Frakørsel <19b> Søften på Djurslandsmotorvejen lukker frem til april
2.1.2025 14:34:41 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Djurslandsmotorvejen skal udvides under Høgemosevej, og derfor lukker Vejdirektoratet frakørsel <19b> Søften fra mandag den 6. januar frem til april. Trafikanter fra Skejby og Djursland må finde andre veje i perioden.

I forbindelse med udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej udvider Vejdirektoratet også de to kilometer af Djurslandsmotorvejen tættest på E45 for at sikre mindre kø og en bedre sammenfletning mellem Djurslandsmotorvejen og E45. På strækningen går motorvejen under Høgemosevej, hvor vejen under broen skal udvides. I den forbindelse er Vejdirektoratet nødt til at spærre frakørsel <19b> fra mandag den 6. januar klokken 19:00 frem til den 1. april.
Omkørsel fra Skejby og Djursland
Spærringen af frakørselsrampen får konsekvenser for de mange trafikanter, som dagligt benytter frakørslen for at komme mod Søften og Hinnerup. Kommer du længere ude fra Djurslandsmotorvejen skal du i stedet benytte frakørslen inden, <19a> Lisbjerg, og køre via Klokhøjen og Lisbjerg Parkvej.
Kommer du derimod fra Skejby, kan du tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen.
Frakørsel <19b> er sidste mulighed for at køre fra, inden man rammer E45 Østjyske Motorvej.
Der vil være skiltet med spærringen før <19a> Lisbjerg på Djurslandsmotorvejen. Fra Skejby er der et permanent skilt mod Hinnerup på Søftenvej, og der vil derfor ikke være skiltet med spærringen af frakørsel <19b> før selve frakørslen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet giver trafikanterne.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E2012.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
Til- og frakørsler ved Horsens C <56b> åbner senest 30. marts11.3.2026 15:47:17 CET | Pressemeddelelse
De vestlige til- og frakørselsramper ved Horsens C <56b> har været lukkede siden begyndelsen af januar. Arbejdet har været forsinket grundet den hårde frost.
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
Kom til informationsmøde om ny omfartsvej ved Nørreballe10.3.2026 10:22:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde om udbygningen af rute 9 ved Nørreballe i Lolland Kommune.
Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at sætte støjskærme op ved Pedersborg i Sorø6.3.2026 11:40:25 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nye støjskærme op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Arbejdet betyder, at tilkørslen til motorvejen mod København spærres fra mandag den 16. marts til udgangen af maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum