Millionstøtte på vej til 12 grønne projekter på Djursland
6.1.2025 07:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
12 lokale projekter får støtte fra NRGi’s Værdipulje til at styrke den grønne omstilling og de lokale fællesskaber.

1,6 millioner kroner er på vej til 12 projekter på Djursland fra NRGi’s Værdipulje, der støtter grøn omstilling og lokale fællesskaber i Østjylland. Projekterne spænder lige fra konkrete energiforbedringsprojekter til biodiversitetsinitiativer og visionen om at gøre Samsø Festivalen fossilfri.
Jacob Vittrup, administrerende direktør i energi- og rådgivningskoncernen NRGi, er begejstret over den store interesse for Værdipuljen.
“Interessen for NRGi’s værdipulje har været overvældende, og det er inspirerende at se de mange stærke ansøgninger. Vi er glade for at kunne give et vigtigt rygstød til projekter, der gør en konkret forskel og hjælper grønne visioner med at blive til virkelighed,” siger Jacob Vittrup.
I denne runde har NRGi’s Værdipulje i alt uddelt 4,6 millioner kroner til 29 projekter på tværs af Østjylland. Puljen, der åbner for ansøgninger to gange om året, har siden 2016 bidraget med over 55 millioner kroner til mere end 450 projekter i hele NRGi’s forsyningsområde.
Lokale ildsjæle gør en forskel
Blandt projekterne på Djursland er blandt andre FDF Mørke, der vil forbedre deres kredshus med moderne LED-belysning, mens Ebdrup Forsamlingshus tager store skridt mod selvforsyning med solceller og el-ladestander.
Jacob Vittrup fremhæver betydningen af de mange frivillige kræfter bag projekterne:
"Det vækker min optimisme at læse de mange kvalificerede ansøgninger og opleve den store kreativitet og handlekraft, der kendetegner projekterne, vi støtter. Idéerne er med til at understrege, at vi i fællesskab kan accelerere den grønne omstilling og skabe løsninger, der gør en forskel for både klimaet og lokalsamfundet,” siger han.
Støttede projekter i Djursland
Blandt de projekter, der modtager støtte i Djursland i denne runde, er:
- FDF Mørke: Energioptimering ved udskiftning til LED-belysning i kredshuset. (12.000 kr.)
- Ebdrup Forsamlingshus: Installation af solceller, el-ladestander og forbedret LED-belysning. (140.000 kr.)
- Brugsen Helgenæs: Udskiftning af oliefyr og optimering af varmefordelingsanlæg. (100.000 kr.)
- Kattegatcentret: Installation og demonstration af VALUEFARM-anlæg til vandrensning med tang. (50.000 kr.)
- Åstrup Forsamlingshus: Energiforbedringer med LED-loftpaneler og spareskyl-toiletter. (30.000 kr.)
- Albøge Forsamlingshus: Udskiftning af oliefyr til varmepumpe og installation af radiatorer. (160.000 kr.)
- Købmanden ved Havnen (Anholt): Energioptimering af køle- og fryseanlæg. (85.000 kr.)
- Venneforeningen til Friskolen i Gjerrild: Etablering af udendørs værksted til byggefællesskaber. (100.000 kr.)
- Feldballe A M B A: Udskiftning af gamle fryseanlæg for bedre energieffektivitet. (50.000 kr.)
- KVIK/RAMTEN: Efterisolering af loft i klubhuset for at reducere varmetab. (30.000 kr.)
- Kalø Living Lab: Indsamling af frø og udvikling af materiale til biodiversitetsprojekter. (150.000 kr.)
- Samsø Festival: Investering i transformator for at gøre festivalen fossilfri. (700.000 kr.)
Fakta om Værdipuljen
NRGi’s Værdipulje uddeles to gange årligt og har siden 2016 støttet innovative projekter, der skaber værdi for samfundet og NRGis 235.000 andelshavere.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Masser af sol i april sendte elprisen i bund28.4.2026 13:02:15 CEST | Pressemeddelelse
April har budt på årets hidtil laveste elpriser. Det skyldes især det solrige forårsvejr, som har fået landets solceller til at producere masser af strøm. Og særligt i ét tidsrum i løbet af dagen var strømmen markant billigst.
Revisionsgodkendt metode giver klarhed om EU-taksonomikrav for bygningsejere og finanssektoren28.4.2026 07:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dokumentationskrav lægger pres på den danske ejendoms- og finanssektor, hvor bygningers miljømæssige klassificering får direkte betydning for både rapportering, risikovurdering og finansiering. Men en ny revisionsgodkendt opgørelsesmetode fra NRGi skal gøre det lettere at vurdere bygningers placering i forhold til EU’s taksonomiforordning.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
På 10 år har 558 projekter fået støtte: Nu åbner NRGi Puljen igen31.3.2026 08:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet. Samtidig kan puljen i år fejre 10-års jubilæum.
Fra 1. april bliver det billigere at være elkunde27.3.2026 07:48:51 CET | Pressemeddelelse
Nu kan elkunder se frem til en lavere elregning. Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, og det gør det billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til stikkontakterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum