Vil du have indflydelse på de kommende køreplaner?
Fra 6.-19. januar 2025 kan du se og kommentere på udkast til nye køreplaner, som er gældende fra 29. juni 2025.
Midttrafik har oprettet en informationsside på midttrafik.dk, hvor du hurtigt kan få et overblik over de køreplaner, der bliver ændret ved sommerens køreplanskift den 29. juni.

Traditionen tro starter Midttrafik det nye år med en høring på de kommende køreplaner. De nye køreplaner bliver præsenteret på en særlig høringsside på midttrafik.dk. Til hver køreplan hører en formular, hvor det er muligt at kommentere på de planlagte ændringer. Høringen varer fra 6. januar til og med 19. januar 2025.
Høringssiden giver et hurtigt overblik over de ruter, der er ændringer på. Du kan enten søge på din kommune eller på hver enkelt rute. Bemærk at det kun er ruter med væsentlige ændringer fra køreplanskiftet, der er i høring.
Køreplaner bliver tilpasset nye behov
Midttrafik giver hvert år køreplanerne et grundigt eftersyn. De nye køreplaner bliver udarbejdet på baggrund af kommunernes og Region Midtjyllands ønsker og krav til nye køreplaner, input og ønsker fra busselskaber, chauffører og kunder samt Midttrafiks erfaring med kørslen. Der kan være ændringer i infrastrukturen, i skolernes ringetider, trafikforhold m.m., som påvirker busserne og Letbanens køretider. Målet er at give kunderne det bedst mulige tilbud inden for den økonomiske ramme.
Høringssvar bidrager til de endelige køreplaner
Alle høringssvar bliver indsamlet og Midttrafik vurderer mulighederne for justeringer. Det er Region Midtjylland og kommunerne, der træffer den endelig beslutning om de kommende køreplaner, når Midttrafik har sagsbehandlet høringssvarene. De endelige køreplaner bliver offentliggjort på midttrafik.dk i maj måned.
Sådan får du et hurtigt overblik:
- Gå ind på Høring af lokal- og regionalruter K25 - Midttrafik
- Vælg regionale ruter eller kommune og se om din rute er med på listen.
- Finder du ikke din rute på listen, vil der ikke være væsentlige ændringer fra juni 2025.
- Finder du din rute på listen, kan du læse om de ændringer, der er planlagt fra juni 2025.
- Har du kommentarer eller konkrete forbedringsmuligheder til de planlagte ændringer, kan du via et link udfylde høringsformularen.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Midttrafik indsætter Grøn Koncert busser14.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Grøn Koncert rammer Aarhus lørdag den 19. juli, er Midttrafik klar med ekstra busafgange på linje 2A både før og efter koncerten. Med en Grøn Koncert-busbillet er koncertgæster godt kørende på dagen
Midttrafik sætter kunden i centrum9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny strategiplan sætter retningen for den kollektive mobilitet i Midtjylland frem til 2028. Fire strategiske indsatsområder skal sikre, at Midttrafik kommer hele vejen rundt i forhold til at levere gode kundeoplevelser, der både fastholder og tiltrækker kunder. Fremadrettet vil trafikselskabet være et mobilitetsselskab, der har et større fokus på at integrere bus, tog, letbane med private mobilitetsformer.
Hop på Letbanen til ABC Beach Party7.7.2025 13:03:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 12. juli har Midttrafik indsat ekstra afgange på Letbanen mellem Aarhus og Grenaa. De ekstra afgange skal sammen med gratis bybus i Grenaa gøre det let for koncertgæster at komme til og fra ABC Beach Party.
EU-fejring betyder store ændringer for Midttrafiks busser, flextrafik og Letbanen30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks overtagelse af EU-formandskabet bliver fejret i Aarhus, bliver midtbyen spærret flere steder. Det betyder store ændringer for busser, flextrafik og Letbanen i tidsrummet onsdag 2. juli kl. 22.00 til torsdag 3. juli kl. 23.59. Få overblikket på Midttrafiks særlige informationsside.
Busser og letbane får nye køreplaner26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 29. juni skifter mange af Midttrafiks busser og Letbanen køreplaner. I første omgang vil det være sommerkøreplaner, der bliver efterfulgt af normalplaner fra 10. august. Alle køreplaner er tilgængelige på midttrafik.dk og Rejseplanen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum