Gymnastikformand fra Ribe er Årets Frivillig
4.1.2025 22:52:53 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening har ved DIF og DR’s store tv-show SPORT 2024 vundet prisen ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.

En loyal, idérig og hårdtarbejdende klubformand og gymnastiktræner.
Sådan kan Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening beskrives, og derfor er han vinder af den store frivillighedspris ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.
Niels Bojsen Kjær, der lørdag den 4. januar modtog prisen på direkte tv under SPORT 2024, anerkendes for sin ihærdige rolle som frivillig gennem mere end 30 år i Ribe Gymnastik Forening.
Som formand og ungdomstræner i den succesrige gymnastikforening går Niels Bojsen Kjær altid forrest og byder ind på opgaver lige fra det administrative til at undervise i børnegymnastik.
Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF, har siddet med i dommerkomitéen. Han udtaler:
”Vi er glade for med denne pris at sætte fokus på de mange tusinde frivillige i idrætsforeningerne, der i den grad er hverdagens helte. Niels Bojsen Kjær fra Ribe Gymnastik Forening er en af dem, og han skal have et kæmpe tillykke som velfortjent vinder af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’.”
Om vinderen af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’, siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank:
”Det er så velfortjent, at Niels Bojsen Kjær vinder prisen. Han har i mere end 30 år gjort en kæmpe indsats som frivillig i Ribe Gymnastik Forening. Det er frivillige som Niels, der får hverdagen til at løbe rundt i foreningsdanmark, og derfor er vi i Arbejdernes Landbank meget stolte af at være medafsendere på denne vigtige pris.”
Med prisen følger 75.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til Ribe Gymnastik Forening og 25.000 kroner til Niels Bojsen Kjær selv. De øvrige to finalenominerede Danny Lykkegaard fra Nordfyns Softball Klub og Anja Molin Christensen fra Aalborg Roller Derby vinder hver 10.000 kroner for deres store, frivillige indsats.
Kontakt:
Niels Bojsen Kjær, vinder af ’Arbejdernes Landsbank og DIF’s Årets Frivillig’, 24 64 57 59
Morten Mølholm Hansen, kommunikationschef i DIF, 21 66 37 74
Jacob Bech Andersen, kommunikationskonsulent, DIF, 24 41 12 13, jaa@dif.dk
Foto:
M. Andersen (fri download af billeder ved redaktionel omtale)
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkBilleder
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i idrætsforeningerne24.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i idrætsforeningerne. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne.
Begejstring og fremtidsperspektiver22.2.2026 10:12:32 CET | Pressemeddelelse
39 danske atleter fordelt på syv forskellige idrætsgrene har kæmpet for de rød-hvide farver ved OL i Milano Cortina. DIF vender i den grad tommelfingeren opad for den samlede danske indsats, som slutter med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup.
Danmark vinder OL-sølv i speedskating21.2.2026 18:24:11 CET | Pressemeddelelse
Viktor Hald Thorup har sikret Danmarks blot anden vinter-OL medalje nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



