør en indsats for udsatte borgere,” siger Britta Bastholm Vistisen.
LB Foreningen ønsker med midlerne bl.a. at se ansøgninger til:
- Projekter målrettet udsatte borgere, hvor man bruger fællesskaber som en løftestang, hvor et fokus på fysisk sundhed, mental sundhed eller begge dele i kombination kan være med til at vise en vej til større trivsel og mere mestring af eget liv.
- Projekter, der arbejder med udfordringer med mental sundhed og trivsel blandt børn og unge, men også problemer blandt voksne og ældre med mental sundhed, ensomhed og andre udfordringer.
- Projekter fra organisationer, der arbejder med problemstillinger indenfor fysisk og mental sundhed blandt udsatte borgere. Det kan være mennesker i misbrug, økonomisk udsathed og blandt børn og unge i udsatte positioner.
I LB Foreningen ser man meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med sunde fællesskaber fra mange forskellige vinkler.
Der kan søges op til 200.000 kr. per projekt. Ansøgningsfristen er den 31. marts 2025.
Se mere på lbforeningen.dk/nordjylland.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder

OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 450.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM LB FORENINGEN I REGION NORDJYLLAND
LB Foreningen i Region Nordjylland repræsenteres af ni delegerede, der er valgt blandt de ca. 35.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Nordjylland en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Nordjylland på lbforeningen.dk/nordjylland.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Manglende interesse får millionstøtte til demokratiske initiativer i Region Sjælland til at samle støv13.3.2026 10:24:33 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen har stillet en mio. kroner til rådighed for opdyrkning og udbredelse af demokrati og demokratiske fællesskaber i Region Sjælland. Men pengene har svært ved at få ben at gå på. ”Vi mangler simpelthen gode bud på, hvordan man her i regionen sætter fokus på gode demokratiske fællesskaber,” lyder det fra LB Foreningen.
LB Forsikring udvider dækning til strandede danskere i udlandet2.3.2026 14:13:04 CET | Pressemeddelelse
Som følge af situationen i Mellemøsten tilbyder Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab ekstra hjælp til medlemmer, der er strandet i udlandet.
Indeklima: Husker du at lufte ud i den kolde vintertid?27.2.2026 08:09:07 CET | Pressemeddelelse
Vinter og manglende udluftning er en dårlig kombination. Alligevel viser en medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at det kun er hver tredje, der lufter tilstrækkeligt ud om vinteren i forhold til anbefalingerne. Manglende udluftning kan få alvorlige konsekvenser for både helbred og bolig – og i værste fald føre til skimmelsvamp.
Tøvejr og vand på vejene: Har du styr på, hvordan du håndterer risikoen for akvaplaning?21.2.2026 11:46:59 CET | Pressemeddelelse
De massive mængder sne i Danmark er allerede ved at blive forvandlet til vand og det giver øget risiko for akvaplaning på vejene. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld.
Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne19.2.2026 11:10:15 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum