Ny EU-støttet havnekaj skal bidrage til nordjysk havnebys udvikling
Havnen i Strandby har fået tilsagn til at bygge en ny auktionskaj. Tilsagnet har stor betydning – ikke blot for havnen, men for hele den nordjyske by med 2.300 indbyggere.

Går man en tur på havnekajen på Strandby havn i Nordjylland, er det tydeligt for enhver, at kajen har set bedre dage. Spunsen – det vil sige kajens mur nede i vandet – er orange af rust, og generelt trænger kajområdet til en gevaldig opfriskning. Og det får det nu – for Strandby Fiskerihavn har fået tilsagn på lidt over tre mio. EU-kroner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til at bygge et nyt kajanlæg til gavn for det lille kystfiskersamfund.
Måske tænker du, at tre mio. kroner lyder af meget til en ny havnekaj i en by som Strandby. Men pengene skal ikke blot gå til en ny kaj – de skal bidrage til at holde liv i hele byen, hvori selve omdrejningspunktet er, ja, havnen. Derfor er den økonomiske hjælp, ifølge havnechef Christian Heidemann, helt essentiel.
”Det her tilsagn er livsvigtigt for havnen. Det gør, at vi nu kan renovere hele havnens livsnerve: auktionskajen. Kajen har stor betydning for byen, da den lægger areal til flere arrangementer, som er med til at sætte Strandby på landkortet. Det er så fantastisk, at det her kan ske,” siger han.
Havnen i Strandby har fået tilsagn til den nye havnekaj fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturprogram under ordningen ’Investeringer i kystfiskeri’. Formålet med ordningen er at forbedre vilkårene for danske kystfiskere ved at give tilskud til investeringer i bl.a. logistik og infrastruktur på de mindre danske havne og landingssteder.
Derfor er tilsagnet vigtigt for Strandby. Ikke kun for deres kystfiskere, men for hele byen. Havnens aktivitet er nemlig helt essentiel for byen, mener Christian Heidemann:
”Strandby havn er bygget i 1896. Det betyder, at havnen var der først – og så blev byen bygget op bag ved havnen. Havnen er altså hele byens fundament. Den er også omdrejningspunkt og mødested for borgerne i Strandby – der bliver blandt andet afholdt den årlige fiskefestival med boder og levende musik. Og alt det ville ikke ske, hvis ikke man havde havnen,” siger Christian Heidemann og tilføjer, at havnen desuden beskæftiger op mod 200 borgere.
Den nye havnekaj bliver både højere og bredere end den gamle. Dette blandt andet, så havnen er rustet til fremtidens stigende vandstande, og så landingsmulighederne for havnens kystfiskere bliver endnu bedre.
”Vi håber, at vi for alvor kan komme på landkortet med den her nye havnekaj. Nu kan I bare komme an. Nu har vi en ny auktionskaj. Der er virkelig en tro på fremtiden. Vi tror på fremtiden og på fiskeriet,” afslutter Christian Heidemann.
Investeringer i kystfiskeri
- Havnen i Strandby søgte Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om tilskud fra Det Europæiske Hav-, Fiskeri og Akvakulturprogram (EHFAF) under ordningen ’Investeringer i kystfiskeri’.
- Ordningen hedder ’Investeringer i kystfiskeri’ og har til formål at give tilskud til investeringer, der styrker kystfiskeriet. Der gives støtte til projekter, der:
-
- Bidrager til udvikling af logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur til at understøtte kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst.
- Bidrager til udvikling af fartøjets bæredygtighedsprofil, herunder omlægning til skånsomme redskaber og forbedring af energieffektivitet
Nøgleord
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn17.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.
Ålekontrol langs Langeland og ved Reersø Havn afslørede ulovligt fiskeri10.11.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nattekontrol af ålefiskeriet resulterede i konfiskation af 14 ulovlige fiskeredskaber, da fiskerikontrollen var på kontrol langs Langeland og i bæltet ud for Reersø Havn i Nordvestsjælland.
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord29.10.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord, hvor en eller flere fiskere, havde udsat åleruser ulovligt i vandet. Fangsten i ruserne blev straks genudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum