Randers er vært for historiens første indendørs Jyllandsmesterskab i OMBOLD
Den 22. januar 2025 samles 150 fodboldspillere fra hele Danmark i Arena Randers til en helt særlig dag. Spillere, der kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, deltager i historiens første åbne Jyllandsmesterskab i OMBOLD.

Dagen kommer til at byde på fem timers intens fodbold og fællesskab, men for OMBOLD handler det ikke kun om at afvikle et mesterskab – det handler også om at bygge bro til varige fællesskaber og sunde aktiviteter for deltagerne.
- Vi ved, at vores mesterskaber kan være en øjenåbner for mange. Når nye spillere først oplever, at de kan være med, og at det er sjovt, får de ofte mod på mere. Mit håb er, at alle får en fantastisk dag i fællesskabets tegn. Forhåbentlig bliver det også starten på, at flere mennesker i udsatte positioner begynder at spille fodbold, fortæller Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Men selvom der er tale om et jysk mesterskab, deltager spillere fra hele landet. OMBOLD har en stærk tradition for at samle spillere fra hele Danmark, som trods sociale udfordringer deler kærligheden til fodbold og fællesskabet.
Bevægelse og fællesskab er et vigtigt fokusområde
Det åbne Jyllandsmesterskab i Arena Randers er blevet til gennem et samarbejde mellem OMBOLD, Randers Kommune og lokale foreninger.
- I Randers Kommune har vi takket ja til værtskabet, fordi vi har et stort og strategisk fokus på bevægelse og fællesskab. Det er vigtigt, at alle borgere – uanset baggrund og ressourcer – får en god idrætsoplevelse og mærker et varmt fællesskab. Gennem vores Bevæg Dig For Livet-indsats arbejder vi bredt på at få flere med i idrætsforeninger og bevægelsesfællesskaber. Her ved vi, at målrettede tilbud, der er tilpasset borgernes forskellige livssituationer, spiller en afgørende rolle, siger Louise Høeg, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.
I Randers er der allerede etableret træningsmuligheder målrettet mennesker i udsatte positioner. Træningen foregår i Dronningborg Boldklub og er et samarbejde mellem klubben, Randers Kommune, SAMforeningen og OMBOLD. Og ifølge Rosa Lykke Yde, formand for Socialudvalget i Randers Kommune, er de lokale foreningers indsats vigtig:
- De lokale foreninger gør en fantastisk indsats for at hjælpe vores borgere med sociale udfordringer i gang med at spille fodbold. Det vil jeg gerne takke dem for. For spillerne i OMBOLD er det vigtigt at være en del af et sådant fællesskab. Ud over at give den enkelte spiller en god oplevelse og et stærkt sammenhold på banen, er det også et værdifuldt frirum, der kan bidrage til bedre sundhed og forhåbentlig på sigt til et mindre udsat liv.
Praktisk info
De åbne Jyllandsmesterskaber i OMBOLD spilles i Arena Randers onsdag den 22. januar kl. 10.00 til 15.00.
Alle interesserede er velkomne til at lægge vejen forbi og opleve mesterskabet på nærmeste hold.
Nøgleord
Kontakter
Jesper JakobsenProjektleder for Bevæg Dig For LivetRanders Kommune
Tlf:51562020Louise HøegFormanden for Sundheds-, Idræts og KulturudvalgetRanders Kommune
Tlf:22984424Rosa Lykke YdeFormanden for SocialudvalgetRanders Kommune
Tlf:60134686Martin S. PedersenDirektør
Tlf:+45 61 28 11 49martin@ombold.dkBilleder

Ombold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Første Danmarksmesterskab i indendørs OMBOLD spilles i Ballerup13.3.2025 12:19:40 CET | Pressemeddelelse
Når fløjten lyder i Ballerup Super Arena, bliver det starten på et stykke danmarkshistorie. For første gang nogensinde skal der kæmpes om titlen som Danmarksmester i indendørs OMBOLD, når udsatte fodboldspillere fra hele landet samles til en dag fyldt med intensitet, fællesskab og fodboldglæde.
Historiens første indendørs Sjællandsmesterskab i OMBOLD bliver spillet i Slagelse18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 25. februar 2025 samles op mod 150 fodboldspillere fra hele Danmark i Spar Nord Arena Slagelse til en helt særlig dag. Spillere, der lever med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, deltager nemlig i historiens første åbne Sjællandsmesterskab i OMBOLD.
Udsatte borgere i Herning inviteres ind i fællesskabet i lokal fodboldklub8.1.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udsatte borgere i Herning Kommune, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed, får nu mulighed for at blive en del af et positivt fodboldfællesskab i Boldklubben Herning Fremad. Herning Kommune, fodboldklubben, OMBOLD og DBU Jylland har indgået et samarbejde om et nyt og gratis fodboldtilbud for borgere i udsatte positioner.
Badminton for udsatte mennesker: OMBOLD og Badminton Danmark går sammen11.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem NGO’en OMBOLD og Badminton Danmark skal hjælpe mennesker ramt af misbrug, hjemløshed og psykisk sårbarhed.
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum