En million kroner til indsatser for demokratiet i Region Hovedstaden
LB Foreningen i Region Hovedstaden giver nu en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet, der skal sætte fokus på fællesskaber, der er med til at skabe begejstring for demokratiet og skabe plads til den demokratiske samtale lokalt.
I november 2025 er der kommunal- og regionalvalg i Danmark. Det er et af de demokratiske højdepunkter, når hovedstadsregionens borgere bevæger sig ned til stemmeboksene overalt i regionen.
Demokrati er dog ikke noget, som kun foregår hvert fjerde år i en stemmeboks. Det udleves hver dag i frivillige foreninger, beboerdemokratier, børnedemokratier, ældreråd og meget mere.
Det engagement vil man i LB Foreningen i Region Hovedstaden gerne være med til at understøtte. Derfor uddeler man nu en mio. kroner til indsatser og projekter, som understøtter, udvikler og skaber demokratiet i de nære fællesskaber.
”Det demokratiske engagement er udfordret. Demokratiet er under pres flere steder i verden, og i Danmark oplever man en faldende demokratisk selvtillid blandt unge og dermed en manglende lyst til at engagere sig i demokratiet. Den udvikling vil vi gerne være med til at vende ved at understøtte og udvikle de nære og lokale demokratier, og vi håber at se mange ansøgninger fra både små og store organisationer,” siger Steen Moltke Hoff, lokal repræsentant fra LB Foreningens uddelingsråd i Region Hovedstaden.
Demokratiet skal være for alle
LB Foreningen ønsker med midlerne bl.a. at se ansøgninger til:
- Projekter, der engagerer grupper, der i dag er underrepræsenterede i den demokratiske samtale, fordi de enten ikke har traditionen, føler sig marginaliseret eller ser demokratiet som noget, der ikke angår dem.
- Indsatser der er med til at øge den demokratiske forståelse, som gives i grundskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, højskoler, efterskoler og folkeoplysende indsatser.
- Indsatser der sætter fokus på forskellige typer af lokale demokratier som eksempelvis foreninger, beboerdemokratier, børnedemokratier, ældreråd mv.
I LB Foreningen ser man meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med demokrati fra mange forskellige vinkler.
Der kan søges op til 200.000 kr. per projekt. Ansøgningsfristen er den 31. marts 2025.
Se mere på lbforeningen.dk/hovedstaden.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBilleder
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 450.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM LB FORENINGEN I REGION HOVEDSTADEN
LB Foreningen i Region Hovedstaden repræsenteres af 24 delegerede, der er valgt blandt de over 170.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Hovedstaden en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Hovedstaden på lbforeningen.dk/hovedstaden.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
LB Foreningen uddeler en million kroner til lokale indsatser for demokratiet i Region Midtjylland7.1.2025 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet. Pengene skal gå til indsatser, der sætter fokus på fællesskaber, der skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
LB Foreningen uddeler en million kroner til lokale indsatser for demokratiet i Region Syddanmark7.1.2025 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark vil i 2025 uddele en mio. kroner til lokale indsatser for demokratiet i regionen. Midlerne skal gå til projekter, der sættes fokus på fællesskaber, som skaber begejstring for demokratiet og plads til den demokratiske samtale lokalt.
LB Foreningen i Region Nordjylland giver en million kroner til sunde fællesskaber for udsatte borgere7.1.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på en mio. kroner inviterer LB Foreningen i Region Nordjylland nu organisationer, der sætter fokus på sunde fællesskaber for udsatte borgere, til at bringe deres indsatser i spil.
LB Foreningen uddeler en mio. kroner til kampen for mental sundhed og trivsel i Region Sjælland7.1.2025 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Med en mio. kroner i hånden inviterer LB Foreningen i Region Sjælland store og små organisationer til at søge støtte til projekter og indsatser, som har fokus på at løse problemer med mental sundhed og trivsel.
Barsk vintervejr med vindstød af orkanstyrke - sådan sikrer du dig bedst6.1.2025 10:30:42 CET | Pressemeddelelse
Vejret har allerede budt på flere udfordringer i 2025. Bilisterne kæmper flere steder med sne og isglatte veje. Samtidig varsler DMI om risiko for vindstød af orkanstyrke. Landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, giver her gode råd til at undgå skader i stormen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum