Den Grønne Ungdomsbevægelse

Lærlinge og klimaaktivister i fælles manifest: "Vi har brug for at trække bremsen, og totalrenovere byggebranchen!"

17.1.2025 07:00:00 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

Lærlinge for Bæredygtighed og Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver i dag bogen Bevaringsværdig Byggebranche – er et fælles utopisk manifest for fremtidens byggebranche. 

Lærlinge for Bæredygtighed

Da aktivister fra Lærlinge for Bæredygtighed og Den Grønne Ungdomsbevægelse mødte hinanden i efteråret 2023, var der en frustration de var fælles om: Hvor var byggebranchen i den offentlige klimadebat?

Byggebranchen står for omtrent 30 procent af Danmarks CO2-udledning og ca. 40 procent af landets samlede affaldsmængde. Men ifølge de unge forfattere, har byggebranchen formået at gå under radaren, og er aldrig nået ud i den brede offentligheds debat om klima og miljø.

"Mange af os skal ud og arbejde i byggebranchen, og alligevel er der næsten ingen offentlig debat om det kæmpe aftryk på klima og biodiversitet, som branchen har."

Siger snedkerlærling og klimaaktivist Oskar Charlie Dahlin, som er medforfatter på bogen. 

Nødvendig utopisk vision for fremtidens byggebranche

Ideen til et manifest om en bedre og mere bevaringsværdig byggebranche blev født med inspiration fra Den Grønne Ungdomsbevægelses to forrige manifester: Retfærdig Naturbevarelse og efterfølgeren Levedygtigt Landbrug, som begge er blevet danske bestsellers.

I manifestet møder man den bevaringsværdige byggebranche. En byggebranche, som ser helt anderledes ud, skaber andre hjem, andre jobs og andre uddannelser, og som holder sig inden for de planetære grænser.

"Den vision voksede hurtigt udover grænserne for det vi ofte diskutere om byggeriet, nemlig hvilke materialer vi skal bygge med og hvor vi skal bygge. For der er langt større og vigtigere spørgsmål på spil, som vi kun kan tage gode beslutninger om, hvis vi har en fælles samtale om det.

Spørgsmål om hvordan “det gode hjem” ser ud? – Skal et parcelhus være 212 m2, før der er plads til 4 mennesker? Spørgsmål om, hvordan et job i byggebranchen skal se ud? – Ville du opfordre din datter til at blive murer? Spørgsmål om, hvordan investeringe i byggeri skal reguleres of forvaltes – eller om der er frit slag, også selvom vi river ned for at bygge nyt?"

Siger Oskar Charlie Dahlin.

Om en byggebranche på speed, og de konkrete politiske løsninger

 

I bogen udpensler forfattergruppen branchens mange problemer: tempoet, kulturen, vanerne, reglerne, hierarkierne, magten, pengene, materialerne, byggestilen og uddannelserne. De understeger dertil behovet for at sætte tempoet ned, tage en dyb indånding og finde ud af, hvordan der skabes fundamentet for en bevaringsværdig byggebranche. 

 Fra forfattergruppens perspektiv, er den bevaringsværdige byggebranche en branche der:

  1. holder sig inden for de planetære grænser. Den renoverer og transformerer den eksisterende bygningsmasse og opbygger naturgrundlaget frem for at udhule det. 

  2. er mangfoldig og tryg. Mennesker trives i byggeriet – både på værkstedet, byggepladsen, tegnestuen og kontoret. 

  3. kan rumme fællesskab og dét, der allerede er. Boligerne er mindre, bygninger vedligeholdes og kan deles af flere med forskellige formål.

  4. uddanner og inddrager fremtidens håndværkere til fremtidens byggeri. Erhvervsskolen bygger på værdier som håndværk, holdbarhed og omtanke for planeten og mennesker.

  5. vedligeholder et fælles gode – vores bygninger og hjem. Boligen er en værdi i sig selv og ikke et objekt, der eksisterer for at skabe afkast.

Bevaringsværdig Byggebranche udgives af forlaget Økotopia, og lanceres med stor begivenhed på Bloxhub i København og på Aarhus Arkitektskole. 

Nøgleord

Billeder

Bogen 'Bevaringsværdig Byggebranche' af Lærlinge for Bæredygtighed & Den Grønne Ungdomsbevægelse
Bogen 'Bevaringsværdig Byggebranche' af Lærlinge for Bæredygtighed & Den Grønne Ungdomsbevægelse
Økotopia
Download

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Cheminova lukker kort tid efter danmarkshistoriens største aktion mod fabrikkens pesticideksport1.9.2026 16:47:36 CEST | Pressemeddelelse

Amerikanskejede FMC Rønland, bedre kendt som Cheminova, fyrede for få timer siden samtlige af sine knap 400 fabriksmedarbejdere. Fabrikken bliver sat ud af drift ved årsskiftet. Cheminova er berygtet for sin eksport af EU-ulovlige pesticider til lande i Sydamerika, Afrika og Sydøstasien og for i årtier at have forurenet jord og hav omkring fabrikken med giftigt kemikalieaffald.

Stort politiopbud: Aktivister blokerer FLSmidth20.8.2026 11:13:54 CEST | Pressemeddelelse

Politiet er massivt tilstede ved FLSmidths hovedkontor her til morgen, hvor aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og andre europæiske klima- og Palæstina-bevægelser blokerer. De kræver en offentliggørelse af firmaets kundeliste. Den danske virksomhed er en af verdens største inden for mineudstyr. Alligevel et FLSmidth et ukendt navn for mange danskere. Aktivisterne forsøger at bringe virksomhedens produktion af mineudstyr frem i lyset - mineudstyr, der er skyld i miljøkatastrofer og alvorlige menneskerettighedskrænkelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye