Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Ledighedsindikatoren peger på en stigning i ledigheden i december 2024. (Indikatoren for udviklingen i ledigheden i december er dog behæftet med usikkerhed)

Del

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sæsonkorrigerede ledighedsindikator for december 2024 tyder på en stigning i ledigheden fra november til december 2024 på 2.300 fuldtidspersoner.

Ledighedsindikatoren for december 2024 er behæftet med usikkerhed, grundet ændrede sæsonmønstre for afholdelse af ferie som følge af den ændrede ferielovgivning tilbage i 2021, hvor ferieåret efter den nye ferielov slutter i december måned. Denne ændring medfører større usikkerhed i sæsonkorrektionen af ledighedsindikatoren for december måneder, hvorfor udviklingen i ledigheden fra november til december 2024 er behæftet med usikkerhed.

Styrelsens sæsonkorrigerede ledighedsindikator er baseret på antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.

De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er steget med 2.300 fuldtidspersoner fra november til december 2024, når der korrigeres for sæsonudsving. Niveauet af stigningen er behæftet med usikkerhed. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed for december 2024, som STAR offentliggør den 20. januar kl. 9.00, vil vise en stigning i ledigheden.

Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er steget med 1.700 fuldtidspersoner fra november til december 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk sæsonkorrigeret er steget med 600 fuldtidspersoner i samme periode, jf. tabel 1.

Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra november til december 2024 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede ledighed fra november til december 2024, der bliver offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank Jobindsats den 20. januar kl. 9.00.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ledighedsindikator for januar bliver offentliggjort den 6. februar 2025. 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler og producerer grundlaget for de registerbaserede opgørelser af ledigheden i Danmark. Styrelsen offentliggør egne ledighedstal på STARs statistikbank Jobindsats.dk.

Læs notatet om opgørelsesmetoden i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings site Jobindsats.dk, hvor statistikkerne bag tallene også kan findes.

Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet

Ledighedsindikator peger på en stigning i ledighed i december 2024

Om:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er en styrelse, der hører under Beskæftigelsesministeriet. STAR arbejder med politikforberedelse, lovarbejde, implementering, viden og digitalisering i forhold til det danske arbejdsmarked.

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye