Familie i fire generationer stiller op til Royal Run i Ribe - træningen er i gang
3.1.2025 09:38:50 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Fra oldemor til oldebarn - alle kan de lide at være aktive og skal selvfølgelig til Royal Run i Ribe den 9. juni 2025. Sammen har de allerede taget hul på at træne op til den store begivenhed. I juleferien stod programmet på en One mile (1,609 km) i Ribe, inden den fælles familiejulefrokost.

22 friske familiemedlemmer i alle aldre – fra oldemor på 67 til oldebarn på 3 – glæder sig til årets store folkefest i Ribe, Royal Run 2025, som løber af stablen den 9. juni. Her skal de alle deltage på forskellige distancer. Allerede 1. juledag benyttede en stor del af familien lejligheden til sammen at tage hul på træningen dertil ved at gå en One mile (1,609 km) inden den fælles familiejulefrokost.
Fælles om bevægelse
- Som en familie med interesse for sport har vi grebet den her mulighed for at bevæge os sammen. Det bliver fantastisk at få lov at opleve Royal Run her i vores gamle by, og det vil vi gerne støtte op om. Og så skal vi huske vigtigheden af at komme ud at røre os – hele året, siger familiens ældste deltager, Sonja Burkal, fra Ribe.
Igennem livet har hun dyrket mange forskellige former for sport, fra cykling og maraton til mor-barn-fodbold. Men det er længe siden, hun har løbet.
- Jeg ville have løbet 5 km til Royal Run 2025, men fik plads på 10 km-ruten. Så nu er jeg startet på at træne til 10 km, fortæller Sonja Burkal.
Træn med
Hun og alle andre, som vil styrke løbeformen fra starten af det nye år, har mulighed for at deltage i Træn med-arrangementer i Ribe, som finder sted den første weekend i hver måned op til Royal Run den 9. juni.
Første Træn med-arrangement er søndag den 5. januar 2025 kl. 10.00-12.00 på Torvet i Ribe. Det er gratis at være med, og alle er velkomne - uanset om man skal deltage i Royal Run eller ej. Der er goodiebags til de første 200 deltagere og vand og frugt til alle.
Kontakter
Danni Callesen, udviklingskonsulent DGI Løb & Gang, tlf. 23 62 76 54
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, Esbjerg Kommune, tlf. 20 33 62 66
Billeder

Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum